Sådan siger landmand og SAGRO-kunde Michael Christensen, Holstebro.
Sammen med 7 andre landmænd er han med i et pilotprojekt omkring satellit-overvågning, som et middel til at bedømme efterafgrøder. SAGRO er med i projektet sammen med blandt andre SEGES og Landbrugsstyrelsen.
Projektet blev præsenteret for et halvt hundrede deltagere til arrangement som landmand Michael Christensen, SAGRO, SEGES og Landbugsstyrelsen stod for sammen med flere samarbejdspartnere.
Som det er nu, skal landmændene så efterafgrøder inden fastsatte datoer, hvilket kan være mere end svært at efterleve, da vand og vejr kan have stor indflydelse på, om der overhovedet kan sås – og hvornår.
Og de samme datoregler gælder over hele landet, selv om der kan være store regionale forskelle på, hvornår der kan høstes og sås.
Projektet skal afprøve, om satellitovervågning kan give et tilstrækkeligt præcist billede af mængden af vegetation til at den vil kunne afløse dato-ræset og manuel inspektion.
I pilotprojektet, der strækker sig over to vækstsæsoner, vurderes efterafgrøderne i de sidste to uger af august – baseret på satellit-billeder.
Der er allerede tyvstartet tidligt i august, og de umiddelbare resultater er gode, kunne Nanna Hellum Kristensen fra SEGES fortælle. Langt størstedelen af de såede efterafgrøder har større biomasse, end der kræves. Elefantgræs og frøgræs ligger højest med NDVI på 0,92 og 0,83. Lavest ligger endnu vinterhveden med en NDVI på 0,48.
