Udgivet d. 12-12-2024
Få et tilbageblik på årets store og små begivenheder. Et centralt emne i 2024 har været trepartsaftalen, som også i årene frem vil påvirke mange områder inden for dansk landbrug.
Ved SAGROs Invækstormøde i Billund samledes 70 deltagere, herunder yngre landmænd, potentielle sælgere og investorer, til at diskutere fremtidens landbrug.
Invækstor-modellen opmuntrede til investering i landbrug, hvor yngre landmænd kunne få økonomisk støtte fra investorer. Morten Dahl Thomsen, cheføkonom i SAGRO, oplevede stor efterspørgsel og så en tydelig tendens mod færre, men større landbrugsenheder, hvilket krævede betydelige kapitalressourcer.
Investorer anså dette som en mulighed for afkast, hvor svin eller kvæg kunne give hurtigere, men mere risikable afkast, mens jord og planteavl blev betragtet som mere stabile investeringer. Thomsen beskrev processen som ”kapital-dating,” hvor SAGRO hjalp med at matche unge landmænd og investorer i et gensidigt fordelagtigt samarbejde.
I Varde Kommune spiller lodsejerne en central rolle i udtagningen af lavbundsjorde og vådområdeprojekter. Tal fra Landbrugsstyrelsen viser et rekordhøjt ansøgningstal til disse projekter. Et eksempel er Kvong Mose, hvor 50 hektar lavbundsjord er udtaget, og en 280 meter gangbro er etableret til glæde for besøgende.
Regeringen har en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord til vådområder inden 2030, da lavbundsjordene står for halvdelen af landbrugets CO2-udledning. Kommunens høje aktivitet skyldes en stærk lokal opbakning, og mange projekter initieres af lodsejerne selv, som ønsker at udlægge jord til udtagningsprojekter. Succesen findes i det tætte samarbejde mellem lodsejerne, kommunen og landbrugsorganisationerne, som sikrer effektiv realisering af projekterne.
- Der må forventes betydelige afgrødetab som følge af det ustadige vejr. Sådan lød de nedslående prognoser fra SAGROs planterådgiver Per Skodborg.
- Mange kæmper stadig med følgerne af 2023, der var det vådeste år nogensinde. Dræn og vandløb kan slet ikke følge med til de nedbørsmængder der er kommet – og som bare fortsætter.
- Det er naturligvis frustrerende, når man har sået i efteråret, og der så kommer en masse ekstra regn, der får afgrøderne til at rådne på de mest udsatte steder, fortæller Per Skodborg.
Som planterådgiver havde Per Skodborg aldrig oplevet så våd en periode, som den vi gik gennem i straten af 2024, og tallene viste også, at der er noget om snakken.
Den midtjyske by Blåhøj Kirkeby, ved Give, er et godt eksempel.
Normalt falder der normalt i gennemsnit 50,3 millimeter nedbør i løbet af hele februar. Den mængde fik byen i løbet af nogle få dage.
Det centrale Jylland fik mest regn i Danmark med mellem 35 og 45 millimeter flere steder.
En overflyvning ved Skjern Enge viser hvor meget af nedbørsmængden ender, før det løber ud i havet. Normalt gennemskæres området derude af et par forgreninger af Skjern å, men i starten af 2024 lignede området mere et floddelta, hvor det på det bredeste stykke var to kilometer, som nu var dækket af vand.
I marts mødtes den nyoprettede bestyrelse i Jysk Landboforening for første gang, og Niels Laursen blev valgt som formand. Foreningen var opstået efter en fusion mellem Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug, der blev formelt etableret på et møde i Billund.
Bestyrelsen blev sammensat med en lige repræsentation fra de to tidligere foreninger. Niels Laursen, der tidligere havde været formand i Sydvestjysk Landboforening, fremhævede, at bestyrelsen skulle repræsentere forskellige driftsgrene og bedriftsstørrelser.
Allan Pedersen, tidligere fra Jysk Landbrug, blev valgt som næstformand. Fusionen skyldtes medlemsnedgang og overlap i de to foreningers politiske arbejde. Ifølge Niels Laursen havde fusionen længe været forventet, og han er sikker på at den ville styrke samarbejdet om politiske opgaver som vandmiljøplaner og retten til markvanding.
Ulvens tilstedeværelse i Jylland skabte bekymring blandt landmænd, og mange søgte tilskud til ulvesikring. Miljøstyrelsen modtog hele 41 ansøgninger fra jyske landmænd, der ønskede at beskytte deres husdyr mod ulveangreb.
