En foderplan skal sikre, at dyrenes behov for næringsstoffer opfyldes, og at de tilførte næringsstoffer udnyttes mest økonomisk. Behovet for næringsstoffer er ikke konstant. Det ændrer sig f.eks. med årstiden og dyrenes alder. Derfor skal alle dyr ikke have samme foder hele året.
En god foderplan laves på baggrund af teoretisk viden og praktisk erfaring. En god foderplan er også simpel og sikrer, at afløsere nemt kan fodre.
Ved at lave en foderplan for en længere periode, kan du også bedre regne ud, hvad der skal købes ind. Ved at samle indkøbene og spørge sig for, kan der spares mange penge – også selvom man kun har få dyr!
Når man arbejder med kødkvæg, må det naturlige mål for produktionen være at producere flest muligt kg kød for færrest mulige omkostninger. Selvfølgelig med naturligt hensyntagen til dyrenes almene sundhed.
Det skal anbefales at læse artiklen om huldvurdering som en naturlig forlængelse af denne artikel.
I den praktiske fodring af ammekøer gennemføres alle mulige afskygninger af foderplaner, hvor der kan indgå et utal af forskellige fodermidler. Netop det faktum, at ammekoen er drøvtygger og dermed har evnen til at udnytte foderemner, som andre dyrearter ikke kan, er absolut en fordel, som giver mulighed for fleksibilitet i fodringen.
Det er vanskeligt at lave praktiske foderrationer, som nøjagtigt rammer de anbefalede næringsstof-normer på alle punkter. Men da energi er vigtigst, skal dyret først og fremmest have FE (Foder Enheder) ifølge normerne, som er tilpasset huldet!
Det kan derimod godt accepteres, at proteinnormerne afviges med op til 10%. Overdreven brug af protein resulterer dog oftest i lavere foderudnyttelse. Det er ligeledes vigtigt, at man sørger for, at der tildeles mineraler og vitaminer, således at dyrenes behov er dækket ind. Brist netop på dette område kan nemt resultere i sundheds- og reproduktionsproblemer.
For at sikre en god drøvtygning og dermed god fordøjelse er det vigtigt, at der er en god struktur i rationen, derfor skal foderplanen indeholde stråfoder. Det anbefales alle, der har interesse i billig og korrekt fodring, at henvende sig til den lokale fodringskonsulent, hvorefter man i fællesskab kan lave en foderplan.
Dyr skal have adgang til rent vand hele tiden, såvel i stalden som på græs. Er du i tvivl om vandkvaliteten, så tag selv en slurk. Vandkar eller vandkopper skal være nemme at holde ren, så du kan overholde tommelfingerreglen om, at vandkar rengøres ca. en gang om ugen. Vandspild skal minimeres, så drikkeområdet kan holdes tørt og hygiejnisk.
Om vinteren skal vandforsyningen være frostsikret både i stalden og udendørs – der findes mange gode og billige løsninger.
Danske anbefalinger siger, at der skal være mindst 18 liter/min for vandkopper og 10 cm vandspejl pr. dyr i løsdrift.
Grovfoder er en fællesbetegnelse for fodermidler, der ofte er hjemmeavlet. Typisk er der tale om majsensilage, græsensilage, helsæd, hø og halm mm. Altså foder, der har en grov struktur og sikrer dyrene ”noget at tygge på”.
Der er 2 gode grunde til at bruge grovfoder:
Du kan selv dyrke det – altså udnytte markens potentiale.
Det er sundt for dyrene.
En tredje god grund til at bruge grovfoder er, at det kan være billigere at lave foderet selv end at købe det ved foderstofforretningen. Men pas på maskinomkostningerne. Ligeledes kan der opstå opbevaringstab.
Men faktisk er den vigtigste årsag til at bruge grovfoder, at dyrene har behov for noget at tygge på, for at vommen fungerer optimalt, og næringsstofferne dermed udnyttes bedst muligt.
Det ”naturlige” foder i form af græs, korn, grovfoder mm. indeholder sjældent tilstrækkeligt med mineraler og vitaminer – specielt er det et problem om vinteren, hvor dyrene fodres med konserveret foder og opholder sig indendørs. Men sommerperioden må absolut heller ikke glemmes.
Hvis dyrene mangler mineraler og vitaminer, opstår der mangelsygdomme. Nogle ses hurtigt, ved at dyrene tydeligt mistrives og i værste fald dør. Andre mangelsygdomme er ikke livstruende, men vil nedsætte dyrenes velfærd, tilvækst og foderudnyttelse.
Der er udviklet specielle mineral- og vitaminblandinger, der passer til mange situationer. Om sommeren kan der gives ad libitum mineraler til udegående dyr. Om vinteren tildeles vitaminer og mineraler sammen med det øvrige foder.
Hvis du bruger en kraftfoderblanding, er der ofte tilsat mineraler og vitaminer, så dyrenes behov helt eller delvis opfyldes via kraftfoderet.
