En af udfordringerne ved det økologiske landbrug er, at alle dyr, drøvtyggere såvel som svin og høns, skal fodres alsidigt og have grovfoder året rundt. Fodringen skal således tage udgangspunkt i husdyrenes naturlige fødevalg.
Et bestemt valg af foder har ikke kun indflydelse på husdyrene, men også på afgrøderne på markerne. Valget af fodermidler bliver således en af koblingerne mellem mark og stald, når man skal have en høj grad af selvforsyning. Det giver ofte problemer at lave en optimal markplan, som samtidig giver grundlag for en optimal foderplan.
Dyrene skal fodres med økologisk foder. Der er nogle udfordringer med foder til specielt de enmavede dyr (svin, fjerkræ). Her er det svært at skaffe protein af en sådan kvalitet, at behovet for de essentielle aminosyrer er dækket. Vitaminbehov og vitaminkilder er også et område, hvor der endnu er mange uafklarede spørgsmål.
Princippet i det økologiske landbrug er at forebygge sygdomme frem for at behandle. I reglerne er der også et krav om en længere tilbageholdelsestid, når man giver medicin. Store koncentrationer af dyr på et sted giver et højt sygdomstryk og et højt stressniveau hos dyrene. Derfor er der regler om flokstørrelse og arealkrav ude og inde.
God husdyrvelfærd vil sige, at dyrene kan tilpasse sig de omgivende produktionsrammer og forhold med færrest mulige ændringer i deres naturlige adfærd, uden stress og andre uheldige fysiologiske reaktioner og med en lav frekvens af sygdom. Det tilstræbes derfor at de økologiske dyr har det godt, fungerer godt og fører et naturligt liv.
Studene har flere positive sider. Da det er kastrede tyre er de nemme at omgås, og de stiller små krav til staldbygninger. De kan udnytte store mængder grovfoder, f.eks. kan de udnytte tungt fordøjeligt foder om vinteren. Der er ikke noget vedligeholdelsesfoder til moderdyr, som der er i ammekoproduktionen. Der er en stor fleksibilitet i produktionen med hensyn til antal dyr, afhængig af græsningsmuligheder, fordersituation, mulighed for arbejdsindsats og økonomiske muligheder.
I økologisk ammekoproduktion er det vigtigt at skabe balance mellem ejendommens naturgrundlag og husdyrhold. Derfor tilstræber man, at mest muligt af foderet er dyrket på ejendommen, at indkøbt foder er af kendt kvalitet, og at der tages mest muligt hensyn til dyrenes naturlige behov og adfærd med videre. I økologisk drift er en høj selvforsyningsgrad et mål i sig selv. Derfor skal der være harmoni mellem arealet og antallet af dyr.
Planlægningen af sædskifte hænger derfor nøje sammen med foderplanlægningen. Sædskiftet skal opfylde fire vigtige behov på bedriften:
Forsyne besætningen med foder.
Opbygge og bevare jordens næringspulje.
Regulere ukrudtet.
Modvirke angreb af skadedyr, sygdomme og svamp.
Kløvergræs er synonym med økologi. Andelen af kløvergræs i sædskiftet kan variere afhængig af alternative afgræsnings muligheder som f.eks. arealer med vedvarende græs og naturpleje af offentlige arealer. Andelen af kløvergræsmarker i et sædskifte til kvæg ligger normalt mellem 30 % og 60 %.
Grundlaget for en bæredygtig produktion er, at der findes markeder, hvor produkterne kan afsættes.
I økologisk svineproduktion er det vigtigt at skabe balance mellem ejendommens naturgrundlag og husdyrhold. Derfor tilstræber man, at mest muligt af foderet er dyrket på ejendommen, at indkøbt foder er af kendt kvalitet, og at der tages mest muligt hensyn til dyrenes naturlige behov og adfærd med videre.
Økologisk svineproduktion indebærer at grisene er meget ude. Der er krav om, at søer og orner skal have adgang til græsarealer i perioden fra den 15. april til den 1. november. Alle svin på stald skal have adgang til grovfoder hver dag. Desuden er der mindstekrav til størrelse og indretning af stalde til dyrene, indkøb af dyr, til forsyning med strøelse og anvendelse af medicin med videre i besætningen.
Hønsegården er en fast del af økologisk hønsehold – her skal være minimum 8 m2 pr. høne, hvoraf halvdelen skal holdes fri for høns hvert andet år (foldskifte). Der skal være adgang til hønsegården året rundt. Hønsegården skal være med græs eller buske/træer. Inde må der højst være 6 høns pr. m2.
Korn, især hvede og havre, er udmærket til høns, samt et optimeret proteintilskudsfoder, eller hvis der bruges en færdigblanding til hønsene. Fjerkræ skal tildeles grovfoder i en mængde og på en måde, så det holder fjerkræet beskæftiget i dagtimerne. Om sommeren er det græs der udgør den største del af grovfoderet, imens helsæd udgør grovfoderet om vinteren.
Heste er omfattet af de generelle regler for dyrehold på økologiske bedrifter. Der er derfor krav om, at hesteholdet omlægges til økologiske produktionsforhold senest ved udgangen af det 4. år efter bedriften er påbegyndt omlægning.
I stedet for almindelig omlægning kan bedriftens hestehold blive omfattet af Hesteordningen, hvis dyrene eller produkter fra dyrene ikke sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode. Hesteordningen indebærer, at alle heste på bedriften skal fodres efter reglerne for økologisk fodring, når de befinder sig på den økologiske bedrift. Der kan dog anvendes ikke økologiske produkter, der er nødvendige til fodring af heste, som f.eks. specielle mineralblandinger samt håndkøbspræparater. Ikke økologisk foder og andre produkter til hestene skal opbevares adskilt fra produkter til økologiske dyr på samme bedrift. Gødningen fra hestene skal regnes som ikke økologisk.
Den økologiske producent skal kunne dokumentere, at ovennævnte regler er overholdt, mens hestene befinder sig på bedriften. Dette gælder både egne og andres heste.
Hestehold under Hesteordningen skal indberettes skriftligt til ØkologiErhvervkontoret.
