Grisekød sejles tværs over Atlanten

Tekst: Lilli Snekmose, redaktør

Brian Holm har produceret økologisk grisekød i så mange år, at han har oplevet både op – og nedture. Lige nu oplever denne driftsgren et lavpunkt, og producenterne er bekymrede. I forhold til efterspørgslen er der alt for mange, der kan levere økologiske grise, og det har presset afregningsprisen ned på et niveau, hvor den er lavere end landmandens produktionspris.

Da det sidste år lykkedes Friland at få hul igennem til det amerikanske marked, tøvede Brian Holm derfor ikke med at slå til. Det er i USA, der talmæssigt er allerflest økologiske forbrugere, så det er et virkeligt attraktivt marked.

Det har taget to år for Friland at forhandle en aftale på plads, for der er både handelsaftaler, certificering og en masse specifikke krav, som amerikanerne kræver overholdt. Og alt skal dokumenteres.

For Brian Holm og to andre danske økologiske svineproducenter har det været noget af en mundfuld. Men i efteråret kom eksporten i gang, og i år forventer Brian Holm, at kød fra 12.000 slagtesvin fra hans produktion kommer til at tage turen over Atlanterhavet.

- Det føles måske ikke klimamæssigt rigtigt. Vi arbejder jo en masse med bæredygtighed i Friland, så at sejle kød tværs over Atlanten giver ikke en god mavefølelse. På den anden side – der er mange klimaparadokser, og hvem har svaret på, hvad der er det rigtige at gøre, spørger Brian Holm, der blankt erkender, at lige nu er det glæden over at have fået adgang til et nyt, stort marked, der fylder mest.

Dokumenteret fri for antibiotika

De amerikanske opkøbere er på jagt efter svinekød, der er dokumenteret fri for antibiotika. Og det er, hvad Brian Holm og de to andre danske producenter nu har omstillet sig til at levere.

- Vi havde som udgangspunkt et meget lavt forbrug, så det har ikke krævet de store ændringer, fortæller Brian Holm.

Ikke alene skal smågrise og slagtesvin aldrig have været behandlet med antibiotika, producenterne skal også dokumentere, at heller ikke soen i minimum 40 dage før faring, har fået behandlinger.
Dyr, der nødvendigvis må behandles med antibiotika, udgår af Amerika-produktionen.

- Landbrugsstyrelsen certificerer produktionen, og det er monstergodt, at der er en statslig blåstempling. Det hele hviler nemlig på en handelsaftale mellem USA og EU, og vi landmænd skriver under på en kontrakt, hvor vi lover at overholde betingelserne, forklarer han.

Ikke sjovt at få for lidt

Dagligdagen på Brians farm er ændret på grund af den nye produktion, og arbejdsgange har måttet lægges helt om.

- Tro mig, det har givet bøvl! Vi har en masse ekstra registrering, og i det hele taget er produktionen blevet mere tidskrævende. Men vi er motiverede, og både min driftsleder og medarbejderne synes, at konceptet er spændende.

Økonomien vil han ikke gå i detaljer med, men ”jeg får mine løbende omkostninger dækket – og nu er der også lidt til mig.”

- Friland anerkender, at produktionen er mere krævende, og det er prisen sat retfærdigt efter. Det har også været motiverende for os, siger han og tilføjer med et skævt smil:

- I længden er det jo ikke sjovt at få for lidt, for det man laver!

Øko-aftalen med USA har banet vejen for kød fra konventionelle frilandsgrise.

- Vi håbede, at det blev lettere at finde flere og større kunder, når vores salgsfolk først havde fået hul igennem. Og nu er det lykkedes at indgå en aftale med en stor fastfood-kæde, der driver mere end 2.500 restauranter på tværs af USA. Kæden er interesseret i vores konventionelle Frilandsgris, og de første containere er netop sendt afsted, fortæller kommunikationsansvarlig i Friland, Kasper Frank.

Ganske vist har USA luftet planer om en told på alt grisekød fra EU, og sådan en told vil også ramme Frilands eksport.

- Vi har regnet på det, og gør de alvor af den nye told, vil det stadig være økonomisk fornuftigt for os, siger Kasper Frank.

Frilands største eksportmarkeder er fortsat Tyskland, Frankrig og England.