Tilskudsfoder er typisk kraftfoder, råvarer, mineraler, vitaminer og groft sagt alt andet, der tildeles udover grovfoder og afgræsning.
Tilskudsfoder er nødvendig for at få foderplanen til ”at gå op”, således at næringsstofbehovet opfyldes. Da tilskudsfoder næsten altid indkøbes, handler det om at undgå overforbrug, men samtidig bruge tilstrækkelige mængder til at den samlede fodring blive bedst muligt – såvel økonomisk som praktisk.
Afgræsning af græsmarken er en super måde at udnytte græsmarken på. Dyrene vil gerne gå ude, og der er ingen omkostninger til høst mm. Men høslæt, ensilage eller afpudsning er vanskelig at undvære, hvis det bedste resultat skal opnås.
Den bedste løsning for mange er at kombinere afgræsning med høslæt/ensilage. Det skyldes, at græsset ikke vokser lige hurtigt hele sommeren. Ligeledes vil dyrene efter nogen tid på det samme stykke græs ikke æde vraggræs og diverse ukrudt. Et slæt vil ”rydde” op og skabe en bedre græsvækst bagefter.
Så en løsning er at veksle mellem slæt og afgræsning i skiftefolde i fra maj til august. Om efteråret, hvor græsset vokser stadig langsommere, bruges alt græsarealet til afgræsning.
Hvis der ikke kan tages slæt, vil græsmarken have behov for en afpudsning et par gange om året. Det sikrer, at vraggræs og ukrudt holdes nede, og at græsmarken gror mest muligt.
Græstilvæksten sikres samtidig ved rettidig tilførsel af gødning.
En forudsætning for en god kødproduktion af slagtekalve i ammeko-produktionen er en trivelig ko og kalv gennem året i besætningen, og det er et samspil mellem mange faktorer.
Ko og kalv: I ammeperioden kan kalvens trivsel og tilvækst være påvirket af mange ting. Var det en let kælvning uden komplikationer? Fik kalven råmælk nok, og fik den det til tiden? Har koen mælk nok - og hvis ikke - har kalven mulighed for suppleringsfoder i kalveskjul? Er der et kalveskjul til eventuelt at søge dækning i ved ”mopning”? Har der været græsforsyning nok og af en ordentlig kvalitet? Har den evt. været påvirket af sygdom så som coccidiose, diarre og evt. klovproblemer. En kalv, der halter, vokser ikke!
Fravænning: Et utroligt kritisk tidspunkt i kalvens liv, hvor overgangen skal foregå så lempeligt som muligt. Det er vigtigt, at man i god tid inden fravænning har vænnet kalven til at optage noget af det foder, den skal have efter fravænning, således at foderskiftet ikke også giver en stressfaktor. Vær omhyggelig med, at kalvene optager halm eller evt. hø i perioden, hvor de skal overgå til meget letfordøjeligt foder som korn og/eller kalveblanding. Der er god erfaring med at have en sliksten (salt+ mg) i krybben, hvor der så fodres ovenpå. Det er en nødvendighed at have et kalveskjul for at kunne gennemfører den rigtige fravænning.
Ved selve fravænningen er det vigtigt, hvad kalvene kommer ind til. Skal de f.eks. bindes op, er det klart et større chok end en stor dejlig lys og velstrøet boks med god plads. Husk at klippe kalvene hurtigt efter indbinding. Nyere undersøgelser har vist, at kalvene bliver knap så stressede, hvis de kan se moderen i forbindelse med fravænning.
I de første dage efter fravænning skal kalvene langsomt trappes op. Men derefter skal de tildeles foder efter ædelyst, og ved ædelyst menes foder i krybben døgnet rundt. Har man det bedst med, at de æder op én gang i døgnet, er det ok, men maks. 2 timers tom krybbe.
Grundlæggende er der faktisk tale om, at jo mere man kan få dem til at æde, jo større tilvækst har de også. Men der er nogle forudsætninger, der skal være på plads, for at afstemme en optimal fodring. For det første skal der altid tilbydes frisk og sundt foder. Muggent og råddent foder er bandlyst. For at sikre optimal foderoptagelse skal energikoncentrationen i fodermidlerne være så høj som muligt. Dette betyder, at ved anvendelse af f.eks. grovfoder vil man begrænse den totale energioptagelse, fordi grovfoder fylder mere. Vælger man grovfoder, må man acceptere lavere tilvækst, men det er muligt, at fodringen er billigere og derfor opvejer dette. Men ofte er dette ikke tilfældet. Man kan vælge at bruge grovfoder som appetitvækker, hvilket betyder en lille smagsprøve for at sikre ædelyst til resten af rationen.
