Avlere af nyt grønt græsprotein får faglig sparring i SAGRO

I dansk landbrugs mægtige omstilling til en mere grøn profil, og arbejdet med at reducere drivhusgasserne med 70 % inden 2030, spiller produktion af klimaeffektivt græsprotein en central rolle. Både fordi græsproduktion i sig selv binder CO2 i jorden, og fordi græsproteinet på sigt skal erstatte en del af den soja, der i dag importeres til Danmark.

Tre græsblandinger klar

Men det er naturligvis vigtigt, at den helt rigtige græsblanding sammensættes, og at man dyrkningsmæssigt har fokus på at få mest muligt protein i råvarerne. Her har grovfoderrådgiverne i SAGRO den nødvendige indsigt, og det er baggrunden for, at der nu er formaliseret et samarbejde med BioRefine Denmark.

- Vores opgave er at hjælpe avlerne fagligt. Når det nye græsproteinanlæg tages i brug til foråret, bliver det med græs fra eksisterende marker, og derfor bliver 2021 en slags forsøgsår med græs fra op mod 800 ha. Men allerede nu samarbejder vi med DLF og ØkologiRådgivning Danmark om at tilpasse tre græsblandinger specifikt til den her produktion, som avlerne tilbydes til foråret, forklarer Michael Troelsgaard, der er afdelingsleder i SAGRO Planter & Miljø.

Bæredygtigt og rentabelt

- Opgaven er helt i tråd med SAGROs strategi om at forfølge en bæredygtig profil, siger han. Men han understreger, at rådgiverne ser det som deres opgave at understøtte avlerne fagligt og desuden at hjælpe med beregningen af, hvad afregningen for græsproteinet bør være, så produktionen bliver en indtægtsmulighed for landmanden.

- Det skal være mindst lige så godt at levere græsprotein som at dyrke korn. Det er også BioRefines udgangspunkt, fortæller han.

Ved et informationsmøde i foråret meldte 60-70 landmænd fra et opland vest for Varde sig som interesserede, og Michael Troelsgaard vurderer, at perspektivet er, at 3.000 ha i 2022 vil blive brugt til dyrkning af græs, hvorfra der udvindes protein. 

I første omgang er det udelukkende økologisk kløvergræs og lucerne, der benyttes af BioRefine Denmark. Det skyldes, at prisen på andet økologisk protein er meget høj, så her kan det nye produkt konkurrere prismæssigt.

1 ton bliver til 40 kg

Behovet for biomasse er stort. Af 1 ton frisk kløvergræs bliver der et slutprodukt (svarende til økologisk sojakage) på blot 40 kg græsprotein. Men det skal man ikke lade sig skræmme af.

Faktisk bevares der ved bioraffinering mere protein end ved en traditionel ensilering, forklarer Michael Troelsgaard.

- Ved fortørring i forbindelse med ensilering nedbrydes der protein, så her tabes 5-6 %. Til græsprotein bruges frisk græs, som er høstet lige inden brug.

I proteinanlægget presses græsset, og i den pressekage, der bliver til rest, er proteinindholdet omtrent det samme som i græsensilage. Det overrasker mange, men forklaringen er, at vi med denne metode ikke mister de 5-6 %, som forsvinder ved fortørring, siger han.

Pressekagen har et tørstofindhold på ca.35 %, og i indledende fodringsforsøg, SEGES har udført i Foulum, viser det sig, at dette foder er mindst lige så godt eller måske bedre end ensilage. Det skyldes formentlig, at cellerne i pressekagen er så knust, at foderet lettere optages af koen.

Et andet restprodukt er brunsaft, der går videre til biogasanlæg og ender som gødning.

Af 1 tons kløvergræs bliver der ca. 320 kg pressekage og 570 kg brunsaft.

Nye avlere efterlyses

Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG, er glad for samarbejdet med SAGRO.

- Vi havde brug for en samarbejdspartner, der kender de lokale planteavlere, og som kan være sparringspartner, når BioRefine Denmark skal ud og finde nye leverandører. Vi skal fordoble det areal, tørreriet i Kærup i dag får græs fra, forklarer han.

Udover at erstatte den oversøiske import af protein, betyder en øget græsproduktion også en styrket lokal miljøindsats, som flugter med DLG’s grønne ambitioner, understreger han.

Radikal omstilling

Produktion af græsprotein er en af vejene til et mere bæredygtigt landbrug, og udviklingen går stærkt.

- Lige nu er der en forretningsidé i at producere økologisk protein, men produktionen effektiviseres hele tiden, så det er kun et spørgsmål om tid, før der også bliver efterspørgsel på lokalproduceret, konventionelt græsprotein, mener Michael Troelsgaard.

- Hvis landbruget vil være en del af løsningen, skal vi finde nye indtægtsmuligheder til erhvervet, siger Michael Troelsgaard.

SAGRO har afsat de nødvendige ressourcer og investeret i ny teknologi for at være parat til en omstilling, hvor produktion af græsprotein spiller en central rolle i primærlandbruget.