"Nu vil vi lave ESG-rapport - den bliver vores license to produce"

Skrevet af Frederik Thalbitzer

Man kan lige så godt komme i gang med at lave ESG-rapport nu, så man er med på beatet, inden det bliver tvang. Det mener  landmand Jesper Arnth, som allerede har lavet en indholdsfortegnelse over, hvad han mener skal med i en ESG-rapport på Vittarpgaard.

- Jeg tror, det bliver license to produce at fortælle om sin bedrifts bæredygtighed, og så kan vi også bruge sådan en rapport til at styre efter, siger han.

Til sammenligning peger han på, at rigtig mange andre tiltag, der startede frivilligt, for eksempel klimatjek og GM-fri soja siden er blevet obligatorisk.

Til den finansielle verden
EU har presset på for, at den finansielle sektor investerer sine midler i en produktion, der sikrer en bæredygtig udvikling. Derfor har EU vedtaget, at den finansielle sektor skal dokumentere sine kunders bæredygtighedsaftryk, de såkaldte ESG-mål, med fokus på E for Environment (miljø), S for Sociale forhold og G for Governance (god selskabsledelse).

Det kan de kun med oplysninger fra landmanden, og Seges forventer da også, at alle landbrugsvirksomheder inden for to-fire år skal afrapportere deres status og planlagte aktiviteter inden for hele ESG-området til deres finansielle samarbejdspartnere.

- Vi drømmer selvfølgelig også om at gøre os lækre i forhold til finansverdenen, så vi ikke får en ringere finansiering, men jeg synes, at ESG favner alle de ting, vi går og gør i dagligdagen. Ved at formulere dem i en rapport, tror jeg, vi bliver mere bevidste om at gøre det endnu bedre, siger Jesper Arnth.

Informationer findes
Meget af det, Vittarpgaard allerede gør på miljøområdet, er allerede formuleret i bedriftens miljøgodkendelse, Arlas klimatjek og virksomhedens strategi, men det er vigtigt at samle, så det bliver overskueligt for finansverdenen og andre.

- Det kan godt være, at vi laver ESGen til finansverdenen, men det vil da være oplagt at lægge rapporten offentligt ud, så alle kan se den, siger han.

Så rynker Jesper Arnth panden lidt og fortsætter:

- Der er også vigtigt, at vi får den oversat til staldniveau.

Praktisk tilpasning
Med en bred medarbejderskare med et lige så bredt erfarings- og uddannelsesniveau er det vigtigt, at der er klarhed for den enkelte.

- Vi skal snakke med medarbejderne om målene, for det er dem, der skal føre dem ud i livet. Hvad mener vi for eksempel helt konkret, når vi siger dyrevelfærd? Og når vi siger mere genanvendelse, hvad er det så, de skal gøre, for at genanvende mere? Det må ikke bare blive bogstaver i en rapport, det skal være konkret, understreger han.

Snakken er også vigtig, fordi det ikke nødvendigvis er noget, man lærer i skolen.

- Jeg var for nylig samlet med en flok på Seges, hvor vi snakkede om alle de kompetencer, man har brug for, men som man ikke lærer på landbrugsskolen, siger Jesper Arnth.

Med en ESG-rapport i baghånden, mener Jesper Arnth, at han kan styre mere sikkert mod sine mål.

Det kan godt være, de skal have flere køer på gården, men det kan lige så vel være, at de skal have færre, hvis de for eksempel tilpasser sig en specialproduktion.

- Vi drømmer ikke om at blive større eller mindre, det vigtigste er, at det, vi gør, giver mening, siger han.

Artikelserien Fremtidens Landmand er blevet til i samarbejde mellem LandbrugsMedierne, Seges, SAGRO, Yara, Bridgestone og Jyske Bank.