1.800 kg vårbyg ekstra pr. ha

Kan landmænd via artsvalg af efterafgrøder både hæve egen bundlinje, beskytte naturen mod udvaskning af næringsstoffer og samtidig hæve naturværdien på deres ejendom?

Det satte vi os i SAGRO Planter for at undersøge med den Efterafgrødekamp, vi inviterede til for lidt over et år siden. Ideen udsprang af frustration over, at der i dag er så mange begrænsninger på den obligatoriske brug af efterafgrøder, at landmænd oplever, at de slet ikke kan udnytte de fordele, efterafgrøder indebærer.

Nu er forsøget afsluttet og resultatet bør give stof til eftertanke i landbrugsstyrelsen. Der er nemlig intet, der tyder på, at det er faglig fornuft i at opretholde et forbud mod kvælstoffikserende arter i den lovpligtige efterafgrødeblanding.

Sådan gjorde vi

Vi inviterede SEGES Planteinnovation, ØkologiRådgivning Danmark, FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark) og DSV-Frø Danmark til hver at stille et hold, som sammen med det hold fra SAGRO Planteavl skulle konkurrere.

Konkurrenceparceller blev anlagt i marken hos svineproducent Anders Rahbek ved Hammerum nær Herning.

Hvert hold designede præcis den efterafgrødeblanding, som de stolede på ville producere en masse grønmasse, forhindrer næringsstofudvaskning og skabe naturværdi på marken. Helt uden hensyn til, om arterne er godkendt i de vejledninger, som i dag dikterer, at der for eksempel ikke må indgå kvælstoffikserende arter i de lovpligtige efterafgrøder.

I en 6. parcel blev der til sammenligning etableret en efterafgrødeblanding, der lever op til lovens krav.

Det er jo frygtelig trist, at efterafgrøder er blevet et onde for mange landmænd, da efterafgrøder i sig selv er et faglig godt tiltag, når de bruges rigtigt. Det er bevist i flere forsøg, at gode efterafgrøder hæver udbyttet i den efterfølgende afgrøde, mere end hvad der er muligt med ekstra gødning i samme mark uden efterafgrøder.

Efterafgrødekampen peger i samme retning.

Økologerne vandt

Efter at hele arealet i foråret blev sået til med vårbyg – uden nogen form for tildeling af gødning, kunne vi ved høst registrere et udbytte på 5.400 kg pr. ha i ØkologiRådgivning Danmarks parcel. Det var et merudbytte på ca. 1.800 kg pr. ha, svarende til en eftervirkning på ca. 60 kg N, sammenlignet med udbyttet i den parcel, hvor den lovpligtige blanding havde vokset. I den parcel var udbyttet på niveau med det, der blev opnået i den golde stub, nemlig 3.600 kg pr. ha.

Det kan kun tolkes på den måde, at afgrøden forud for efterafgrøderne havde ”spist op”, så der ikke var næring tilbage til efterafgrøderne. I parcellerne med de kvælstoffikserende arter blev der samlet næring op fra luften, og det kom de andre arter i blandingen til gode og kunne ses ved en kraftig biomasseproduktion.

N-fikserende arter i efterafgrødeblandingen giver kraftig biomasse – også ved de andre arter i blandingen.

Udsultede efterafgrøder

Det kunne være fantastisk at få mulighed for at anvende kvælstoffikserende arter i efterafgrødeblandinger i nogle marker, da det vil kunne give et kæmpe boost i frugtbarheden. Vi ser jo efterhånden mange marker, hvor de pligtige efterafgrøder står og sulter og ikke bliver til noget, da der ikke er næring tilbage i marken. Sulter efterafgrøderne, forbedrer de heller ikke jorden. Det har vores nyligt afsluttede efterafgrødekamp vist med stor tydelighed.

Vinterfasthed er vigtig

En anden erfaring, vi har fået i Efterafgrødekampen er, at vi her i det våde vestjyske vinterklima skal bruge blandinger med en stor andel af overvintrende arter, da den opsamlede næring kan udvaskes i løbet af vinteren, hvis efterafgrøderne visner hurtigt ned grundet let frost. Dette så vi tydeligt i Efterafgrødekampen, hvor blandingen med den højeste biomasseproduktion i efteråret var baseret på en stor andel ikke-overvintrende arter. Men denne blanding visnede hurtigt ned efter de første frostperioder i november og december, og vårbygudbyttet herefter var kun 430 kg over den lovlige blanding.

Frit valg, tak!

Aarhus Universitet har for nylig offentliggjort et nyt virkemiddelkatalog vedrørende kvælstofindsatsen. Kataloget åbner for muligheden for at anvende flere arter i blandinger til efterafgrøder, og at man kan anvende vinterfaste kvælstoffikserende arter til pligtige efterafgrøder, dog mod en reduktion i N-kvoten til efterfølgende afgrøde på ekstra 25 kg N, udover de 25 kg N, der i forvejen er på pligtige efterafgrøder. Et krav, der ikke lyder helt tosset set i lyset af den eftervirkning på 60 kg N pr. ha, som vi noterede i Efterafgrødekampen.

Til gengæld er det ubegribeligt, at arter som vintervikke og blodkløver ikke betragtes som overvintrende. Jeg vil kalde det en direkte fejl!

Der burde være frit valg af plantearter, blot blandingen indeholder mindst 50 procent overvintrende arter, som vil være til gavn for både miljøet og landmandens bundlinje.

Med kravet om en højere eftervirkning på 25 kg N er det klart i landmandens interesse at sammensætte en blanding, der holder på den opsamlede og fikserede kvælstof vinteren igennem, og gør den tilgængelig i den efterfølgende vækstsæson. 

Et lyspunkt

Landbrugsstyrelsen har sat gang i et pilotprojekt, hvor der de næste 2 år skal afprøves, om måling af plantevæksten i marken med satellitter i slutningen af oktober kan erstatte efterafgrødekravet. Baggrunden er en erkendelse af, at al plantevækst har næringsstofoptag, hvad enten det er efterafgrøder, ukrudt, spildkorn eller vintersæd sået efter 7. september. Den løsning giver mening, og jeg krydser fingre for den, at det bliver virkelighed.

SAGRO har i øvrigt sammen med SEGES etableret forsøg med efterafgrøder FØR høst. Før-høst-etablering kan være en udfordring, og det er noget vi i SAGRO har sat fokus på for bedre at kunne rådgive om det. Vi har derfor anlagt forsøg, hvor vi tester spredeteknikker, timing, og hvilke arter, der egner sig til udspredning før høst.  Resultaterne heraf vil blive evalueret i forsommeren 2021.