Udgivet d. 27-11-2023
Det kan gøre virksomheden mere attraktiv som arbejdsplads og overfor investorer, banker og realkreditinstitutter.
Flere og flere henvender sig til SAGRO for at blive klogere på, hvordan man får lavet en ESG-rapport, fordi ”der tales en del om det” derude. Og flere og flere bliver mødt af krave om ESG-rapportering fra bank og realkredit.
Det sker, fordi man i EU har vedtaget CSR-direktivet. Det træder i kraft fra 2024 og betyder kort sagt, at alle virksomheder i EU med mere end 500 ansatte skal rapportere på deres bæredygtighed inden for ESG (se faktaboks).
Selv om det er de færreste landmænd, som er omfattet direkte af CSRD, så bliver de indirekte berørt, da de store virksomheder, herunder banker og realkreditinstitutter, skal inddrage data om ESG fra deres leverandører i egen ESG-rapportering. Og for at en bank eller realkreditinstitut kan rapportere på deres egen bæredygtighed, skal de kunne oplyse ESG-data på de selskaber og firmaer, de understøtter med finansiering.
Det er i denne sammenhæng, at landmændene begynder at blive mødt med kravet om at have en ESG-rapport.
- F.eks. stiller nogle banker krav om ESG-rapportering til deres største kunder, nogle banker stiller krav i forbindelse med optagelse af nye lån. men det er forskelligt, hvad de forskellige banker og realkreditinstitutter lægger mest vægt på. Nogle banker lægger f.eks. mest vægt på ESG-data på bedriftens CO2-udledning m.m., mens andre lægger mest vægt på, at landmanden har lagt en plan for, hvordan han eller hun ønsker at forbedre virksomheden bæredygtige udvikling, siger Marlene Roswall Hansen, der er bæredygtighedsrådgiver i SAGRO.
Hun arbejder med ESG-rapportering til daglig og har derfor fingrene nede i processen med landmandens ESG og udarbejdelsen af rapporterne for mange bedrifter.
- Det er klart, at hvis man skal optage nye lån, vil udvikle virksomheden eller måske søger efter en ekstern investor, så er bedst at være på forkant og i gang med at arbejde med sin virksomhedsudvikling ift. ESG. Hvis ESG-proces og -rapport er i gang, kan man undgå, at det her bliver en hindring, der kan forhale øvrige beslutninger. Det er også ved at være på forkant, at landmanden får mest værdi i processen, forklarer hun.
Hvad kræver det af landmanden?
Hvis man er i tvivl om, hvor meget arbejde, der ligger i at lave en ESG-rapport for landmanden, er det klassiske ”gummisvar”, at det kommer an på, hvor meget man agter at gøre selv.
- Vi tilpasser rådgivningen til kunden. Vi kører ikke med pakkeløsninger, så landmanden skal presses ind i en kasse, hvor han ikke hører til. Det kommer an på ambitionsniveauet, den mængde tid, landmanden har til det og ønskerne til udbyttet. Vi finder ud af det sammen og tilpasser fordelingen af indsatser efter kundens ønsker. Uanset er det vigtigt, at landmanden er en del af processen, for det her skal være realistisk og virkelighedsnært i forhold til strategi og dagligdagen for virksomheden, siger Marlene Roswall Hansen.
Man kan altså ikke slippe for at involvere sig i processen, og årsagen er, at en ESG-rapport i bund og grund er et strategiværktøj, som viser, hvordan man arbejder med bæredygtighedstiltag, og hvordan de prioriteres.
Fokusområderne kan spænde fra at arbejde med miljøforbedrende indsatser, udvikle arbejdsmiljøet så arbejdspladsen bliver endnu mere attraktiv, social bæredygtighed, dyrevelfærd, samfundskontakt – for ikke at tale om alle de forskellige indsatser, der kan gemme sig under emnet ”klima”: Udtagning af lavbundsjorder, brug af LED-belysning etc.
Er man f.eks. mælkeproducent, er mange allerede i gang med arbejdet ift. Arlas bæredygtighedspoint. Andre indsatser berører ikke direkte det tillæg, man kan få fra Arla, men kan være med til at gøre en mere attraktiv som arbejdsplads eller over for eksterne investorer, banker eller realkreditinstitutter.
- Vi har forskellige redskaber, der kan hjælpe med at prioritere fokusområderne. Indsatserne kan f.eks. også hjælpe en til at få en mere attraktiv arbejdsplads. Nogle vil ligge flere år ude i fremtiden, mens vi nok vil koncentrere os om at tage de lavesthængende frugter først. Men det, at man har gjort sig overvejelsen, er også med til at stille f.eks. banker og realkreditinstitutterne tilfredse, forklarer hun.
Men hvis man synes, det stadig lyder uoverskueligt, kan man altid kontakte SAGROs rådgivere, der sidder med emnet.
- Jeg vil sige, at det er meget nemmere, end mange går og tror. Vi skal nok guide og hjælpe hele vejen igennem processen. Og nu kommer vinteren, hvor man typisk ikke har så travlt. Så er tiden måske moden til at undersøge det nærmere, siger hun.
EU har vedtaget CSR-direktivet, som træder i kraft 1. januar 2024.
CSR (Corporate Social Responsibility) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere bæredygtighedstiltag.
For at dokumentere, hvordan man arbejder med CSR, bruger man ESG-rapportering.
ESG står for:
Tilmelding til nyhedsbrev