Det her er historien om et landbrug, der tager et socialt ansvar - eller S’et i ESG. Gør man det som gårdejer, kan man være med til at hjælpe både mennesker, men også få et plus på ESG-kontoen.

- Jeg har fundet et sted, hvor jeg hører til. Jeg er så glad for at have et arbejde, og jeg elsker det, som jeg laver. Nu har jeg noget at stå op til, siger Lone Kirkeby. 

Hun viser selvsikkert rundt på bedriften hos Jesper Arnth, som ligger godt 30 km nord for Esbjerg. Her er det hendes opgave at passe kalvene. Eller “bedriftens fremtid”, om man vil.

Hendes baggrund er ikke helt sædvanlig i landbruget, for hun er flexjobber, og da hun kom til bedriften, var hun ved at være slidt op at de mange forskellige forløb hos jobcentret, bl.a. fordi spørgsmålet om “jobafklaring” rent psykisk fyldte så meget, at man kan spørge, om det i sig selv begyndte at være en forhindring for at komme i arbejde. 

Det er ellers ikke til at se, at hun har været “på kanten”, når hun står blandt kalvehytterne og peger og fortæller. Og selv om denne journalist er til stede, er der også overskud til at joke lidt med chefen.

Hun startede på stedet med at have få timer om ugen. Det gik så godt, at hun inden for et år steg i tid, og nu arbejder hun 26 timer. Det er vigtigt, at mennesker “på kanten” får god tid til at indfinde sig i arbejdet og finde en rytme, som passer dem. Og det forudsætter tålmodighed fra arbejdsgiverens side. 

- Det er klart, at det kræver en smule overskud på bedriften, for man kan ikke forlange, at f.eks. flexjobbere går ind og arbejder lige så effektivt som en fuldtidsansat. Det er også derfor, at lønnen er lidt lavere til at starte med, siger Jesper Arnth. 

 

Hvordan kom det i stand? 

Det er denne type jobs, der er for få af. Og det var baggrunden for, at Code of Care opstod. 
Det er en nonprofit organisation, hvis fornemmeste opgave er at få jobcenter, den ledige og private firmaer til at spille sammen, så det netop er mennesket, der er i centrum. Dette ud fra en vision om at skabe et langt mere inkluderende arbejdsmarked, så folk med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer også kan få en plads på arbejdsmarkedet.

 

 

​- I starten var Jesper god til at forklare, hvad det var, jeg skulle. Nu klarer jeg selv opgaverne og spørger kun, hvis jeg er i tvivl om noget, siger Lone Kirkeby. 

Ikke nok med, at Jesper Arnth driver en gård med 540 årskøer og 10 ansatte, så er han også ambassadør for Code of Care, som var central i at få Lone Kirkeby tilbage til et sted, hvor hun nu har et formål med at stå hver dag. 

- Ambassadørrollen er vigtig. Mange landmænd tænker nok, at det er en rar tanke at gøre noget godt for andre. Men har man kræfterne og overskuddet? Så kan jeg i det mindste fortælle min historie, så de kan se, det er muligt, siger han. 

Det gør han nogle få gange om året foran andre virksomhedsledere. I kommunen er der på den gode side af 40 virksomheder med i det, de kalder “Task Force Varde”. Og det virker og nytter. Siden Code of Care startede for mere end 10 år siden, har den i Varde Kommune alene skabt 228 jobs og småjobs. 

 

Hvorfor gør han det?

- Det giver mig personligt utroligt meget. Jeg kan se, at de her mennesker trives og blomstrer. 

Vi gør også noget for klimaet – selvfølgelig. Men det er ikke noget, jeg kan se fra dag til dag. Det kan jeg med de her fantastiske medarbejdere, siger Jesper Arnth. 

Han er også opdraget sådan, at man skal hjælpe der, hvor man kan. Fra barnsben har han og hustruen, Nina, altid været meget foreningsorienterede. Og der har altid været forskellige folk i huset på gården, som han overtog efter sin far. 

Så det er “faldet nemt at tage folk ind”, også dem der har det svært.

- Men det handler også om timing. Hvis Lone var kommet enten lidt før eller senere, havde vi måske fundet en anden til jobbet. Det er også derfor, at vi i Code of Care mødes fire gange om året til en slags jobmesse, siger han.

 

Hvad med ESG? 

ESG er det nye sort inden for alle grene af dansk erhvervsliv, og da valgkampen rasede i november, talte man mest om E’et - det vil sige “Environment” eller miljø og klima. Men S’et, det samfundsrelevante, talte man ikke om.
Som mange ved, bliver det inden for en overskuelig fremtid et krav, at man skal have en ESG-rapport for at handle med både banker og realkreditinstitutter. 

- Vi laver det også. Og jeg må sige, at det er et stort arbejde oveni alt det andet, jeg gør. Men jeg ser rapporten som en blåstempling af alt det, vi laver her. Og ikke mindst kan den tjene som rettesnor i forhold til andre indsatser. Der er jo også E’et, det vil sige det miljømæssige. Og alt det er med til at gøre os mere interessante for finansverdenen, siger han.

