Kalveopdrætter står klar med åbne arme: Vi kan godt tage flere

Kristian Sørensen har ca. 3.000 tyrekalve, men har plads til flere.

Kristian Sørensen ved Årre i nærheden af Varde har omkring 3.000 tyrekalve i de fire stalde på sin gård og yderligere 900 krydsningskvier på andre ejendomme. Han har de senere år udvidet kapaciteten, og i løbet af året lægger han yderligere 10-15 procent til.

Der er nemlig godt gang i forretningen.

- Jeg har 22 faste leverandører af kalve, de fleste indenfor en radius af cirka 20 kilometer, og når kalvene skal køres til slagt, er det i Holsted, der ligger i samme korte afstand. Så man kan altså godt være lokal kalveproducent indenfor et ganske lille geografisk område og have en fin forretning ud af det, fortæller Kristian Sørensen.

Sammen med seks medarbejdere har han faste rutiner med kalvene på gårdene.

- Hver anden uge henter vi ca. 180 kalve, der gennemsnitlig er en måned gamle, og hver anden uge vejer vi de store kalve. De er klar til slagt, når de er omkring ni måneder gamle og vejer cirka 400 kilo. Så vasker vi det hele godt ned og gør klar til et nyt hold, forklarer Kristian Sørensen.

Sidste år blev der sendt omkring 50.000 tyrekalve ud af Danmark, det højeste antal nogensinde, men det kan snart være slut med eksporten til Holland, som har været destination for næsten alle dyrene.

To tredjedele af dem er salmonella-kalve, som ikke må handles i Danmark, så i første omgang er det omkring 17.000 kalve, som der skal findes andre afsætningskanaler til.

Og opfordringen fra Kristian Sørensen er helt klar.

- Jeg og andre kalveproducenter kan godt aftage flere, og det giver på alle måder meget mere mening at holde kalvene her i Danmark. Kalvene slipper for de lange køreture, der også belaster miljøet, og vi skaber flere arbejdspladser herhjemme ved at holde kalvene her. Økonomisk er der ikke nogen større forskel for sælgeren.

Kræver adfærdsændring
Han tror, det er en kombination af en lang tradition og det nemme i at få hentet sine kalve, der gør, at mange mælkeproducenter stadig vælger den hollandske løsning.

Det kræver ændret adfærd fra flere parter at lave om på det, mener Kristian Sørensen.

- Mælkeproducenter og kalveopdrættere skal blive bedre til at samarbejde og bedre til at forstå hinanden. Vi kan faktisk spille hinanden bedre og lave nogle givtige samarbejder gennem faste leverandøraftaler. Vi i kvægklyngen skal være bedre til at række ud til mælkeproducenterne, for tyrekalvene skal jo videre. Man kunne måske forestille sig en slags børs, hvor udbud og efterspørgsel kunne mødes, og SAGROs rådgivere kunne måske også lægge sig mere i selen for at bringe os sammen til alles gavn, siger Kristian Sørensen.