SAGRO samler lige nu nye kandidater til ledernetværk.
Det er vores erfaring, at det i høj grad er de samme typer problemstillinger, som unge, nye ledere står overfor. Det er værdifuldt både at få fortalt sin egen historie og blive klog af de andres.
Netværket består af 6-8 unge ledere, der for første gang står med ledelsesansvar. Ledernetværket går på tværs af faggrene og har specifikt fokus på ledelse og de udfordringer, du møder som leder i det daglige.
På netværksmøderne får du værktøjer, du kan tage med hjem og bruge i hverdagen.
Vi mødes 4 gange om året i 2 år. Ved hvert møde er der et indlæg om et relevant ledelsesmæssigt emne. Og der er tid til erfaringsudveksling.
Vil du vide mere om ledernetværk, kan du kontakte Mathias Andersen, driftsøkonom