Heldigvis har Jesper Arnth ansat gode folk på gården, så kræfterne til at lave den omfangsrige rapport har han. Ikke mindst fordi han forstår at uddelegere ansvar. 

- Ansvar er noget, folk tager, når man selv giver det videre, og så vokser de, siger Jesper Arnth. 

Mens vi taler, fræser Lone Kirkeby forbi i en minilæsser og råber 
“Vi ses!”
Hun har ikke tid til at stoppe. Hun har et arbejde at passe. Det giver mening.

 

 

Dem på kanten har brug for landbrug

I 2019 var var beskæftigelses-procenten for personer med et handicap 58.
For personer uden handicap var den 84. Det er noget, landbruget kan hjælpe til at gøre bedre.

 

Småjobs og andre mindre opgaver er blevet sværere at opdrive, nærmest lige meget hvilken branche, man taler om. Dette fordi mange ting er blevet automatiserede, og her er landbrug ingen undtagelse.

Tænk bare på foderskubbere, malkerobotter og - set i det store bakspejl - store traktorer og mejetærskere. Men det er netop de mindre “gå til hånde”-jobs, der tit er brug for, når man taler om, at folk med enten psykiske, sociale eller fysiske udfordringer skal ind på arbejdsmarkedet.

- Det kan betyde alverden for den enkelte, at man får succes med at møde ind i et sted. Og at man har et arbejde, som giver mening. Der er allerede flere landbrug rundt omkring, som er gode til også at tage et socialt ansvar. Her kan jeg bl.a. fremhæve gårdejer Jesper Arnth, siger Kim Wodstrup.

Kim Wodstrup er rådgiver i Code of Care, som er en nonprofit organisation, der arbejder for et mere rummeligt arbejdsmarked. Her forsøger de at bringe arbejdsgivere, jobcentre og ledige sammen, så man i fællesskab kan finde småjobs, der både er vigtige og giver mening for den enkelte.

Det er der nemlig stor brug for. I 2019 var var beskæftigelsesprocenten for personer med et handicap 58. For personer uden handicap var den 84. Det viser en undersøgelse fra Vive - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

En ting er procenter. Men ud af hvor mange? I 2019 var der hele 700.000 mennesker i befolkningen i alderen 16-64 år med et handicap. Det er derfor milliarder af sparede skattekroner, vi her taler om, hvis man altså lykkes at få personer med handicap inkluderet i arbejdsmarkedet.
- Ja, der er mange penge at spare. Men ikke mindst taler vi også om livsindhold og -kvalitet for mange mennesker. Det skal også med i regnestykket, siger Kim Wodstrup.

 

Mød en af dem

Ud af de 700.000 med et handicap, var det ifølge samme rapport 8 % der havde et medfødt af slagsen. En af dem er Oskar Blok Madsen, og han arbejder samme sted som Lone Kirkeby - nemlig hos landmand Jesper Arnth.

Oskar er autistisk, og med autistiske mennesker er det sådan, at de, som os andre, helst skal beskæftige sig med noget, som de brænder for. For Oskar er landbrug en særinteresse. Han går i skole to dage om ugen, og de andre tre er han hos Jesper Arnth, hvor han går til hånde og passer køer.

- Jeg er vild med landbrug. Jeg spiller også Farm Simulator på computeren, når jeg har fri. Jeg er ikke så vild med at sidde stille. Så det er bare godt for mig at være her, og jeg skal helt sikkert arbejde med landbrug lige så meget, som jeg kan få lov til og holde til, siger han.

Det er noget, der taler lige ind i Code of Cares mission. Ikke mindst fordi andelen af børn med autisme er stigende.

Specialskoler rundt om i landet melder om, at de er overbelagte. Og i Aarhus er man ligefrem ved at bygge en ekstra skole til børn med autisme, som er “normaltbegavede”. Men hvad så med disse mennesker efter endt skolegang?

Jesper Arnth brænder for, at hans virksomhed skal gøre en forskel.

- Mennesker skal have noget at stå op til hver dag, og en fyr som Oskar er guld værd. Han knokler alt, hvad han kan, møder til tiden og har virkelig sans for detaljen, siger Jesper Arnth.

Mens vi taler, er det også Oskar, der spotter en nyfødt kalv, som skal tilses.

- Derfor er jeg med til at fortælle landmænd om, hvordan de kan være med til at få flere mennesker med ind i det gode selskab, det vil sige arbejdsmarkedet.

Det hjælper, at det ikke er endnu en velmenende person uden indsigt i landbrug, der siger det.

Desuden pynter det vel på min ESG-rapport, siger han.

"Det giver mig personligt utroligt meget. Jeg kan se, at de her mennesker trives og blomstrer."

Jesper Arnth