Udgivet d. 07-05-2019
To måneder uden konkurser blandt SAGROs kunder.
I 2018 var der et større antal konkurser blandt SAGROs kunder. Især svinebønderne var plaget af kilopriser, der omkring årsskiftet lå på 8,30.
Men nu kan både Danmarks Statistik og SAGRO fortælle om langt færre konkurser.
Mens Danmarks Statistik fortæller om et fald fra 34 konkurser i februar, 16 i marts og 10 i april, var der en del konkurser blandt SAGROs kunder sidste år, men slet ingen i marts og april.
- Det er en glædelig udvikling, som vi så starten på, da svinepriserne begyndte at stige fra uge 13, siger direktør Palle Høj, SAGRO.
I dag ligger de omkring 10,8 kr. per kilo, og forskellen er mærkbar. For en svinefarm med en produktion på 8.000 slagtesvin er der en forskel i indtjening på omkring 1,5 mio. kr., alt efter om prisen er 8,5 eller 10,8 kr. per kilo.
- Vi frygtede, at svinebønderne efter tørken og med lave priser havde et rigtig ringe bytteforhold, når de skulle ud at købe foder, og vi ved at flere banker var klar til at lukke bedrifter, siger Palle Høj.
SAGROs håb er, at priserne holder – og måske endda stiger yderligere, og at også kvægbønderne og minkfarmerne kan se frem til bedre priser.
Den gunstige situation betyder også, at de nødlidende bedrifter kommer et skridt længere væk en potentiel konkurs, samtidig med, at de stærkeste bedrifter får flere kræfter til at købe op. Dermed er der flere bedrifter, der kan handles i fri handel, hvilket igen bidrager positivt til faldet i antallet af konkurser.
Tilmelding til nyhedsbrev