Ifølge Leif Nørgaard, formand for Task Force Vildt og Herning-Ikast Landboforening, kom mange ansøgninger fra områder med hyppige ulveangreb. Leif Nørgaard påpegede, at ulvebestanden voksede hurtigt på grund af manglende regulering, hvilket udgjorde en stigende trussel mod husdyr.
Selvom tilskuddet til ulvesikre hegn blev taget godt imod, understregede han, at vedligeholdelsen var dyr og krævede ekstra ressourcer. Leif Nørgaard argumenterede for en mere langsigtet løsning, der kunne indebære kontrol med ulvebestanden eller et begrænset antal i indhegnede reservater.
Nørgaards Gedemejeri nær Videbæk fik en stor anerkendelse, da deres gedegouda vandt Mejeriforeningens Gourmetpris for bedste hårde ost. Gedeavler og mejerist Tobias Christensen modtog prisen blot otte måneder efter, at han havde lavet sin første ost.
Mejeriet var blevet oprettet året før efter en crowdfunding-kampagne, da Tobias mistede en gedemælkskontrakt til et andet mejeri. Dommerne var imponerede over ostens smag og tekstur og kaldte den et bemærkelsesværdigt første produkt fra det nye mejeri.
Tobias Christensen beskrev sejren som en vigtig milepæl for sin familie, som gennem flere år havde kæmpet for deres levebrød. Prisen blev dermed en stor anerkendelse af familiens dedikation og håndværk.
Efter en våd vinter i 2024 og en tilsvarende start på foråret fik sol og varme endelig fat. Det kunne mærkes overalt, og ikke mindst i landbruget.
- Spoler vi tiden bare tre uger tilbage, skulle mange landmænd nærmest bruge en robåd for at komme rundt på deres marker, og nu kan vi allerede se de første vandingsmaskiner ude i landskabet. Det er virkelig et forår med kontraster, fortalte Jesper Kjelde, der er planterådgiver ved SAGRO.
Og selv om det havde regnet i et væk i flere måneder, kunne det sagtens være på sin plads at vande på markerne.
Han turde ikke spå om, hvad de mange våde måneder konkret fik af betydning, når det blev høstsæson, men meget tydede på et lavere udbytte end normalt.
- Vinduet, hvor alting skal ske, er bare kortere i år på grund af vejrforholdene. Det betyder, at landmændene lige nu knokler benhårdt og arbejder rigtig mange timer. Vi ved, at det netop er, når man har mange ting om ørerne og er fysisk træt, at koncentrationen kan svigte og uheldene kan ske. Så min opfordring er, at man skal prioritere sin tid og være til stede i de enkelte arbejdsopgaver, udtalte Jesper Kjelde.
Glæde og lettelse.
Det var de ord, der går igen hos de fire formænd for ejerforeningerne bag SAGRO, efter at parterne i den grønne trepart præsenterede den nye aftale.
Aftalen skal være med til at sikre, at Danmark når i mål med den nationale ambition på klimaområdet, og her kommer landbruget til at spille en meget central rolle.
- Jeg og garanteret mange andre landmænd har haft ondt i maven på grund af uvisheden om, hvad det her ville ende med. Nu ligger aftalen her, og jeg er lettet og glad, for det er en fin aftale. Den rækker langt frem i tiden, og det er det, vi har brug for. Sådan sagde Kristian Gade, der er formand for Holstebro Struer Landboforening.
Hans formandskollega i Herning-Ikast Landboforening, Leif Hølledig Nørgaard, hæftde sig også ved, at aftalen favner bredt.
- Aftalen håndterer mange elementer på én gang. Det gør den på sin vis kompleks, men samtidig sikrer den helhedsplanlægningen, så vi nu ikke skal håndtere vandmiljø, biodiversitet osv. hver for sig, men nu har fået det hele sammentænkt, siger Leif Hølledig Nørgaard.
Jysk Landboforening er den største forening bag SAGRO, og her havde formand Niels Laursen også ja-hatten på.
- Der er nu styr på rammerne i lang tid frem, og det er rigtig godt både for den nuværende og kommende generation af landmænd. Det var én af de ting, vi havde brug for at få på plads i aftalen, så det glæder jeg mig over, sagde Niels Laursen.
