Solceller

Etablering af solcelleanlæg i landbruget

Er det en god investering at etablere solceller på sin jord? Hvor stort skal et anlæg være for at give et fornuftigt afkast?

Hos SAGRO tilbyder vi Danmarks stærkeste rådgiverteam indenfor hele processen omkring etablering af solceller. 

Vi har specialister, der kan rådgive om forarbejdet inden etablering, lave udregninger på økonomien, skat og jura samt ansøge om godkendelse på baggrund af kommunale regler. Vi kan selvfølgelig også rådgive omkring de forskellige anlæg og modeller, som du også kan læse lidt mere om længere nede på siden. 

Generelt oplever vi, at lodsejere kan opnå en fornuftig økonomi ved etablering af solceller på lavbundsjorde og engarealer hvor afkastet i forvejen er lavt. Det skal dog siges, at der er mange faktorer, der kan spille ind, og for en konkret vurdering af netop dit projekt, bør du kontakte en af SAGROs rådgivere.

Solceller bidrager til den grønne omstilling

Med en national klimaambition om at Danmark skal være klimaneutral i 2050, er flere kommuner begyndt at kigge ind i solcelle-projekter for at bidrage til omstillingen. Derfor har flere kommuner allerede udarbejdet deres egne retningslinjer for etablering af solcelle anlæg, som lodsejere og andre skal studere grunding og efterleve inden etablering - denne proces varetager SAGRO selvfølgelig også. 

Punkter i disse lokalplaner kan blandt andet indeholde regler om landskabets påvirkning samt krav til beplantning omkring solcelleparken og ikke mindst afstand til naboerne.

Hvilken solcelletype skal jeg vælge?

Solceller konverterer solens lys (strålingsenergi) til elektricitet.

De producerer jævnstrøm, hvilken en inverter omdanner til vekselstrøm. Solceller monteres typisk på hustage eller marker, hvorfra de forsyner husstanden og/eller elnettet med elektricitet.

Solceller er oftest produceret af grundstoffet silicium, og  kan inddeles i tre grupper:

1. Polykrystallinske solceller, blå. Solcellen består af en masse krystaller, der er støbt i en form og ligger i forskellige retninger. Panelerne er billigere end de monokrystallinske. Ved større anlæg, hvor det æstetiske udtryk ikke nødvendigvis er det vigtigste, anvendes de blå poly-paneler derfor ofte, da de kan skabe den samme effektivitet for færre penge.
2. Monokrystallinske solceller, sort. Fremstår oftest sorte og har en ensartet overflade. Dette udseende skyldes, at solcellerne kun består af én krystalstruktur, der peger i en bestemt retning. Lyset rammer derfor kun solcellerne i denne retning, hvilket giver en ensartet overflade.
3. Tyndfilmssolceller, sort. Amorfe solceller, adskiller sig markant fra de to andre solcelletyper. De er, som navnet antyder, lavet af tyndfilm. Samlet set har de ikke en ligeså stor effekt som krystallinske solceller, men er den solcelletype, hvis produktion belaster miljøet mindst.