Udgivet d. 09-02-2022
I mikroskopet kan du se alt det levende, der myldrer i din jord. Med en ny analyse bliver det muligt målrettet at arbejde på at gøre din jord mere frugtbar.
Er du optaget af at forbedre din jord, så ved du sikkert en masse om de døde ting i jorden: Humus, mineraler, fosfor og andre ting. Du kender til betydningen af efterafgrøder for jordens struktur og holdbarhed, og du ved, hvor skadelig jordpakning er.
Men det er døde ting. Først når du ser på jorden i et mikroskop, åbenbarer det vigtige, levende mikroliv sig.
- Det mest almindelige er desværre, at vi ser for få svampe i rodzonen, og det betyder ringe vækstforhold, forklarer Erik Kristensen, planterådgiver i Økologirådgivning Danmark.
Igennem et studieophold i USA og et efterfølgende årelangt amerikansk online-kursus har han lært at analysere og forstå de informationer, som mikroskop-
analyser af jord giver. Og den levende verden fascinerer ham.
- Økologer har altid været optaget af jordfrugtbarhed, og en gammel talemåde er, at ”du skal gøde jorden, ikke planterne”. Det vil vi som rådgivere gerne komme tættere på, og derfor tilbyder vi nu mikroskopanalyser.
Der findes en Solvita-metode, hvor man måler CO2-frigivelsen fra en jordprøve. Metoden giver svar på, om der er lidt eller meget liv i jorden – men man får ingen informationer om, HVILKE former for liv, og hvad det betyder for jorden, forklarer Erik Kristensen.
- I et mikroskop ser du derimod med egne øjne bakterier, svampe, nematoder, flageller, protozoer, ciliater – du ser det hele! Det var en åbenbaring for mig, lyder det entusiastisk fra Erik Kristensen.
Mikroskopet giver 400 gange forstørrelse. Prøverne, der analyseres, er taget for hver 10. meter diagonalt på marken. Erik Kristensen og Jens Bjerggaard Kristensen kan i mikroskopet få svar på, hvordan mikrolivet i marken har det.
Begejstring smitter
Når han nu er rundt hos landmænd og udfører mikroskopanalysen, smitter begejstringen til landmanden. Ikke mindst fordi det er så visuelt.
Den moderne teknologi betyder, at det på computeren transmitteres live, hvad mikroskopet ser. Erik Kristensen udpeger de levende væsener, der kribler og krabler rundt på skærmen.
- Og så tæller jeg helt enkelt! Jeg sætter tal på antallet af nematoder, ciliater osv., så vi får et præcist udtryk for, hvor meget liv, jorden indeholder. Det hele afhænger af indholdet af ilt, og det er meget tydeligt at se, at arterne opfører sig forskelligt. Uden ilt bliver der ingen fordøjelse og omsætning. Fx ser man tydeligt i mikroskopet, at der mangler liv i en pløjesål.
Levende planter skaber humus
For Erik Kristensen er mikroskopanalysen adgangsbillet til en ny forståelse af jordfrugtbarhed.
- Vi har hidtil sagt, at humus kommer af dødt plantemateriale. Det gør det ikke! Det kommer af levende planter. De udskiller rodexudater (sukkerstoffer), som af mikrolivet omdannes til humus. Og det sker, mens planterne er levende, slår Erik Kristensen fast.
Det betyder, at humus kan skabes i løbet af én sæson. På bare én time flyttes en kulstofpartikel via fotosyntese fra planten til jorden, og det har overrasket forskerne, at det sker så hurtigt.
Til sammenligning er omsætning af dødt organisk materiale i jorden meget tidskrævende.
Også for ikke-økologer
I det konventionelle landbrug er der af klimahensyn brug for at spare på gødningen. Også her er og bliver jordfrugtbarhed og humusindhold helt centralt. Derfor er SAGRO-planterådgiver Jens Bjerggaard Kristensen nu koblet på, så han også kan udføre mikroskopanalyser hos kunder.
- Analysen vil nok især appellere til landmænd, der arbejder med reduceret jordbearbejdning, men alle, der er optaget af at få et større udbytte med et mindre input, vil få nyttig viden fra en mikroskopanalyse, siger Jens Bjerggaard Kristensen.
Landmand Jens Nørgaard fra Holstebro fik lavet mikroskopanalysen sidste år, og også hos ham afslørede den mangel på nyttige svampe i jorden.
- Det er jeg nødt til at prøve at gøre noget ved. Så nu skal jeg have gang i komposteringen. Der skal bruges flis, staldgødning og frøgræsballer, fortæller han.
Efter et halvt år vil komposten være vel omsat, og så skal der laves ekstrakt af komposten som blandes med vand, og køres ud med såmaskinen via såtudene.
- På den måde kan de rigtig, gode, store svampe fra komposten blive tilført jorden, forklarer Jens, der kun har været økolog siden 2016, men som går meget op i det.
- Jeg fortryder, at jeg ikke skiftede længe før. Det er så spændende, om det lykkes at generere mere liv i jorden, og om det vil betyde flere næringsstoffer til afgrøderne. Jeg har meget at lære endnu, men jeg tror på det, siger han.
Kulstofindholdet i Danmark er generelt lavt og faldende bl.a. på grund af for få grønne marker samt dyb og gentaget pløjning. Kulstof er dyrkningsmæssigt den begrænsende faktor.
En mark med lavt kulstofindhold vil ikke kunne præstere så højt et udbytte, som en mark med højt kulstofindhold. Heller ikke, selvom marken med lavt kulstofindhold bliver fuldgødet. Kulstoffet gør forskellen. Økologerne siger derfor, at du skal gøde jorden, ikke planterne. Kulstoffet kan binde næringsstofferne og frigive dem til planterne på det rigtige tidspunkt.
Jo mindre gødning, du har til rådighed, desto mere har du brug for en jord med et kulstofrigt indhold og et velfungerende mikroliv.
Selv et lavt input af gødning på en humusrig jord vil kunne give et højt udbytte.
Des flere svampe du har i jorden, desto mere får du ud af tilført gødning. Det skyldes at svampenes hyfer transporterer næringsstoffer til rodhårene fra en langt større omkreds end bakterierne, der alene arbejder 1-2 mm fra rodhårene.
Svampe binder i langt højere grad end bakterier kulstof, og overskydende kvælstof bliver tilgængelig for planterne. Kan man fremme svampene, bliver der mere kvælstof til planterne.
Svampene binder med deres hyfer jorden sammen til stabile krummer og aggregater, med et rigt indhold af ilt og vand, som planterne kan lide.
I fosforrige jorde trives mykorrhiza ikke, derfor er der fokus på, at fosforindholdet ikke bliver for højt.
Et typisk resultat, på tværs af jordtyper, er, at der er et skævt forhold mellem bakterier og svampe.
Vores kulturplanter trives bedst, hvis biomasse-forholdet mellem svampe og bakterier er 0,75, men analyserne viser, at bakterierne er i overtal.
Svampe/bakterie-forholdet i analyserne ligger på mellem 0,1 og 0,4.
Tilmelding til nyhedsbrev
