Planteværn

Hvilke svampesygdomme i korn har størst udbyttemæssig betydning?  

Rustsvampene som gulrust, brunrust og bygrust er nogle af de mest udbyttenedsættende sygdomme i korn. Heldigvis findes der flere effektive kemiske midler til at begrænse angrebene. Desuden er der flere sorter på markedet inden for alle kornarterne, der har en rimelig resistens mod rust.
Bladpletsygdommene og skoldplet kommer ind på andenpladsen. De trives godt i fugtigt vejr. De kan være svære at bekæmpe kemisk, men heldigvis er der flere sorter, der har god resistens.
Meldug er en af de mest hyppige svampe, og den kan også være meget udbytte nedsættende, men ofte aftager angrebet i løbet af sommeren, så den udbyttebegrænsende effekt ikke er så voldsom. Det skal dog siges, hvis det er på meget humusrige jorde, kan angrebet forvolde stor skade. Der findes også her meget store variationer mellem sorterne, så der er god fornuft i at vælge den rigtige sort.

.

Hvorfor bekæmpes der ukrudt?  

Ukrudtsbekæmpelse er vigtigt for at få et optimalt udbytte. Ukrudt kan opformeres hurtigt. En enkelt ukrudtsplante kan opformere flere hundrede frø til næste dyrkningssæson. Ukrudt vil ”stjæle” kvælstof fra afgrøden. Det vil medvirke til at nedsætte mængden og kvaliteten af den dyrkede afgrøde.
Ukrudt vil også kunne give høstbesvær. Ukrudtet kan stadig være grønt ved høst, hvilket vil give en højere vandprocent i kornet.
Der findes mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse.
Mekanisk bekæmpelse foregår ofte med etablering af falsk såbed, hvor marken harves op til såning, men såning foretages først 14 dage senere. Endelig kan mange afgrøder strigles eller radrenses.
Kemisk bekæmpelse foregår med godkendte bekæmpelsesmidler. Det er vigtigt, at ukrudtet bekæmpes, når det er småt og derved kan bekæmpes med små doser. Endvidere er det vigtigt at afgrøden selv er i god gødningsstand.
 
 

Må alle udføre marksprøjtning?

Nej alle landmænd, der erhvervsmæssigt anvender kemiske bekæmpelsesmidler i planteavl og selv står for sprøjtning, skal være i besiddelse af et Sprøjtecertifikat. Det kan erhverves ved at deltage i og bestå prøverne på et sprøjtecertifikatkursus på 74 timer (10 dage).
Dog kan landmænd, der er etableret før 1. januar 1991, nøjes med et Sprøjtebevis. Sprøjtebeviset erhverves ved at deltage i et 2-dages sprøjtebeviskursus. Med sprøjtebevis må man kun sprøjte på egen bedrift.
 

Hvordan bekæmpes der ukrudt i vårsæd?

I vårbyg er det vigtigst at bekæmpe tokimbladet ukrudt som eks. kamille, hvidmelet gåsefod, hanekro og snerlepileurt. Det er muligt i vårbyg at foretage en billig ukrudtsbekæmpelse med en lav dosering. Det skyldes, at man sprøjter på noget småt ukrudt og vårsæden har en eksplosiv vækst i foråret
Følgende 3 løsninger kan anvendes.

Hvordan bekæmpes der ukrudt i vintersæd? 

I vintersæd er det vigtigst at få bekæmpet græsukrudt, der oftest fremspirer sammen med vintersæden i efteråret. Derfor anbefales det altid at foretage en ukrudtsbekæmpelse i efteråret, så snart kornet er kommet op.
De mest anvendte bekæmpelsesmidler er jordvirkende midler, der har en langtidsvirkning samt en god effekt på græsukrudt.

Følgende løsninger kan anvendes i efteråret