Udgivet d. 16-12-2024
De danske landbrugsskoler har i år igen konstateret en fremgang i antallet af unge, der har taget hul på uddannelsen. Det glæder Lars Møgelbjerg Andersen, der er formand for Danske Landbrugsskoler, men der er også udfordringer forude, erkender han.
For femte år i træk er der i 2024 begyndt flere på landbrugsuddannelsen end året før.
- Det er glædeligt, men vi hviler ikke på laurbærrene, og der er al mulig grund til at kigge på de udfordringer, der ligger forude.
Sådan siger Lars Møgelbjerg Andersen, der er formand for Danske Landbrugsskoler.
I januar i år tog 827 elever hul på uddannelsen på en af de dengang 12 uddannelsessteder i foreningen (der er siden kommet yderligere én skole med i foreningen, red.) men allerede fra næste år er der udsigt til mindre ungdomsårgange.
Lars Møgelbjerg Andersen ryster ikke i bukserne over udsigten til en hårdere kamp mellem uddannelser om de unge mennesker.
- Jeg synes, vi står et rigtig godt sted og har godt fat i de unge. Vi har rundt omkring i landet nogle fantastiske erhvervsskoler med landbrugsuddannelse, der de senere år har investeret mange millioner kroner i udvikling og i øvrigt har et godt økonomisk fundament. Det er lykkedes at skabe nogle unikke ungdomsmiljøer på skolerne, og for mange unge er det også tiltrækkende at komme på en uddannelse, hvor de bor på skolen. Vi er en af de uddannelser, der toner helt rent flag med fagligheden. De unge ved lige præcis, hvad de får ved at vælge en uddannelse som landmand, og derfor er de også meget dedikerede. Der er uddannelsesgaranti og meget stor jobsikkerhed efter uddannelsen, det er selvfølgelig også med til at gøre det attraktivt, siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Uddannelse følger med tiden
Ligesom selve landbrugserhvervet er uddannelsen også dynamisk og under konstant forandring, og den er mere end fulgt med tiden og tendenserne, mener Lars Møgelbjerg Andersen.
- Der er naturligvis nogle helt grundlæggende basisting indenfor biologi, kemi, naturlove og så videre, som skal være på plads, men de senere år har vi flyttet mere og mere fokus over på emner som biodiversitet, naturpleje, teknologi og regenerativt landbrug. Der er gang i en hel masse spændende projekter, forløb og samarbejder, blandt andet vores eget ”Fremtidens Grønne Landmand” og det nyetablerede Videnscenter for Jord- og Landbrug. Omvendt skal vi faktisk også passe på, at vi ikke ændrer uddannelsen radikalt på grund af nye vinde i erhvervet, så vi risikerer at være meget længere fremme i teorien, end oplæringsstederne og landmanden er i praksis ude i virkeligheden, der skal være balance begge veje, siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Udsigt til færre i landbruget
Der bliver i fremtiden mindre opdyrket landbrugsjord i Danmark og derfor sandsynligvis også brug for mindre arbejdskraft, men det bekymrer ikke formanden.
- Lige nu mangler der kompetent arbejdskraft i landbruget, og bliver der brug for færre i erhvervet, så kommer vi bare tættere på en balance i udbud og efterspørgsel, forudser han.
Hvad er landbrugets vigtigste opgaver i kampen om at fastholde de unges interesse i erhvervet og uddannelsen?
- Først og fremmest skal de unge opleve, at der er en karrierevej for dem i landbruget, og de skal kunne se sig selv i det. Med udsigt til færre men større enheder i landbruget, er det også virkelig vigtigt, at der på gårde med mange ansatte bliver tænkt på at have et godt socialt miljø og på decideret integration, hvis folk fra forskellige kulturer og nationaliteter skal arbejde sammen. Jeg er helt overordnet optimist, fordi landbruget bare kan noget helt specielt. Vi står på så stærkt et fundament, og landmændene er supergode til at tage lærlinge ind, og det hænger naturligvis også sammen med, at der er brug for hænder og kloge hoveder i det danske landbrug, siger Lars Møgelbjerg Andersen.
Uddannelsesreform bekymrer
Formandens største bekymring er, hvordan regeringens nye uddannelsesreform lander. I udspillet skal Grundforløb 1 og EUX-uddannelsen lukkes og erstattes af den såkaldte EPX-gymnasieuddannelse. Ifølge Lars Møgelbjerg Andersen er det omkring 40 procent af eleverne, der har EUX og grundforløb 1 på landbrugsskolerne som indgange til uddannelsen.
- Det vil være en katastrofe og gå direkte imod intentionerne om at styrke erhvervsuddannelserne. Landbruget har været med til at gøre EUX-uddannelsen til en succes, der er 98 procent, der har en uddannelsesaftale. Vi har været med til at uddanne mange dygtige landmænd, der også har en studenterhue på. Vi er sammen med L&F, GLS-A og 3F i dialog med ministeren om mulige løsninger, det kunne for eksempel være at lægge en EPX-uddannelse ude på landbrugsskolerne. Man er nødt til at finde en løsning, ellers går det direkte imod intentionerne i den grønne trepart og den grønne omstilling i det hele taget, for så trækker man tæppet væk under skolerne og uddannelserne og dermed hele landbrugs-
erhvervet, frygter Lars Møgelbjerg Andersen.
Foto: Astrid Dalum
"Mange unge vil fortsat gerne være landmænd, men der bliver øget kamp om de små årgange de kommende år. Der er udfordringer, men vi er godt rustet til fremtiden" Lars Møgelbjerg Andersen
Tilmelding til nyhedsbrev
