Kompetencer: Landmænd kan passe dyr, nu skal de lære at passe mennesker

En helt ny generation af unge er på vej ind i erhvervet, landbruget skal gøre sig lækkert, og landmændene skal lære at se sig selv som professionelle virksomheder, hvis de skal tiltrække de unge.

Det mener Bettina Byskov og Mads Ebdrup Mortensen, der er henholdsvis ledelsesrådgiver og kvægrådgiver ved SAGRO, og han er desuden vært på en podcast med fokus på netop det emne.

Landbrugsskolerne oplever igen fremgang i antallet af unge, der tager hul på uddannelsen, men en undersøgelse viser, at syv år efter endt uddannelse har halvdelen af dem forladt primærerhvervet igen.

Der mangler ledere i landbruget, så det er en udfordring, der kun bliver større, hvis der ikke bliver flere med interesse for ledelse i fremtiden, erkender Bettina Byskov.

- De fleste landmænd starter ikke op som selvstændige, fordi de brænder for at lede andre mennesker. De fleste er rigtig gode til at passe dyr og mark, for ellers klarer de sig ikke. Mange begyndte i sin tid på en mindre gård, med sin far, og eventuelt en medhjælper. Her 10-15 år senere står den enkelte landmand nu med ansvaret for en stor bedrift med måske 10-15 medarbejdere. En landmand i dag bliver nødt til at se sit landbrug som en professionel virksomhed, hvor det ikke udelukkende handler om at passe dyr og mark, men i lige så høj grad ”at passe mennesker”. Og det kan heldigvis læres, pointerer Bettina Byskov.

Det er dog ikke alle, der har interessen for ledelsesdelen. Her er det en fordel at ansætte en dygtig driftsleder eller fodermester, så landmanden kan bruge tiden på det, han brænder for. Hun kan ikke sætte et antal på hvor mange medarbejdere, en landmand kan have uden at have en driftsleder ansat.

- Det er meget individuelt, og rigtig mange faktorer spiller ind, så det vurderer vi i hvert enkelt tilfælde, når vi rådgiver om det. At drive landbrug i dag kan ikke gøres uden at få styr på ledelsen af sine folk. Når der er det, giver det både ro i stalden og ro i stuehuset, siger Bettina Byskov.

Hun nævner en god opstart på gården med kollegaer og en leder, der er klar til at tage imod den nye medarbejder, en klar oplæringsplan og løbende forventningsafstemning som en afgørende start på et godt samarbejde.

Kommunikation og afstemning af forventninger
- Det handler rigtig meget om kommunikation og forventningsafstemning mellem ejeren og de ansatte, for at de kan arbejde i samme retning. Landmanden skal ikke se den nye medarbejder som flere hænder, der kan løse de opgaver der mangler, men som et helt menneske, der skal tages hånd om, siger Bettina Byskov.

Hun opfordrer også landmændene til at blive bedre til at fastholde eksisterende medarbejdere og gøre sig attraktive for nye.
- Man kan komme rigtig langt ved at udvikle og efteruddanne sine medarbejdere, og det kan i mange tilfælde godt foregå hjemme på gården. Få lagt planer og afstem forventninger til hinanden. Jeg er sikker på, at flere vil blive i erhvervet, hvis de får rammerne og kan udvikle sig, og hvis det sociale er i orden.

Når det handler om at tiltrække kvalificerede unge, så er det afgørende, at det, man lover i et jobopslag, også stemmer overens med virkeligheden i hverdagen. Måske skal der laves en Facebookside om gården for at fange de unges opmærksomhed, og det kan andre unge ansatte på gården få som opgave. Og med hensyn til at få flere til at vælge at blive ledere, så er det en fælles opgave for hele erhvervet, men frøene skal sås allerede ude på skolerne, mener Bettina Byskov.

Kampen om kompetencerne
Mads Ebdrup Mortensen er vært på podcasten ”Kampen om kompetencerne”. Han er selv 35 år og har fingeren på pulsen med hensyn til de unge på vej ind i erhvervet. I sin podcast har han haft en række relevante gæster fra blandt andet landbrugsskolerne, fagforeningen 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A.

- Koger vi det helt ned, så er det allervigtigste for sikre kompetent arbejdskraft i fremtidens landbrug, at vi kan tilbyde de unge gode og attraktive arbejdspladser. I USA siger de på de store farme ”We are managing people”, og det skal danske landmænd også lære. De ansatte er deres største aktiver, siger Mads Ebdrup Mortensen.

Ny generation stiller spørgsmål
- Alle taler om, at der kommer en generation af unge, som er ret forskellig i forhold til tidligere. De kommer med andre forventninger til det at være landmand, de vil den grønne omstilling, og de er ikke bange for robotter og teknologi, tværtimod. De går ind i erhvervet, fordi de har en mening med det, de vil ændre verden. Og så stiller de spørgsmål. Landmanden vil blive udfordret på alt det, han er vant til og kender med et ”hvorfor?”, siger Mads Ebdrup Mortensen.

Og netop her er det vigtigt, at arbejdsgiveren ikke stiller sig på bagbenene.

- Han skal inddrage de unge og lytte til dem, man kunne jo risikere at lære noget nyt. Giv de unge ansvar og opgaver, som de kan løse med deres større tekniske kunnen - det kunne for eksempel være droneoverflyvning af markerne for at lave en film til Facebook. Ved at lytte til dem og give dem ansvar, vokser de i jobbet, og det kan være med til at fastholde dem, mener Mads Ebdrup Mortensen.

For han deler nemlig også bekymringen over frafaldet på 50 procent syv år efter endt uddannelse, og det faktum, at ikke ret mange ønsker at blive ledere.

- Det er både de unge selv og arbejdsgiverne, der skal være en del af løsningen. Landmanden kan have brug for at lære om de unges ønsker og ambitioner, og så mangler der en kultur for efter- og videreuddannelse. I dag er der for meget kassetænkning med, at al uddannelse foregår på skolen. For få vælger den mulighed, der er for at tage en lederuddannelse sideløbende med arbejdet på gården, så man løbende får fyldt det praktiske på teorien. Man kan godt stille og roligt vokse sig ind i en lederrolle på samme gård. Det kræver så også, at landmanden er klar til at investere i sine medarbejdere og ikke mindst på forandringer, for det kommer vil til at opleve i fremtiden, forudser Mads Ebdrup Mortensen.