Formanden for Landbrug & Fødevarer spillede en helt central rolle i den grønne trepart. De intense forhandlinger kostede på mange parametre, også privat, men nu ser Søren Søndergaard med stolthed tilbage på det, han kalder for ”den vildeste opgave i sin formandstid og en kæmpe holdindsats”
Den 24. juni 2024.
En dato, som Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, aldrig glemmer.
- Formand for den grønne trepart, Henrik Dam Kristensen, tog ordet og sagde ”Nu lukker vi!” Det gav et sug i maven, for jeg havde jo netop været med til at skrive et kapitel i Danmarkshistorien. Der er en gårdhave i Økonomiministeriet. Der satte jeg mig som så ofte før i forløbet i en orange stol, pustede ud og tænkte ”Wauw!”
Senere samme aften kunne offentligheden se trepartens lettere forpustede, men storsmilende hovedpersoner præsentere den historiske aftale om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktion.
Intense forhandlinger
Forud var gået flere måneders forhandlinger, der blev mere og mere intense, jo mere deadline den 1. juli nærmede sig.
- De sidste to-tre uger var helt vilde. Weekenderne blev inddraget, og det gik vist ikke op for nogen af os, at vi også sad og forhandlede på sankthansaften, en tradition jeg ellers altid holder i hævd med familien derhjemme. I et olympisk år kan vi godt kalde det et maratonløb, der næsten forvandlede sig til en sprint til sidst. Der var flere, der fandt et ukendt sjette gear, fortæller Søren Søndergaard.
Og han husker specielt de allersidste timer og tovtrækkerier.
- Jeg fulgtes med L&F’s politiske direktør Morten Boje Hviid hjem efter forhandlingerne den 23. juni. Det var efter midnat. Han kiggede på mig og sagde ”Du ved godt, der formentlig kommer en aftale i morgen, ikk’?” Jeg vågnede klokken 04 næste morgen og tænkte straks, om det så virkelig er i dag, det sker? Er det godt nok? Jeg var stadig i tvivl. Så satte jeg mig ned og skrev en sms til mig selv. Jeg begyndte at liste de positive ting fra aftalen, jeg kunne komme i tanke om. Da jeg havde rundet 40, gjorde jeg op med mig selv, at det var nok. Nu var det godt nok. Vi var klar til at lukke aftalen, når de sidste knaster var høvlet væk.
Med den indstilling gik L&F-formanden ind til forhandlingerne klokken 11, og otte timer senere var aftalen på plads, og resten er historie.
Det er helt afgørende, at vi nu får treparten ud at fungere i virkeligheden. Som regeringen siger: Vi skal have bedre processer. Ikke flere embedsmænd. Målet er klart: Mindre, ikke mere bureaukrati - sådan udtalte Søren Søndergaard.
John Jørgensens projekt i Billund Kommune blev et forbillede for kommunens ambitiøse klimainitiativer. Efter fem års samarbejde med kommunen, Jysk Landboforening og SAGRO blev hans 22 hektar jord ved Søgård Bæk omdannet til et naturskønt vådområde, hvilket illustrerede, hvordan lavbunds- og vådområdeprojekter kan skabe både miljømæssige og økonomiske fordele for lodsejerne.
Tidligere kornmarker blev til blomstrende enge med søer og vandløb, og om kort tid skulle Jørgensen have kvæg til at afgræsse området og fremme biodiversiteten. Projektet viste, hvordan partnerskaber kan fremskynde omstillingen og gøre omlægning af landbrugsjord mere attraktivt for lokale lodsejere.
Over 70 lokale landmænd deltog i slutningen af juni måned 2024 i en markvandring for at lære af Jørgensens erfaring, hvilket tydeliggjorde interessen for lignende projekter. Med Den Grønne trepartaftale, nye kompensationsmuligheder og en kortere proces er der nu blevet skabt grundlag for flere fremtidige klimavenlige tiltag.
Der blev ikke dyrskue i Ribe i 2024. Arrangørerne måtte se sig nødsaget til at aflyse, da store dele af dyrskuepladsen stod under vand.
Søndag 7. juli løb åen over sine bredder og ind over Hovedengen. Arrangørerne havde efterfølgende holdt nøje øje med vandstandens udvikling. Senere blev det forsøgt at slå græsset, men i store områder var underlaget for blødt til, at det var muligt.
Alt tegnede ellers godt op til dyrskuet. Maskinudstillingen blev udsolgt tidligere end nogensinde før, og de afsluttede dyretilmeldinger slog alle rekorder. Det ville med andre ord have været den klart største dyreudstilling i dyrskuets 159 år lange historie.
