Udgivet d. 08-07-2024
Overvejer du at udvide bedriften? Eller skal du til at investere i en ny landbrugsejendom? Så bør du nok læse videre, for potentielt kan du miste mange penge, hvis du springer et af de indledende trin over.
Et af de første vigtige trin er at få foretaget en miljøvurdering af ejendommen. For kan du overhovedet udvide eller bygge nyt? En miljøvurdering er en screening af, om en ejendom er fremtidssikret, og om der er udvidelsesmuligheder i forhold til gældende miljøkrav. To væsentlige faktorer, der regnes på i en miljøvurdering af en ejendom, er, om lugtgenekriteriet kan overholdes til naboer, lokalplan og byzone samt om ammoniakdepositionskrav til natur kan overholdes.
Hvad går en miljøvurdering ud på?
En miljøvurdering tager bestik af ejendommen og vurderer bl.a. mulighederne inden for eksisterende rammer, etablering af og placering af nye stalde og muligheden for at ændre dyretype, hvis man ønsker det.
Lisbeth Tønning er afdelingsleder i SAGRO Miljø og har lavet miljøvurderinger på masser af ejendomme.
- Når man har fundet sin drømmeejendom, er der nogen, som i skyndingen glemmer at få lavet miljøvurdering. For er ejendommen allerede perfekt? Eller kunne man forestille sig engang at udvide med en ekstra stald? Danske landbrug vokser, og det samme kan i øvrigt også siges om miljøkravene.
- En miljøvurdering er noget, vi kan lave relativt hurtigt, og den koster typisk mellem 5.000 og 10.000 kr., hvilket må siges at være småpenge i det store regnestykke, siger Lisbeth Tønning.
Værdifuld viden
- Uanset om man ønsker at købe eller generationsskifte en ejendom, eller man er nået til et sted i karrieren, hvor det giver mening at analysere de valg, der er truffet, så giver en miljøvurdering altid ny information og værdifuld viden til planlægningen, siger Heidi Birch Wentzlau, der er seniorrådgiver ved SvineRådgivningen.
Hun har set eksempler på både erfarne ejendomsinvestorer og desværre også førstegangskøbere, der køber ejendom uden først at få lavet en miljøvurdering.
Hos SvineRådgivningen er det ofte lugt- og ammoniak-emissionskrav, der begrænser mulighederne for udvikling af bedriften. Og vi oplever desværre, at det er endt med at koste den uheldige køber dyrt.
Et klassisk eksempel er ejendomme, hvor et lille aftægts-hus eller medarbejderbolig er solgt fra som privatbolig uden landbrugspligt. De kan grundet den nære beliggenhed være så begrænsende for lugtgeneafstanden, at en ejendom ikke længere kan optimere og udvikle sin produktion.
- Og så har vedkommende været tvunget til at køre driften uændret videre og håbe på, der igen opstår en mulighed for at overtage nabohuset, fortæller Heidi Birch Wentzlau.
Et andet eksempel kan være, at man ikke får læst den gældende miljøgodkendelse og derfor ikke opdager, at der er stillet krav til den eksisterende produktion. Her har vi oplevet, at et krav til overdækning af to eksisterende gylletanke ikke fremgik af købsaftalen, hvorfor ny ejer, efter handlen var gennemført, blev stillet et påbud fra myndighederne om at montere tanktoppe for omkring 300.000 kr.
- Det er en rigtig træls meromkostning, som sagtens kunne være undgået, slutter Heidi Birch Wentzlau.
Tilmelding til nyhedsbrev