Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) blev, sammen med det Generelle LandbrugsRegister (GLR), etableret i 1993 i det daværende Landbrugsministerium. Baggrunden for etableringen var dels reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992, der krævede etablering af et integreret IT-system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, dels bortfaldet af EFs indre grænser pr. 1. januar 1993, hvilket medførte, at den veterinære kontrol ændrede karakter fra grænsekontrol til en kontrol på dyrenes oprindelsessted.
Brug programmet Dyreregistrering eller via internetløsningen Webdyr.
Man kan også benytte servicetelefonen på nummeret 7015 1333. Telefonen er åben døgnet rundt.
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 6. februar 2006, handler om anmeldepligt og oplysningspligt for infektion med BVD-virus, samt pligt til at finde mulige PI-dyr (smittebærende dyr) i ikke frie besætninger. Samtidig indeholder bekendtgørelsen fjernelse af krav om sundhedsdokument ved omsætning.
Bekendtgørelsen er en hjælp til bekæmpelsen af BVD, hvor den videre overvågning af smitte foregår gennem mælkeprøver på mælkeleverende besætninger og prøver af dyr på slagteriet for ikke-mælkeproducerende besætninger.
Salmonella Dublin er specielt knyttet til kvæg. Sygdom ses navnlig hos kalve i de første levemåneder. Kliniske symptomer kan også forekomme hos voksent kvæg, især ved kælvning. Raske smittebærere blandt voksne dyr er en af årsagerne til, at infektionen forbliver i besætningen. De udskiller af og til bakterien med gødningen, og udbrud kan forekomme år efter år. Bakterien hører til de mest invasive salmonellatyper, dvs. at den spredes fra tarmen til blodbanerne og medfører alvorlig infektion med blodforgiftning hos mennesker. Dødeligheden ved Salmonella Dublin-infektion er højere end hos patienter, der er smittet med andre salmonellatyper. I 2014 skal Danmark være fri for Salmonella Dublin(SD). Derfor iværksatte Dansk Kvæg sammen med Fødevarestyrelsen for et år siden en saneringsplan.
Planen består af 3 faser.
Fase 1, hvor det frem til slutningen af 2009 går på en frivillig sanering af niveau 2-3 besætninger.
Fase 2. 2010-2012. Her vil der, om nødvendigt, blive indført økonomisk sanktioner i form af lavere afregning på kød og mælk for besætninger, som ikke er begyndt at sanere.
Fase 3. 2013-2014. Her vil der, om nødvendigt blive indført lovmæssige tiltag med påbud om sanering. Dvs. at myndighederne vil kunne pålægge smittede besætninger restriktioner.
Det er vigtigt at være og forblive i status 1. Få taget mælkeprøver eller blodprøver og køb kun dyr ind fra status 1 besætninger, der sandsynligvis er frie for Salmonella Dublin.
Det er vigtigt at få overblik over status og er man i status 2 eller 3, bør man få lagt en plan uanset om man er mælkeproducent, ammeko- eller slagtekalveproducent. For nogle handler det måske bare om at få taget blodprøver af flere dyr, så status kan gøres klar fra niveau 2b til niveau 1b, medens andre skal lægge en strategi for blodprøver/mælkeprøver for at være sikre på, at de reelt er ud af Salmonella Dublin.
Læs om sygdommen på www.bluetongue.dk
7/30-dages-reglen for omsætning af levekvæg er indført af hensyn til forebyggelse af spredning af smitsomme sygdomme.
Hovedreglerne
Et kreatur, der indkøbes af en kvægbesætning, må tidligst handles (videre) efter 30 dages ophold i besætningen.
En besætning, der har fået et klovbærende dyr (kreatur, svin, får eller ged) ind, må tidligst fraføre et (andet) kreatur 7 dage senere inkl. leveringsdagen (karantæne).
Undtagelser - enten fra en eller fra begge regler:
Kalve, der er født i besætningen (ikke 30-dages-regel)
Dyr tilbage til fællesgræsning efter behandling for sygdom (ikke 30-dages-regel)
Dyr til eksport ud af Danmark (ikke 7-dages-regel)
Dyr direkte til slagtning - også via slagtemarked (hverken 7- eller 30-dages-regel)
Dyr til behandling på dyrehospital (hverken 7- eller 30-dages-regel)
Dyr til dyrskuer (ikke 30-dages-regel - undtagelse indtil 31. december 2005)
Fonden til varetagelse af Registrering og Ydelseskontrol - i daglig tale kaldet RYK - står for levering af serviceopgaver i forbindelse med indberetning af lovpligtige data til offentlig registrering af ejendomme, besætninger og dyr for alle dyrearter i Centralt Husdyrbrugsregister.
RYK's oprindelige erfaringsgrundlag stammer fra registrering i kvægbruget. Verdens første systematiske ydelseskontrol blev startet i Danmark i 1895 og omfatter nu mere end 90% af de danske malkekøer, så dansk kvægbrug har en lang og solid tradition for frivillig systematisk registrering. Dansk Kvæg udviklede allerede i begyndelsen af 1990'erne et system med entydige numre på ejendomme, besætninger og dyr.
Brug programmet Dyreregistrering eller via internetløsningen Webdyr.
Man kan også benytte servicetelefonen på nummeret 7015 1333. Telefonen er åben døgnet rundt.
Producenter, som leverer til slagtning, kan slippe for BVD-kontrol på bedriften. I stedet tages en blodprøve i forbindelse med slagtningen. Afhængig af bedriftens behov for omsætning af levedyr lettes kødproducenter altså for kontrolbyrden.
Begrebet superfri (BVD-fri i mere end to år) forsvinder. Fremover bliver der kun tale om BVD-fri og ikke-BVD-fri status.
Slagteblodprøverne vil blive brugt både til BVD-kontrol og til salmonellaundersøgelser til niveauinddeling i forbindelse med Salmonella Dublin-overvågningsprogrammet. Prøverne vil i praksis give samme gyldighedsperiode for BVD-status og Salmonella-niveau.
Den nye bekendtgørelse omkring Salmonella Dublin skelner mellem besætningers størrelse og deres rettigheder: Besætninger med over 9 dyr: 8 slagteblodprøver (negative) udtaget inden for 12 mdr., giver ret til at omsætte levedyr i 12 mdr.
Besætninger med 9 dyr skal have 7 blodprøver, 8 dyr 6 blodprøver, 7 dyr 5 blodprøver, 6-5dyr 4 blodprøver og 1-4 dyr prøves alle dyr.
Man er selv ansvarlig for at kende sundhedsstatus på de dyr, man køber ind. Man kan se alles sundhedsstatus på www.glr-chr.dk
