Selvkørende anlæg laver dansk protein

En gummiged læsser det friske græs op i påslaget, hvorfra det transporteres videre.

Siden den 1. juni har BioRefine Denmark i Kærup ved Varde produceret dansk protein af dansk græs.

- Det har taget lidt tid at køre anlægget helt ind, så det kører næsten automatisk. Men nu fungerer det, fortæller Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG og CEO for BioRefine Denmark.

Det første protein-foder er allerede leveret til danske økologiske producenter af æg, der hidtil har haft svært ved at skaffe tilstrækkeligt proteinfoder til deres høns.

- Alt tilsiger, at det her er rigtig godt, fortsætter Vagn Hundebøll.

Det varer dog et par måneder, før fabrikken kører på fuld kraft.

Afgrøder fra 2.500 ha næste år

Allerede næste år forventer fabrikken at aftage afgrøder til proteinfremstilling fra 2.500 ha, som der skal indgås kontrakt på. Markerne skal høstes 4-5 gange og levere afgrøder fra omkring den 15. maj til den 1. november.

- Meningen er, at fabrikken skal køre non-stop i et halvt år, forklarer Vagn Hundebøll.

Genvejen til at få landmænd i Varde-området til at dyrke proteinafgrøder skal være en afregningspris, der ligger på linje med det, man kan få ud af at dyrke korn. Kravene til landmændene er, at de bruger bestemte afgrødetyper, og at der er tale om jævne marker uden for eksempel muldvarpeskud. Der stilles også krav om god logistik.

- Vi kører nødigt mere end 30 kilometer fra fabrikken. Men jo større marker, der er tale om, jo længere kan vi naturligvis køre, konstaterer Vagn Hundebøll.

Afgrøderne på markerne er græsblandinger med rødkløver og hvidkløver samt mere rent græs og lucerne.

De forskellige afgrøder sikrer, at sæsonen kan strække sig over længere tid og er også i nogen grad med til at sikre udbytte uanset tørke eller meget regn.

Også til kvæg

På lidt længere sigt er det tanken, at det dansk fremstillede proteinfoder også skal bruges i mælkeproduktionen.

- Thise har allerede meldt ud, at deres leverandører skal fodre med lokalt fremstillet protein. Så der regner vi med, at der kommer en mulighed i markedet, forklarer Vagn Hundebøll.

- Produktion af foder er med til at sætte store klimaaftryk. Med vores proteinafgrøder kan vi være med til at reducere klimabelastningen blandt andet ved at erstatte flerårige græsser med et-årige græsser.

Restprodukt til biogas

Når proteinet er presset ud af afgrøderne, er der to restprodukter. Dels brunsaft, dels en presserest. Begge dele afsættes til biogas-produktion og er velegnet til produktion af biogas.

- I første omgang havde vi regnet med at presseresten kunne bruges til kvægfoder. Men med den nye teknik, som vi har taget i brug, er proteinindholdet i kagen kun 7 %. Og det er for lidt til, at det kan bruges til kvægfoder. Samtidig bibeholder det værdien til biogas. Så det er det, vi gør foreløbigt. Men vi har forsøgt med flere ting – for eksempel at lave æggebakker og isolering af produktet. Der er også nogle, der arbejder med planer om at bruge det til beklædning. Man skal bare huske, at der hvert år vil være 15.000 – 20.000 tons presserest, og det er altså rigtig mange skjorter, konstaterer Vagn Hundebøll.

- Men vi prøver hele tiden andre markeder, fortsætter han.

Måske til mennesker

Protein fra især lucerne kan også blive fødemiddel for mennesker. Det er i hvert fald ambitionen.

- Det ser ud til, at det er lettest at få godkendt protein fra lucerne til human ernæring. Så det arbejder vi også på. Så skal vi bare lidt længere ud i fremtiden, siger Vagn Hundebøll.

Det kommer til at stille krav til leverandørerne. For mange producenter er ikke længere vant til at dyrke lucerne.

- Så det skal vi have dem oplært til, konstaterer direktøren.

Græsset høstes og leveres af Bounum Maskinstation og lægges klar på opsamlingspladsen.