I forsøgsmarkerne er blodkløver og rajgræs et godt efterafgrøde-par

I SAGROs forsøgsmarker ved Glejbjerg skulle der forleden have været fremvist efterafgrøder, men på grund af corona-situationen blev det - som så meget andet - aflyst. Det forhindrede dog ikke faggruppen bag forsøgene i at mødes for at besigtige de forskellige efterafgrødeblandinger.

Efterafgrøder fylder meget i markplanen, og derfor har det i mange år været et fokuspunkt for SAGROs planterådgivere at blive bedre til at finde de bedste arter og de bedste etableringsmåder.

For landmanden er det vigtigt, at efterafgrøderne bidrager til at hæve jordens frugtbarhed - jordens evne til at give et stort udbytte. For hele samfundet er det vigtigt, at efterafgrøderne også bidrager til en forbedret biodiversitet og optager CO2 fra luften og gemmer den i jorden, ud over at de også skal samle overskudskvælstof op, så det ikke udvaskes.

Sikre og værdiskabende efterafgrøder
I den sydvestjyske del af landet bør efterafgrøderne være tilpasset sandjord, hvilket godt kan give udfordringer.

- De lovbestemte arter er ikke i sig selv gode til at gro til, når jorden er tømt for kvælstof efter en god høst. Men netop i år har vores efterafgrødematch vist, at såvel landmand som miljø kan høste store gevinster ved at etablere efterafgrødeblandinger, som både producerer og opsamler kvælstof hen over efterår og vinter, beretter planterådgiver hos SAGRO, Niels Holmgaard.

Hans råd til landmændene lyder derfor:

- Husk at gå i dybden - også når du snakker efterafgrøder og alternativer med din rådgiver. Vi er klædt på til at hjælpe dig med netop denne udfordring. Få lavet en skarp plan, som giver mest muligt for pengene og mest ro i maven til høst.

Ønsker flere muligheder
- Mulighederne er der. Vi skal bare have lov til at bruge dem - og bruge dem klogt, konstaterer produktchef hos DSV Frø, Betty Schmidt, som har været med til at afprøve blandinger i forsøgsmarkerne sammen med nogle af SAGROs planterådgivere.

I forsøgsmarkerne er der mange forskellige efterafgrødeblandinger med såvel tilladte som ikke-tilladte arter. Til de tilladte efterafgrødearter hører vårbyg, havre, honningurt og gul sennep, som kommer hurtigt fra land, og olieræddiken, som er den mest benyttede.

- Vi vil hellere have de arter, der blomstrer sent som for eksempel markradise, der bliver ved med at gro længe, forklarer Betty Schmidt, imens hun fremviser et flot eksemplar af planten.

Sammen med rådgiverne har hun prøvet at så mange alternative arter ud: ært, lupin, solsikke, boghvede, etiopisk sennep, cikorie, oliehør og fodervikke.

- Vi har blandt andet fundet ud af, at blodkløver og rajgræs gør sig godt sammen. Blodkløver er vinterfast. Det samme gælder i øvrigt vintervikke, der også er en efterafgrøde, vi gerne ser blive tilladt, bemærker Betty Schmidt.

SAGROs planterådgivere vil fortsætte med at undersøge mulighederne for brug af nye arter og metoder i bestræbelserne på at finde frem til de mest sikre og værdiskabende efterafgrøder.