Udgivet d. 15-07-2024
Kalveeksporten er steget over de sidste seks år, og i 2023 satte Danmark en lidt kedelig rekord med 49.800 eksporterede kalve. Cirka to tredjedele kommer fra besætninger med salmonella, dvs. kalve, der ikke kan omsættes til opfedning i danske slagtekalvebesætninger.
På sin vis er det positivt, at malkekvægsbedrifter med salmonella har mulighed for at omsættes kalvene andetsteds. Men det er både ærgerligt og uhensigtsmæssigt, at der årligt eksporteres ca. 17.000 kalve, som kunne være blevet opfedet i danske slagtekalvebesætninger. Flere slagtekalveproducenter søger faste leverandører, og der er altså rig mulighed for, at de vil kunne omsættes i Danmark.
Krav på vej
Det er altid mere motiverende at tage beslutninger på frivillig basis end at skulle efterleve krav og restriktioner. Men krav kommer der. I hvilken form er endnu uvist.
Arla stillede pr. 1. april 2024 et nyt krav om, at besætninger, der leverer til Dyrevelfærdsmærkeordningen, ikke må eksportere kalve yngre end tre måneder. Men de færreste mælkebesætninger har kapacitet til at beholde kalvene, til de er tre månder. Derfor skal der lyde en opfordring til at kontakte sine lokale slagtekalveproducenter eller rådgivere for at få hjælp til at få afsat kalvene i Danmark.
Derudover kunne man overveje at oprette en ”kalvebørs” – dvs. et marked, der skaber kontakt mellem mælke- og slagtekalveproducenter, hvor man kan melde ind, hvis man søger kalve eller en aftager.
Mælkebesætninger med salmonella må ikke omsætte kalve hos almindelige slagtekalveproducenter og skal finde alternative løsninger. Og hvad er så alternativerne? Som bekendtgørelsen er skruet sammen, er salmonella-mælkebesætninger nødt til enten selv at opfede kalvene til slagt, sælge dem til en ejendom, som ikke indkøber dyr fra andre ejendomme, eller eksportere. Pt. er det muligt for nysmittede salmonella-mælkebesætninger, der leverer til Arla, at få dispensation til at aflive kalve i en periode på et år.
Brug for rammevilkår
Hvis vi i fremtiden skal begrænse eksporten af kalve, har vi behov for gode politiske rammevilkår. Nye løsninger skal der til – løsninger, der skal bygge på stærke faglige vurderinger, som fortsat skal øge incitamentet for en effektiv sanering mod salmonella og udryddelse på landsplan. Fødevarestyrelsen har behov for at se resultater, og med den udvikling, der har været i salmonella de sidste fem år, er det svært at vise fremdrift.
Umiddelbart kunne det synes at være ét skridt frem og to tilbage at godkende omsætning af kalve fra salmonellabesætninger og dermed tillade opfedning i Danmark. Men kan det gøres klogt, så smitterisikoen begrænses? Vil det være muligt at teste kalvestalden ”fri” for salmonella og muliggøre omsætning af kalve herfra? Og hvor sikkert vil det i så fald være ift. at begrænse smittespredningen? Kan man forestille sig en slags ”samlebesætninger”, som kun feder kalve op fra salmonellabesætninger? Få samlebesætninger, hvortil der er ændrede krav til sanering og kontrol, men hvor der også sættes skærpede krav til bl.a. transport, afgræsning og besøg i den givne periode, hvor der indsættes kalve fra salmonellabesætninger?
Flere begænsninger på vej
Og der er flere begrænsninger på vej. EU arbejder med et krav om at stoppe lange transporter af kalve yngre end fem uger. Ligeledes arbejdes der på at øge pladskrav under transport, hvilket betyder behov for mere transport, hvis ikke eksporten begrænses. Derudover forventer Rabobank i Holland, at produktionen af slagtekalve vil halveres, og at importen af kalve vil reduceres betragteligt i fremtiden.
Begrænsning af kalveeksporten kræver proaktiv handling og tilpasning. Det er afgørende at forstå og håndtere de udfordringer og muligheder, der opstår, og arbejde sammen mod løsninger, der vil gavne hele branchen.
Tilmelding til nyhedsbrev
