Udgivet d. 09-12-2024
Det hjælper ikke noget at pege på alle mulige andre og udefrakommende faktorer. Hvis danske landmænd fremover vil have kløerne i de eftertragtede unge fra de små årgange, så skal landmændene investere. Både i de unge og i evnen til at lede dem.
De direkte opfordringer kommer fra Dorte Bak Himmelstrup, der selv har ansvar for medarbejdere og har arbejdet meget med arbejdsmiljø og arbejdsglæde.
- Vi har i dansk landbrug mange dygtige udenlandske medarbejdere, og fungerer det for den enkelte landmand, så er det rigtig godt. Men vil man have fat i de danske unge og have dem til at vælge landbruget, så skal man kigge på den arbejdsplads, man tilbyder. Man skal kunne tilbyde de unge en karrierevej, og de skal have en stærk og bred faglig ballast gennem deres praktiske uddannelse på landbrugene. Det duer ikke, hvis vi tænker, en lærling kun skal passe kalve eller farestald i hele sin praktiktid. Lærlingenes viden og erfaring skal funderes bredere og mere repræsentativt for driftsgrenen. Det er ikke kun på skolerne, men også ude på den enkelte arbejdsplads, de unge skal klædes på, mener Dorte Bak Himmelstrup.
Ansvar og tillid
Den gode praktikplads er ifølge hende den, hvor den unge får ansvar, bliver vist tillid og får lov at prøve opgaverne hele vejen rundt. Der skal også være plads til at begå fejl undervejs. Fejl gør os klogere og stærkere.
Og så skal arbejdsgiveren være en klar leder.
- Ledelse er et fag for sig. Det tager tid, og det koster penge – men det tager mere tid og koster flere penge at bedrive dårlig ledelse. God ledelse tager udgangspunkt i én selv, og så skal man interessere sig aktivt for de unge og deres ønsker. Som læremester er det vigtigt, at du interesserer dig og engagerer dig i, hvad det vil sige at uddanne lærlinge i landbruget. Tag et aktivt valg, om det at uddanne lærlinge er noget, du har interesse i og brænder for, eller om du i virkeligheden hellere vil have en medarbejder, der f.eks. passer kalve og ikke skal have den ekstra opmærksomhed og oplæring, som en lærling skal. I min optik er det en stor ære og opgave at få lov til at være med til at uddanne fremtidens landmænd. Derfor skal vi hele tiden søge ny viden, f.eks. ved at deltage aktivt på landbrugsskolerne og ved at øge vores viden om de unge og ledelse generelt, siger Dorte Bak Himmelstrup.
Grund til optimisme
Hun ser et dansk landbrug i forandring og med udsigt til færre, men større enheder som en oplagt mulighed for at fokusere endnu mere på ledelse og de unge i faget.
- Der bliver brug for endnu mere professionel HR og ledelse på arbejdspladserne, og det er værd at investere i medarbejderne. Det er simpelthen for dyrt at lade dem gå. Selv om der ganske givet kommer til at ske store omvæltninger i landbruget de kommende år, vil der stadig være brug for medarbejdere, der kan passe grise og malke køer, ligesom vi mangler de mellemledere og ledere, der skal tage over i fremtiden. Der vil sikkert også vokse nye ting og muligheder frem i branchen, og dem skal vi være klar til at gribe. Når vi kender betingelserne ud fra den grønne trepart, skal vi tage et overblik. Jeg synes, der er grund til optimisme, og vi skal gribe forandringerne positivt. Det kan være en løftestang til at kigge på os selv i erhvervet, men det vigtigste er, at vi engagerer og interesserer os i de unge, hvis vi vil have dem ind i dansk landbrug. For på bundlinjen står, at problemet med arbejdskraft i landbruget i høj grad skal løftes
Det er velkendt, at der mangler hænder i dansk landbrug, men det er vanskeligt at finde et præcist tal for, hvor mange det drejer sig om.
De nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er dog en god indikator.
En stikprøve af opslåede stillinger viste, at landbruget i juni 2024 havde en forgæves rekrutteringsrate på 25 procent. Tallet har været svingende, og i december 2023 var det over 40 procent.
De forgæves rekrutteringer besættes ofte af personer med andre kompetencer end de ønskede.
(STAR bemærker, at man vurderer, at der i landbrugserhvervet sker en stor del af rekrutteringer uden opslag, og derfor er ovenstående billede ikke nødvendigvis er så problematisk som først beskrevet.)
I 2022 var der ca. 67.000 beskæftigede i landbruget – et fald på ca. 4.500 fra 2015, hvor der var ca. 71.500. Fortsætter den udvikling, vil der i 2030 være et mindre behov for beskæftigede på ca. 4.100.
Aftalen i den grønne trepart estimerer et yderligere reduceret behov for beskæftigede på 1.550 i 2030.
Andelen af faglærte var i 2022 43 procent, ufaglærte udgjorde 29 procent, mens øvrige udgjorde de sidste 28 procent.
Næsten 20 procent af de faglærte beskæftigede var i 2022 over 67 år, og det er en fordobling siden 2015. I den anden ende af aldersskalaen er andelen af faglærte mellem 16 og 39 år faldet fra 31 til 27 procent.
Ud fra tallene konkluderes det, at tilgangen til erhvervet er mindre end den forventede afgang.
Tallene stammer fra henholdsvis Statistikbanken og Økonomiministeriet.
Dorte Himmelstrup er direktør i Kokkenborg ApS, en opformeringsbesætning med ca. 30 ansatte, der producerer avlsdyr til kunder i ind- og udland.
Hun har valgt at være en af de klare stemmer i diskussionen om arbejdskraft og kompetencer i dansk landbrug og er en del af arbejdsgruppen ”Kampen om Arbejdskraften”, som SAGRO også er repræsenteret i.
Tilmelding til nyhedsbrev
