Når jeg ser på ESG-rapporten, spiller det hele ligesom sammen

Det kom som et helt naturligt krav til landmand Jacob Nielsen, der driver en gård med jerseykøer ved Grindsted. Han var midt i at skulle skifte bank, og bankmanden fortalte, at det nok var en god idé, at han kunne fremvise en ESG-rapport.

- Jeg havde jo godt hørt om det før, og jeg tænkte, at det med en ESG-rapport lød omfangsrigt. Det viste sig heldigvis at være overraskende nemt, for i alt har jeg nok brugt cirka 10 timer på det – resten har SAGRO lavet. 75-80 % af alle tal og oplysninger havde jeg jo på rygraden. Nu kan andre også se, hvad jeg har af planer for gården, og det er jeg faktisk ret glad for, fortæller han.

Han er langtfra den eneste i Danmark, som stille og roligt mødes af et venligt, men bestemt, ønske om aktivt at skulle arbejde med bæredygtighed og dokumentere det. Årsagen er, at man i EU har vedtaget CSR-direktivet, som kræver, at børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte skal dokumentere, hvordan de arbejder med bæredygtighed – alt sammen udformet i en ESG-rapport.

Det krav gælder også for banker og realkreditinstitutter, og som en del af deres afrapportering skal de fortælle, om nogle af de selskaber, som de selv støtter med finansiering, også arbejder med bæredygtighed og kan dokumentere det – dette f.eks. i form af en ESG-rapport.

- Nogle banker lægger f.eks. mest vægt på ESG-data på bedriftens CO2-udledning m.m., mens andre lægger mest vægt på, at landmanden har lagt en plan for, hvordan han eller hun ønsker at forbedre virksomheden bæredygtige udvikling, siger Marlene Roswall Hansen, der er bæredygtighedsrådgiver i SAGRO.

 

- Jeg havde jo godt hørt om det før, og jeg tænkte, at det med en ESG-rapport lød omfangsrigt. Det viste sig heldigvis at være overraskende nemt, for i alt har jeg nok brugt cirka 10 timer på det – resten har SAGRO lavet.

Jacob Nielsen

 

Ingen skabelon – ”tilpasset min bedrift”

Men fordi det alt sammen er nyt, er der ikke nogen officiel skabelon til, hvordan en sådan rapport skal se ud. Nogle firmaer bruger en sådan skabelon alligevel, men det betyder, at der ikke nødvendigvis er den ”fleksibilitet”, som en landmand kan have brug for.

- Jeg talte med SAGRO om, hvad der var mest hensigtsmæssigt at gøre først, og hvad der var realistisk. Det var faktisk ret ligetil. Det betød også, at vi fik belyst, hvad vi allerede havde lavet af tiltag som f.eks. udskiftning af lys til LED, udtagning af jord langs miljøfølsomme områder og beplantning af lavbundsjord med pil og plantning af læhegn, siger Jacob Nielsen.

Herefter fik han lagt en plan for, hvad der skal ske fremover.

Helt konkret har han valgt at få transpondere på alle køer i 2024 - for nuværende har omtrent 40 % af køerne en. Dette for at opnå bedre sygdomsovervågning, og bedre reproduktion. Der er også planlagt at sætte teltoverdækning på alle gylletanke i 2024.

Af fremtidige planer kan nævnes tilplantning og etablering af småbiotoper for at gavne dyrelivet.

- Men der var måske en ting eller to, som jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne nå dem i 2023 eller ej. Jeg får flere typer rådgivning hos SAGRO, og når jeg ser på ESG-rapporten, spiller det hele lige som sammen, og den er tilpasset min bedrift. Rapporten er ikke lavet ud fra en skabelon, og det kan jeg godt lide, siger han.

At arbejde ud fra en ”skabelon” er ellers det mest normale at tilbyde, hvis man ser på forskellige rådgivningstilbud, der findes inden for landbrug. Og for den utrænede kan en ESG-rapport uden skabelon virke som en ”fristil”, man skal lave i skolen – uden nogen konkrete krav til, hvad der skal stå.

- Det oplever jeg tit som en fordom. Den er også forståeligt, men når vi så får sat os ned og talt om, hvad der skal ske på bedriften, giver det pludselig mening for hver enkelt landmand. Vi rådgiver om alt, der er relevant for landmanden, og ESG-rapporten skal derfor vise, at det hele går op i en højere enhed. Når to bedrifter ikke er ens, skal ESG-rapporterne heller ikke ligne hinanden, siger Marlene Roswall Hansen.