Udgivet d. 29-03-2021
Frilands-svinehold har sine klimamæssige udfordringer, og bæredygtighed er stadig et fjernt mål.
HOVBORG - Vi er helt klart på bagkant i forhold til de konventionelle, når det gælder ammoniakudledningen fra vores produktion, erkender Nicolaj Pedersen.
Når hans 650 søer og smågrisene opholder sig ude på markerne, så kan man ikke som i et staldsystem opsamle gylle fra dyrene, og derfor skal der helt andre metoder til. Det kræver nytænkning og kreativitet, men udfordringerne får ikke Nicolaj Pedersen til at gå i sort. Han har haft frilandsgrise siden 1995 og er derfor fra den første generation, der tog den nye produktion op.
- Vi har den store styrke, at vi altid har været nødt til at opfinde, udvikle og forbedre. Vi havde ikke nogen drejebog – det var en ny måde at tænke på. Den ånd er der stadigvæk, og nu hjælper det os i arbejdet med at blive mere bæredygtige, forklarer han.
I starten af marts skal Nicolaj Pedersen i et oplæg dele de tanker, han gør sig om bæredygtighed og klimatiltag på sin bedrift, når SvineRådgivningen samler landmænd med udegrise til en årlig temadag. Denne gang er temaet Klima og Udvikling.
Heldigvis går bæredygtighed og det at løfte produktionsresultaterne tit hånd i hånd. Nicolaj kan se tilbage på en årrække, hvor han har investeret i mere klimavenlige løsninger, og hvor det samtidig i nogle år er lykkedes at øge med en gris pr. årsso.
- Det vigtigste er management. Jeg er så heldig at have gode folk, der både kan og vil arbejde med ammesøer, og det redder nok to grise pr. kuld, fortæller han. På den måde er han nu oppe på 25 grise pr. årsso. Landsgennemsnittet er under 23.
Foderspild og klimaaftryk
Foderspildet ved udegrisene er et andet problem for bæredygtigheden i produktionen. I blæsevejr flyver melfoderet simpelthen ud, så man kan se en hvid sky omkring munden på søerne, og generelt er der et stort problem med at forhindre, at måger og gnavere æder grisenes foder. Ikke desto mindre er foderforbruget pr. årsso i Nicolajs besætning reduceret fra 2.400 FEso til nu under 2.000 FEso pr. årsso.
Her spillede nye fodertrug og en computerstyret foderkasse en vigtig rolle.
- Vi kan på daglig basis dosere helt ned til 100 g på enkeltsøer, og reelt er vores klimaaftryk her reduceret med 20 procent, men vi skal længere ned endnu, forsikrer han.
Vejen mod bæredygtighed er tit to skridt frem og ét tilbage, fortæller han. For fire år siden plantede han 2 kilometer 4-rækkede læhegn med popler, som meget bedre end en afgrøde kan opsamle overskydende kvælstof fra dyrene, og som derfor gør en stor forskel klimamæssigt. Samtidig elsker grisene at søge skygge under træerne.
- Men vi har erfaret, at træerne nok skal være 6-8 år, før vi kan lade dyrene gå mellem træerne. Er træerne yngre, så bliver de ødelagt af grisene.
Rodnettet fra poppeltræerne opsamler en masse kvælstof, og snart giver de også skygge til grisene. Læhegnene står i 12 meters bredde på en strækning på i alt 2 kilometer.
Biogasleverandør
Det største enkeltstående klimatiltag, Nicolaj Pedersen har på bedriften, er affødt af, at han er blevet leverandør til det økologiske biogasanlæg ved Linkogas i Rødding. Det medførte en ret stor investering i en møddingsplads og en biogastank med pumper, så dybstrøelse kan blandes op med gyllen, sådan som biogasanlægget efterspørger. Den investering skulle have sikret ham en langt bedre afregning, end man opnår for ren gylle, men han lægger ikke skjul på, at regnestykket ikke har holdt, og det er han skuffet over. Men til gengæld er det godt for klimaet, og som han siger, så er han er fri for at have svineriet fra dybstrøelsesstakke på marken. Det tæller også, at han nu får en gylle retur, der er bedre afbalanceret i forhold til fosfor, kali og kvælstof, og samtidig homogen og lugtfri. Han sparer også maskinomkostninger til udbringning. Bliver det rigtig godt, så sker der en halvering, men en reduktion på 30-40 procent er bestemt mulig, vurderer han.
Bæredygtighed handler også om at bruge lokale ressourcer, derfor er den store halmlade på bedriften bygget af lokalt træ.
Tiltag på vej
Kommende tiltag til fordel for miljøet er en udskiftning af de mindre maskiner som læssere og motorcykler til eldrevne køretøjer.
Nicolaj går også med overvejelser om vådfoder, fordi det vil reducere foderspildet i blæsevejr, men han er bekymret for, om foderet kan blive dårligt i varmt vejr.
Endelig nævner han, at der gerne skal solceller på tagfladerne i fremtiden.
Samtidig fortsætter kampen mod en lavere, total dødelighed blandt pattegrisene. Et ømt punkt, hvor hele driftsgrenen halter bagefter i forhold til målsætningen, som er maks. 15 procent døde og dødfødte.
650 søer og produktion af 16.000 slagtesvin i samarbejde med en kompagnon.
Driver 350 ha, og markdriften skal på sigt overtages af nevøen Niklas. Markplanen består af et kornsædskifte med lupiner, ærter og hestebønner. Derudover dyrkes der majshelsæd som salgsafgrøde – i 2020 er der solgt 20 af 26 ha.
Der er 7 ansatte.
Nikolaj er etableret i Hovborg i 1996. I 2001 blev produktionen økologisk.
TEMADAG OM UDENDØRS GRISEHOLD
SvineRådgivningen og SEGES gennemfører en temadag om:
Mere bæredygtig frilandsproduktion den 1. juni kl. 9.00 - 16.00
På temadagen giver Nicolaj Pedersen sit bud på, hvordan denne produktionsform kan udvikles og blive mere bæredygtig.
Tilmelding til nyhedsbrev
