Fremtiden er uden importeret protein

Historien om de importerede sojafodermidler går tilbage til før år 1900. Faldende kornpriser og muligheden for anskaffelse af indkøbte sojakageprodukter og majs fra den anden side af Atlanten fik dansk landbrug til at satse på animalsk produktion. Det lagde grundstenen til det, der udviklede sig til vores store bacon- og smøreksport. 

Helt op til i dag har importerede sojafodermidler haft stor betydning, når foderplaner til husdyrene skal afstemmes med protein og fedt, men nye vinde blæser. Det store fokus på fældning af regnskov og klimaproblematikken har indhentet os. Forbrugerne ønsker flere ”bæredygtige” og lokalt producerede fødevarer, hvilket har sat importen af proteinfodermidler i et negativt lys.

Som økologisk landmand skal man derfor begynde at forberede sig på en fremtid, hvor man selv eller naboen skal dyrke alternative proteinafgrøder, som kan erstatte det importerede foder.

ØkologiRådgivning Danmark har på denne baggrund udviklet et værktøj, der kan simulere økonomien i en ændret foder- og markplan.

Afgrøder
Som det første bør man gøre sig nogle strategiske overvejelser som landmand. Se tabel 1. Hvor ligger din faglighed? Vil du helst passe dyrene eller markerne? Har du jord nok? Kan du lagre afgrøderne? Hvad har du sværest ved at opfylde i din foderplan? Har du en samarbejdspartner? Er du risikovillig? Dette er blot eksempler på vigtige spørgsmål, man bør stille sig selv inden, at man hopper ud i faglige detaljer, såsom sædskifte, gødskning, ukrudtsbekæmpelse, forarbejdning osv. Ellers risikerer man en meget negativ oplevelse. F.eks. vil dyrkning af lupiner og raps stille krav til ukrudtskontrol og gødskning, hvilket i sidste ende handler om, at man får gjort tingene på de rigtige tidspunkter. Omvendt vil blandsæd eller afskallet havre for mange være langt lettere dyrkningsmæssigt/fagligt at håndtere, men foderværdien er selvfølgelig ikke den samme som de mere krævende afgrøder. Man bør derfor som landmand og rådgiver være indstillet på en åben og ærlig samtale om, hvad man kan og bør. Det skal både rådgiver og landmand have mod til!

Økonomi
Det er helt klart, at det kræver noget andet at avle proteinafgrøder end de gængse kornarter. I ØkologiRådgivning Danmark regner vi på konsekvensen af beslutningen om udfasning af importeret foder, både import fra europæiske lande og ikke udelukkende danskproduceret foder.

De foreløbige beregninger tyder på, at man ikke skal være så bange for ændringerne. Hestebønner har i mange tilfælde helt eller delvist kunnet erstatte sojakager, uden negativ påvirkning på ydelsen. Teoretisk set burde hestebønne få ydelsen til at falde. Når det ikke sker, kan det tyde på, at hestebønner kan være undervurderet. Koen lyver som bekendt ikke.

I modellen tages alle dyregrupperne med. Det er vigtigt at se på hele besætningens foderbehov. Og se på hvad marken kan levere. Modellen beregner den samlede effekt inkl. kapacitetsomkostninger. Der er mange bedrifter, der ikke har mulighed for at øge selvforsyningen. Derfor er det vigtigt at analysere nærområdet for mulige samarbejdspartnere. Eller have aftale med grovvarehandlen om levering af tilskudsfoder, der opfylder de kommende krav til oprindelse af foderet. 

Den forventede ændring kan man se i tabel 2.

I beregningerne er der tale om en jersey-besætning på 160 årskøer med opdræt og 170 ha jord. Der er derfor fortsat behov for indkøb af fodermidler på bedriften, da arealet er for småt til selvforsyning. Modellen viser en forskel på 198.676 kr./år i resultatet. Det er vigtigt at have kendskab til følsomheden i beregningerne. Den ændrede strategi går i nul, hvis ydelsen falder med 0,79 kg/mælk/dag/ko.

Beregningerne viser, at man nok ikke skal frygte ændringerne så meget, men at der skal være fokus på foderkvalitet. Ikke kun på tilskudsfoder, men i høj grad også på grovfoder. En høj grovfoderkvalitet er en forudsætning for, at det bliver en succes.

Tabel 1

Tabel 2