Helges hjemmedyrkede protein sparer mange penge

Med kompakt fuldfoder er det helt umuligt for køerne at sortere i foderet, siger Helge Nielsen.

 

Tør man pille ved kraftfoderet i sin fuldfoderblanding? Eller i det kraftfoder, som køerne æder i malkerobotten?

Det er ikke noget let spørgsmål at svare ubetinget ja til. For med dagens højt ydende køer, skal der ikke megen ændring i foderplanen til, før køerne måske pludseligt får højere celletal. Eller bare bliver syge…

Helge Nielsen ved det godt. Han har for en del år siden prøvet at erstatte indkøbt protein med hjemmedyrket. Det havde han ikke ubetinget gode erfaringer med. Blandt andet faldt køernes ydelse markant.

Alligevel er han med i en AAT-erfagruppe i ØkologiRådgivning Danmark, der arbejder med markant at reducere indkøbt protein. Der er nemlig den gulerod, at man kan opnå en betydeligt forbedret økonomi.

- Hvis jeg kan erstatte alt indkøbt protein i foderblanderen med hjemmeavlet, håber jeg, at vi kan spare mellem 600 og 700 kr. pr. ko om året, lyder Helge Nielsens beregning.

I øjeblikket bruger Helge Nielsen mellem 120 og 130 kg kraftfoder i foderrationen om dagen. Indkøbsprisen er for tiden 417 kr. for 100 kg. Efter den 1. februar er den 517 kr. for 100 kg kraftfoder.

Det store beløb fremkommer, fordi han er økolog. Derfor er indkøbt protein dyrt, og for tiden går prisen kun én vej: Op!

 

Sundheden skal bevares

Et sted vil han ikke spare: Det kraftfoder, der bruges i malkerobotten, skal ikke erstattes af noget andet.

- Vi kunne godt holde til at gå lidt ned i ydelse. Men vi kan ikke holde til at gå ned i sundhed. Det vil jeg ikke acceptere, understreger Helge Nielsen, der med 13.000 kg EKM, meget sjældne dyrlægebesøg og et celletal på konstant omkring 100.000 har en fremragende sundhed. Og sådan skal det blive ved at være. Helge Nielsen vurderer, at en ny robot har en del af æren for det lave celletal.

Han har reduceret tildelingen af kraftfoder i malkerobotterne til 3,7 kg pr. ko om dagen.

- Det er svært at gå længere ned, fastslår Helge Nielsen.

 

Lupiner og ærter

Lupiner og ærter sammen med vårhvede og vårbyg udgør den grundlæggende forsyning med protein i Helge Nielsens nye liv som mælkeproducent.

Han startede med at fodre med det, allerede inden analysen forelå. Men indtil videre er resultatet rimeligt.

- Vi har fået noget højere ureatal. Og det er en advarselslampe, som vi skal tage alvorligt, fastslår Helge Nielsen i begyndelsen af september.

Også celletallet steg, men faldt hurtigt igen.

Især blandingen af vårhvede og lupiner har fungeret godt i år.

- Man kunne ikke se, hvor mange lupiner, der var i marken, for hveden var højest. Men da vi først fik høstet, var der flere lupiner, end vi havde troet, fortæller Helge Nielsen.

Hans foderblander er en snegleblander, og siden konceptet kom frem, har han lavet kompakt fuldfoder. På gården betyder det især forlænget blandetid, og det  har betydet et markant spring frem i sundhed. Samtidig har han sparet indkøb af en ny fuldfoderblander – den gamle er fremragende til at lave kompakt fuldfoder, som køerne umuligt kan sortere i.

 

Har plads til at lege

Når Helge Nielsen i det hele taget er gået i gang, skyldes det ikke kun udsigten til at spare penge. Efter at have købt mere jord, har han også fået bedre mulighed for selv at dyrke sit foder.

- Vi har plads til at lege lidt, smiler han.

- Og lupiner og ærter er gode afgrøder i sædskiftet, understreger Helge Nielsen.

Lupiner og ærter er valset, og der var flere lupiner i hvedemarken, end Helge havde troet.