Grisehold

Hvorfor lovpligtig registrering? 

I 1997 vedtog EU en forordning om identifikation og registrering af kvæg, der indebærer indførelse af en offentlig registrering af kvæg på enkeltdyrsniveau. Det betyder, at hvert dyr har et individnummer i CHR, som løbende opdateres med enhver flytning af dyr ud og ind af besætningerne, ligesom dyr ved flytning skal ledsages af et sundhedsdokument/kvægpas, der udskrives fra registeret. Denne registrering foregår i Danmark i CHR.
         
Hvad er dyreregistrering?  
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2000 om registrering af husdyrbrug i CHR fastlægger, at husdyrbrug med dyr af arterne kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, hjorte, ræve, ilder, finnracoon, mink og akvakulturdyr skal være registreret i CHR.
Ved et husdyrbrug forstås en besætning eller anden samling af dyr. En anden samling af dyr er et sted, hvor dyr midlertidigt samles, f.eks. samlesteder, slagterier eller destruktionsvirksomheder.
Alle husdyrbrug er registreret med et CHR-nummer, besætningsnummer, ejendommens geografiske position, dato for etablering af husdyrbruget m.v. Derudover registreres husdyrbrugerens navn og adresse, dyreart og dyrenes anvendelsesformål, antal dyr under normale driftsforhold, tilknyttet dyrlægepraksis m.v.
”Dyreregistrering” er også navnet på det program, du kan bruge til at bestille øremærker, indberette oplysninger om dyr eller bestille sundhedsdokumenter. Der er også lavet en løsning til internettet - Webdyr.
       
Hvorfor miljøkrav til dyrehold?  
Dyr udskiller kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer i gødningen. For at nedsætte miljøbelastningen, er der lavet en række regelsæt, der sikrer at gødningen spredes på et tilstrækkeligt stort areal med passende plantedække, så planterne kan optage næringsstofferne. Det er hovedsagelig Vandmiljøplanerne der ligger til grund for disse regelsæt.
Derudover er der begrænsninger for antallet af dyr på en ejendom. Disse begrænsninger har, udover strukturmæssige hensyn, til formål at begrænse lugtgener og ammoniakfordampningens påvirkningen af specielt naturfølsomme områder.
       
Samdriftserklæringer  
Man kan godt have samdrift mellem ens egen ejendom(me) og en lejet ejendom. Samdriften gælder svinebesætningen og ikke svineejendommen. Samdriftserklæringen fås ved at rette henvendelse til den fødevareregion man tilhører. Med en samdriftserklæring kan du slippe for at sætte øremærker i alle de grise der skal flyttes. Selv om du har en samdriftserklæring, må der ikke flyttes medicin mellem de enkelte CHR-nr. Hvis der skal opbevares medicin på et CHR-nummer, skal der være en sundhedsrådgivningsaftale med besætningsdyrlægen, og der skal foresligge besøgsrapporter til hvert CHR-nr.
         
Hvilke krav er der til vandforsyning?  
Oversigt over vandtildelingsmetode og grise pr. drikkeventil/-kop/-trug i relation til dyregruppe og opstaldningsform    

*Minimum 2 drikkeventiler pr. sti ²Afhængig af udformning ³Mål i mm angiver drikkeoverflade i drikketrug til udendørs produktion
       
        Hvor meget skal drikkeventilen kunne yde?      

       
For at kontrollere disse ydelser skal der foretages måling. Man kan ikke vurdere om en ventil yder nok, ved blot at trykke på den. Bemærk også at selvom der står vand i en krybbe ved en so, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at vandventilen har den rette ydelse. Det kan faktisk være tegn på, at ventilen yder for lidt. Det finder soen hurtig ud af, og kan derfor finde på, i løbet af dagen, at trykke vand ud i krybben, så der er noget at drikke når foderet kommer.
         
Kornanalyser, hvorfor?
Hvis du enten blander dit foder helt fra bunden, eller hvis du fodrer med tilskudsfoder og korn, skal du hvert år få lavet en analyse af dit korn, og få lavet en optimering med de aktuelle kornværdier. Bruger du ikke de aktuelle kornværdier, risikere du let, at der sker enten en over- eller en underforsyning med protein. I begge tilfælde går de ud over grisenes produktionsevne og din tegnebog.         

Smågriseaftaler – hvordan?
Hvis du handler smågrise med andre end dig selv, skal du have lavet en smågriseaftale. Denne aftale skal godkendes af den fødevareregion du tilhører. En smågriseaftale skal også laves for at have helt klare linier mellem køber og sælger. Stil de rette og de rimelige krav. Gør dig klart hvad du er villig til at betale for et bestemt krav. Hvis der forlanges tillæg til smågriseprisen, skal det klart beskrives hvad tillægget gives for, så det kan falde bort, hvis betingelsen ikke opfyldes fx i en periode. Lav aldrig en aftale over telefonen. Hold et møde med den du skal handle med, og gennemgå hvert punkt i aftalen, så både køber og sælger har samme opfattelse af ordenes betydning.