Udgivet d. 26-02-2025
Bliv klogere på blandt andet økonomisk benchmarking, arbejdsmiljø og mykotoksiner hér, hvis du missede temadagen for udendørs griseproduktion.
SAGROs hjemmebane i Billund stod i dag i grisenes tegn, og en meget stor del af landets øko- og frilandsproducenter var samlet til en dag om udendørs griseproduktion. Andre led i værdikæden, som leverandører, rådgivere, dyrlæger, forskere og aftagere, var også til stede for at se, hvad der rører sig.
Kjeld Askjær fra SvineRådgivningen byder velkommen og præsenterer programmet, og første levende billede er Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Her tager Simme Eriksen ordet og fortæller om, hvad der rører sig i centret. Helt konkret præsenterer han ni projekter, som forhåbentlig gør livet lettere for deltagerne.
Vi kan blandt andet se frem til blive klogere på best practise, kortlægning af pattegrisdødeligheden, fosforudnyttelse hos økologiske søer, regenerativt landbrug og integration af husdyr i planteavl, færre halebid, lysin-normer til økologiske grise, højkvalitetskød og forspiret korn til smågrise.
Simme Eriksen slutter af med godt nyt, affødt af et spørgsmål om økologisk produktion af aminosyrer.
- AU er i gang med et projekt, som handler om at skabe aminosyrer i relativt ren stand under økologiske forhold. Det vil give os nogle fantastiske muligheder for at afstemme foderet, hvis det lykkes, for det vil gøre meget for dyrevelfærd, klima og produktionen, fortæller han.
Benchmarking og ingen brækkede ben
Næste indslag kommer fra en duo, nemlig griseproducent Niels Schelde Jensen og hans rådgiver, Michael Frederiksen. Pointen, de to er kommet for at levere, handler om økonomisk benchmarking; at alle bør sætte i gang hurtigst muligt.
- Michael er i mit gårdråd, og han udfordrer mig altid på mine resultater. Han får mig til at undersøge, om de skyldes evner eller held, fortæller Niels Schelde Jensen og fortsætter:
- Det er et virkelig godt redskab – og meget nyttigt i samarbejdet med banken. Det giver også ro i maven, for lavere indtægter er jo ikke så slemt, hvis udgifterne er tilsvarende lave.
Herefter gennemgår Michael Frederiksen et eksempel på økonomisk benchmarking.
- Det er din omkostning per produceret enhed, som virkelig er interessant. Det er sammenligneligt med både andre perioder og øvrige besætninger, siger han og slutter af med en kraftig opfordring til at dele sine data, så grundlaget for økologer kan blive bedre.
Herefter taler Marianne Norup fra SEGES Innovation om arbejdsmiljøet i frilandsproduktion, og hun skærer lynhurtigt sin vigtigste pointe ud i pap; investér i godt arbejdsmiljø, og fordobl dine penge.
- Et godt og trygt arbejdsmiljø bør været et strategisk fokuspunkt, og det her er ikke bare tomme udgifter, understreger hun og kommer med følgende råd.
Vær en rollemodel. Indret din arbejdsplads, så det er let at gøre det rigtige – eller umuligt at gøre det forkerte. Arbejdsmiljø og sikkerhed skal helt ud i alle virksomhedens led – og INGEN er hævet over, eller undtaget fra, sikkerhedskulturen. Sådan.
Digitale data, træer i foldene og kampen mod svampen
Danish Agro, ved Mette Albertsen og Jesper Kviesgaard, tager herefter ordet og fortæller om et par digitale hjælpemidler. Her bliver især silosensoren SiloInsite fremhævet, da den giver et meget præcist overblik over restmængde, fugtighed, temperatur, forbrug og faktisk fordeling i siloen. Crown Data og Pigs365 får også rosende ord med på vejen i forhold til blandt andet overvågning af tilvækst, vandforbrug og meget andet.
Rikke Thomsen og Helle Hestbjerg fra henholdsvis ICOEL og Teknologisk Institut indtager nu scenen og fortæller om OUTFIT-projektet og om værdien af træer i grisefolde. De gør nemlig stor nytte i en griseproduktion.
De giver blandt andet skygge og læ, robusthed i forhold til grisenes rodeadfærd, kulstofbinding, produktion af biomasse, landskabsæstetik, bedre dyrevelfærd, et forventet reduceret næringsstoftab – og naturligvis biodiversitet.
- Og så har vi set gode resultater med ensilering af grøn biomasse. Både pil og poppel, men også andre træer, siger Rikke Thomsen.
- Vi har kigget på hassel, lind, mirabel og ægte kastanjer, som snart kan trives her til lands. PH-værdien skal ned omkring fire, og det kunne både mirabel, hassel og kastanje komme – og grisene spiser det gerne, supplerer Helle Hestbjerg.
Nu tager dyrlæge Inger Morthorst Møller ordet og taler om mykotoksiner – altså de giftstoffer, der kommer af skimmelsvampe. Det er et stort problem, for dyrene bliver potentielt meget syge af det med alle mulige vederstyggeligheder til følge.
Det skal med andre ord undgås, det handler blandt andet om korrekt håndtering af halm, korn, wrap og foder. Halmen bør laves med præcision og gerne med svamperesistente planter. Kornet skal omrøres og luftes, til det er lagerfast. Alt, der har med foderet at gøre, skal rengøres med jævne mellemrum. Wrap og ensilagestakke skal laves uden luft, og det dårlig skal kasseres.
- Tag prøver inden levering, og lav analyser ved mistanke, gentager Inger Morthorst Møller i sine gode råd.
Gode tider for griseproduktion
Sidste indslag for journalisten, næstsidste på dagsordenen (beklager til læserne for den manglende skildring af Generation Z på arbejdsmarkedet), er CEO i Friland, Søren Tinggaard. Han beretter om situationen på markedet for økologisk svinekød – og den er god.
- Vi kom ud af et godt år i 2024 med optimistisk stemning, stigende priser og udsolgt af både grise og kreaturer. 2025 er startet med endnu mere fart på, og normalt er januar og februar stille måneder – det har det ikke været i år, siger han og fortsætter:
- Det bliver virkelig spændende at se, hvordan det ser ud, når vi når til grillsæsonen.
Det er især et stor push fra tyske supermarkeder, en høj amerikansk efterspørgsel og ikke mindst et begrænset udbud, som skaber de gunstige betingelser lige nu – og i den overskuelige fremtid.
- Vi kan sagtens bruge flere dyr, og vi kigger ind i en endnu bedre afregning. Selv med en usikker verden er efterspørgslen så høj og differentieret, at det giver mening for landmændene at sætte i gang, slutter Søren Tinggaard med en kraftig opfordring.
Tilmelding til nyhedsbrev