- Vi ærgrer os gul og grøn over en aflysning på et år, hvor opbakningen er så flot. Det tegnede til at blive et helt fantastisk dyrskue. Nu kan vi kun håbe på, at alle er forstående over for situationen og vil være med igen næste år, hvor dyrskuet fylder 160 år, udtalte Jens Christiansen.
- Hovedengen er Danmarks ældste aktive dyrskueplads, og Ribe Dyrskue er et stykke levende kulturhistorie. Det laver vi ikke om på, fordi det regner for meget et år. Vi har derfor heller ikke en Plan B ift. lokation. Vores holdning er, at Ribe Dyrskue kun kan finde sted på Hovedengen, udtalte Ribe Dyrskues formand, Karen Kjær.
Kartoffeldagen 2024 bød på et varieret program med fokus på de største udfordringer inden for kartoffeldyrkning, herunder kartoffelskimmel, ukrudtsbekæmpelse og gødningsteknikker.
Solen brød frem over Ytteborgs forsøgsmarker ved Arnborg, da ca. 250 landmænd, rådgivere, eksperter og udstillere var samlet til den årlige Kartoffeldag. Som traditionen foreskriver, blev dagen indledt med kaffe, te og rundstykker.
Dagen blev åbnet af planterådgiver og tovholder på arrangementet, Klaus Bech-Hunderup, der bød velkommen med en tak til alle, der havde bidraget til at gøre arrangementet muligt. Han fremhævede vigtigheden af at støtte de forskellige udstillere og rådgivere.
- Vi har i år set gode resultater med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Kartoffelskimmel fylder som altid meget, og vi har ligeledes stort fokus på en fremtid uden Reglone, og så er der selvfølgelig lidt for de maskinglade på posten med spotsprøjtning, sagde han.
Kartoffeldagen 2024 blev endnu en gang en succes, hvor deltagerne fik rig lejlighed til at udveksle erfaringer, stille spørgsmål og hente ny viden med hjem. Med et program spækket med faglige indlæg og praktiske demonstrationer, gik ingen hjem uden at have fået noget nyt at tænke over i deres egen kartoffelproduktion.
Den grønne trepart var nået i mål med en aftale, men den var endnu ikke vedtaget af politikerne.
Og for at nå i mål med det historiske projekt kræver det samarbejde, velvilje og smidighed fra alle instanser.
Sådan var budskabet fra fødevareminister Jacob Jensen (V) og økonomiminister Stephanie Lose (V), da de lagde vejen forbi SAGRO i Esbjerg i midten af september 2024. Her åbnede de døren på klem ind til maskinrummet i arbejdet med den grønne trepart, der i slutningen af juni præsenterede den ambitiøse aftale.
Bred og balanceret aftale
- Det var vores ønske, at der kom flere elementer med i aftalen, blandt andet vandmiljø, som viste sig at være nøglen til at nå i mål. Vi har en lidt mærkelig regering for tiden, og det blev vendt til en fordel. Det ville have været svært for en ren rød eller blå regering at være nået til enighed med alle interessenter i treparten. Nu har vi en regering over midten, og det gav os mulighed for at lave en meget omfattende aftale, hvor alle bøjede sig lidt og nåede til et spiseligt kompromis, som alle kan stå på mål for fortalte Stephanie Lose om processen.
Jacob Jensen hæftede sig ved, at aftalen giver ro og stabilitet til et omskifteligt og investeringstungt erhverv.
- CO2-afgiften endte med ikke at blive så afgørende. Vi i Venstre havde fokus på udviklingen af landbruget, men samtidig på bæredygtighed.
Kæmpeopgave venter forude
Begge ministre understregede, at der venter en kæmpeopgave med implementering af aftalen, og at kommunerne kommer til at spille en stor rolle.
- Arealomlægning bliver en hjørnesten, og bl.a. derfor er der blevet nedsat et ministerium udelukkende til treparten. Vi har aftalens rammer, men der er stadig mange ting, der ikke ligger nagelfast i den videre proces med implementeringen. Det er helt afgørende, at vi gør processerne simple og får barberet så meget bureaukrati væk som overhovedet muligt, lød det fra de to ministre.
De næsten 200 fremmødte var spørgelystne, og der blev spurgt til blandt andet CO2-afgift, skovrejsning, vandmiljø og udtagning af jord. Der var kritiske røster, men rosen for arbejdet i treparten fyldte mest.
