Det tegner til at blive et godt år for økonomien i planteavl

Der var sne og frost midt i marts, og som landmand var det ikke ubegrundet, hvis man skævede nervøst til vejrudsigterne. For et kig i historiebøgerne viser, at det var med god grund. Det er før set, at der er faldet sne i starten af maj. I 1979 og 1985 var der ligefrem snebyger i begyndelsen af maj. Og hvis man er feinschmecker, vil man tillige vide, at der i 1905 fra 21. - 25. maj faldt sne.

Så uheldige har vi heldigvis ikke været i år, og det er godt nyt.

- Det lader til, at vinteren har sluppet sit tag. Og det er godt, for hvis man lykkes med at få sået inden udgangen af april, viser erfaringen, at man næppe vil opleve udbyttetab. Så det glæder mig at se, folk endelig er kommet i gang med at så, siger Finn Poulsen, der er planterådgiver i SAGRO.

Desuden lader det til, at vintersæden de fleste steder i SAGRO-land er blevet godt etableret.

- Vinterafgrøderne gror som i et gennemsnitsår, kan man sige. Så det ser også lovende ud. Men alt dette skal man jo se i forhold til økonomien, siger han.

Hvad bliver rammerne for årets planteavl?

Hvad angår det økonomiske, er rammebetingelserne givtige.

- Kornpriserne holder stadig et højt niveau, og det er glædeligt. Bevares, de er ikke som i 2022, men det var også et ekstremt år på mange parametre, siger Finn Poulsen.

Ikke nok med at kornpriserne tog himmelflugten 2022, skete det samme for brændstof- og gødningspriserne. Men i mellemtiden er brændstofpriserne faldet igen, og gødningspriserne er cirka halveret i forhold til, da de var på deres højeste i 2022.

- Det bytteforhold betyder, at jeg forventer et godt år for økonomien i dansk planteavl. Jeg forventer dog ikke, det vil overgå 2022, men det år var også så ekstremt, at det næsten ikke er værd at sammenligne med, slutter han.