Typisk vælges en ration baseret på let fordøjeligt foder som korn + tilskudsfoder eller en ren kalveblanding. Der er fokus på anvendelse af korn i år pga. den lave pris ved salg. Korn er også et super fodermiddel men husk - som før omtalt - det skal kunne opbevares således, at det altid er frisk og sundt, og så skal det være valset. Kornet afbalanceres med tilskudsfoder, således at protein og mineraler/vitaminer er afstemt efter normer (kaldet Kalve T). Alle foderstoffirmaer forhandler en kalveblanding, der er specielt sammensat til dette formål. Man kan også vælge proteintilskud i form af f.eks. soyaskrå eller rapskager, men denne løsning kræver et mineral/vitamintilskud, som skal afstemmes. Mht. tildeling af især calcium, kan man roligt tildele dette efter ædelyst, evt. ovenpå en saltsliksten.
I nyere forsøg har det vist sig, at en mindre del af stivelsen med fordel kan erstattes af cellevægsstoffer i form af roepiller og soyaskaller, uden fald i tilvækst. Dette vil samtidig minimere risikoen for leverbylder. Dette falder helt i tråd med, hvad der har været praktiseret i mange besætninger i de sidste år. Problemet har bare været, at tyrene havde tendens til at blive for fede, hvis det var på rent stivelsesfoder.
Den nemmeste og mest sikre metode er at vælge en færdigblandet kalveblanding, som er afstemt med protein. Den fungerer som fuldfoder og er altid ens i de mundfulde, kalven æder.
Uanset hvilken strategi man vælger, skal rationen afstemmes med struktur i form af stråfoder af en kvalitet, der giver stor ædelyst.
Ja, det kan det godt, men det kræver, at helsæden indeholder mindst 10% græs. De 10% græs skal tilføre sukker, som sikrer en god ensilering af helsæden. Wrapballer anbefales brugt inden for 1 år.
Høsttidspunktet er optimalt i den sidste halvdel af juli, når kernen er dejagtig og den forventede tørstofprocent er 35%. Spar ikke på plastikken, helsæd kan have stive strå, der ødelægger de første par lag plastik, så brug 9-10 lag med 50 % overlap.
Opbevaring sker på sandbund med god afstand mellem ballerne, så katten kan fange musene. Rundballer sættes på enden, hvor der er mest plastik. Ved firkantballer skal indpakning ske, så der ikke opstår luftlommer midt på ballen.
Lad det være sagt med det samme – det er bedre at tage helsæden et par dage for tidligt end et par dage for sent!
Det optimale snittetidspunkt:
Grundlæggende høstes byg- og bygærtehelsæd 4-5 uger efter begyndende skridning og hvedehelsæd 5-6 uger efter begyndende skridning. Ærtehelsæd tages, når de nederste bælge er i fuld størrelse, og frøene i disse er dejagtige. Ærtehelsæd må aldrig gå i leje, fordi det ødelægger udlægget, gør snitningen vanskelig og forøger askeinholdet (sand) i foderet.
Det optimale høsttidspunkt er, når kernen er dejagtig, og man med lidt besvær kan klemme kernen sammen som valset korn. Den øverste tredjedel af strået er da fortsat grønligt.
Udbytte, fordøjelighed og snittetidspunkt:
Fra skridning/blomstning og frem til høst sker der en stor produktion i helsæd og ærter, ofte 100-150 foderenheder pr. ha/dag. Samtidig øges fordøjelighed, tørstofprocent og stivelsesindhold, mens indholdet af cellevægge falder.
Specielt for kornhelsæd gælder, at for sen høst koster mælk og kød, fordi dyrene ikke kan udnytte foderet fuldt ud. Foderanalysen viser måske et tilfredsstillende resultat, men dyrene trives for dårligt, når afgrøden er ”for gul” og kernerne hårde.
For sen høst øger også risikoen for, at afgrøden bliver for tør (over 35-40 % tørstof) og derfor meget ustabil ved opfodring. Glem heller ikke udlægget, som kan blive kvalt under en tæt afgrøde.
Derfor er vor anbefaling, at du fra 3-4 uger efter skridning dagligt tager en tur i marken og tjekker kernerne (og udlægget). Se på vejrudsigten og bestil hellere maskinstation et par dage før end et par dage for sent – det dur bare ikke, hvis mejetærskeren skulle have været i gang for et par dage siden!!!
PS: Der kan være specielle fodringsmæssige forhold på din ejendom, der nødvendiggør andre høsttidspunkter, så overvej din egen fodersituation og gør ikke blot som naboen!
Evt. forvejring:
Ærtehelsæd og ofte også bygærtehelsæd kan med fordel forvejres på skåret en dag eller to inden snitning. Forvejring vil også være nødvendig ved stor græsandel. Men pas på hvis vejrudsigten siger høj sol og masser af vind, for så bliver det alt for tørt!
Skårlægning behøver ikke være en ekstra udgift. Den øgede kapacitet på snitteren kan ofte betale for skårlægningen, men som altid er det gummigeden, der bestemmer hastigheden, så husk at få toptunet hele maskinkæden.