Efter næsten tyve år på forskellige tillidsposter valgte Kristian Gade at fokusere mere på sit eget landbrug. Det er det helt rigtige tidspunkt, næste generation står klar i kulissen til at tage over, udtalte han.
Kristian Gade traf beslutningen om ikke at genopstille til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i november, og han genopstiller heller ikke til bestyrelsen i landboforeningen, når der er generalforsamling til marts.
Holstebro Struer Landboforening skal således have ny formand, og Landbrug & Fødevarer skal have valgt en ny mand eller kvinde ind i forretningsudvalget.
Det er en mand med mange års erfaring og med fingrene i mulden indenfor mange områder, som nu takker af.
Han har været formand for Holstebro Struer Landboforening siden 2006, været en del af forretningsudvalget i L&F siden 2008, og han har været mangeårigt medlem af sektorbestyrelser i Landbrug & Fødevarer indenfor både kvæg og planteproduktion.
- I disse olympiske tider kan man sige, at jeg giver faklen videre, mens det går godt. I Holstebro Struer Landboforening har vi både en rigtig stærk forening og bestyrelse, og næste generation står klar til at tage over. Det er det rigtige tidspunkt at gøre det på, og jeg er meget glad for den tillid, der er blevet vist mig gennem årene. Det er nogle meget spændende udfordringer, jeg har været med til at løse i et erhverv i konstant forandring, siger Kristian Gade.
Kristian Gade er 61 år og bor med sin hustru Birgit i Bøvlingbjerg nordvest for Holstebro.
Høsten i 2024 har overraskende nok vist sig at være bedre end frygtet, især når den sammenlignes med 2023. Selvom årets høst er under middel i volumen med et samlet udbytte på 7,6 millioner tons, ligger det stadig 5-600.000 tons over sidste års resultat.
Normalt bliver den danske kornhøst klaret på et par uger under optimale forhold. I år har høstperioden dog været længere og strakt sig over 5-6 uger. På trods af de udfordringer, der prægede vækstsæsonen, har selve høstperioden været relativt tør. Dette har haft en positiv indflydelse på afgrødernes kvalitet, hvilket gør dem nemmere at opbevare og mere eftertragtede på både det danske og europæiske marked – særligt til brug i malterier og møllerier.
Den forlængede høst skyldes blandt andet en våd vækstsæson, som startede med såning af vinterafgrøder i efteråret 2023 og varede langt ind i foråret. Mange steder blev vårafgrøderne sået sent, og en del marker måtte endda sås om.
De udfordrende vejrforhold har resulteret i store lokale variationer i høstudbyttet, der spænder fra ”dårlig” til ”over middel”. Disse variationer kan både ses mellem landsdele og inden for den enkelte mark, hvor jordens kvalitet har spillet en afgørende rolle.
Kjargaarden ved Sunds var lynhurtigt fyldt med liv, da familier i alle aldre strømmede til for at opleve Åbent Landbrug.
Fra parkeringspladsen lød en symfoni af bilers summen og lyden af overtræksstøvler i plastik, der skrabede mod asfalten, mens besøgende klargjorde sig til en dag på landet. Det var en dag, hvor alle kunne komme helt tæt på landbrugets verden og få et indblik i den moderne fødevareproduktion.
Gården, som ejes af Ole Madsen og Karsten Willumsen, er ikke bare en traditionel landbrugsbedrift. Her dyrkes kartofler til stivelse og maltbyg til øl og whisky, og kalvene på gården er en krydsning mellem malkekvæg og kødkvæg, som blandt andet afgræsser naturarealer som en del af naturplejeprojekter. På denne dag var der mulighed for at gå på opdagelse blandt de imponerende landbrugsmaskiner, klappe de søde kalve, grave kartofler op og smage på lokale produkter som friske æbler og pølser og meget andet.
Medarbejderne havde arbejdet hårdt de seneste dage for at gøre alt klar til Åbent Landbrug, og stemningen bar tydeligt præg af den stolthed, der ligger i at vise det daglige arbejde frem.
- Det var jo egentlig Majbritt fra Herning-Ikast Landboforening, der ringede for et halvt år siden og spurgte, om det kunne være en idé at have Åbent Landbrug herude. Jeg spurgte lige rundt i organisationen, om vi var klar til det, og det var alle medarbejdere klar på. De var meget opsatte på, at gøre det klar og vise, hvad vi render og laver, udtalte Karsten Willumsen med et smil.
Arrangementet blev en succes, ikke mindst takket være den store indsats fra både medarbejdere, lokale foreninger og frivillige. Landbrugsskolens elever hjalp til med parkeringen, og Herning-Ikast Landboforening tog sig af indgangen, hvor de delte støvler ud til besøgende.
58 landmænd havde slået dørene op på deres bedrifter til Åbent Landbrug i 2024, og flere end 85.000 kiggede forbi for at sparke traktordæk, klappe kalve, se på grise og få vist eksempler på, hvad danske landmænd gør for natur og klima.
Når man kigger ud over marken, kan man ofte tydeligt se de områder, hvor jordens pH-værdi er for lav. Dette påvirker udbyttet negativt. Selvom mange landmænd er bevidste om det, er det ikke altid, at der bliver gjort noget ved det.
Jorden er fundamentet for god vækst af sine afgrøder, og hvis jordbunden ikke er i optimal stand, vil du ikke få det maksimale ud af dine marker. Derfor anbefaler SAGRO regelmæssige jordbundsanalyser og prøver for at følge med i udviklingen.
Desværre er jordprøver ofte noget en del landmænd glemmer, da andre opgaver virker mere presserende. Det kan virke forståeligt, men så man må også acceptere, at det kan resultere i et lavere udbytte.
- Når man sidder i mejetærskeren, kan man nogle gange spotte de områder, hvor pH-værdien er for lav, fordi afgrøderne er markant lavere, fortæller Thomas Poulsgaard Lauridsen, jordprøveansvarlig hos SAGRO.
Ofte skyldes det manglende jordprøver og efterfølgende kalkning. Et lavt reaktionstal kan lede til et fald i udbyttet. Mange landmænd er gode til at få det gjort, og SAGROs jordprøveteam tager årligt omkring 30.000 prøver. Men selvom det lyder af meget, er det faktisk lidt for lidt.
- Jordprøver behøver ikke at blive taget hvert år, men vi anbefaler at gøre det mindst hvert femte år. Det er der dog mange, som glemmer i en travl hverdag. Efteråret og vinteren er ofte en god tid til det, da der er lidt roligere i marken. Det er bare at ringe, så ordner vi det, siger han.
80 interesserede mødtes til etableringsaften og bedriftsbesøg ved Roslev. Det var en synlig stolt Rasmus Steffensen der tog imod de mange fremmødte, da han slog dørene op til en rundvisning på Frederiksdal. I maskinhallen blev der grillet pølser af den lokale afdeling fra Landboungdom. Der blev serveret øl og sodavand til – naturligvis med den lokale sportscola fra Hancock Bryggeriet i Skive.
25-årige Rasmus Steffensen er ikke opvokset på en gård, men landbruget har altid været en del af hans liv. Hans bedstefars gård på Mors inspirerede interessen, og gennem uddannelse og praktisk erfaring lagde han grunden til sit virke. Efter at have arbejdet som driftsleder på flere bedrifter, herunder Frederiksdal, opstod muligheden for at købe ejendommen fra Jens Peter Støjberg.
Rasmus udarbejdede en detaljeret strategiplan, som inkluderer økonomiske mål, effektiviseringsstrategier og fremtidige investeringer. Denne plan imponerede både banken og kreditforeningen og var med til at sikre finansieringen af overtagelsen.
Ejendommen blev købt gennem en kombination af realkreditlån, banklån og et sælgerpantebrev, der muliggjorde en glidende overgang. Skattemæssig succession gav yderligere økonomisk lettelse.
Frederiksdal, som ligger i Salling nordvest for Skive, blev overdraget den 1. juli 2024. Med 180 malkekøer og 143 hektar jord er gården en robust ramme for Rasmus’ ambitioner om at udvide bedriften til 400 køer.
SAGRO, med rådgivere som cheføkonom Morten Dahl Thomsen, har spillet en central rolle i processen. De hjalp Rasmus med at navigere de komplekse aspekter af ejerskifte og etablering, herunder finansieringsmodeller, skattemæssige fordele og strategiske planer.
I SAGRO er vi både glade og stolte over at hjælpe med at løse udfordringerne for jer landmænd i Danmarks vigtigste erhverv. Særligt her i højtiden er vi mange, der sender jer en kærlig tanke for alt den dejlige julemad I er med til at producere. Vi føler os forkælet, når vi kan sætte tænderne i kvalitetsmad, der er anerkendt langt ud over Danmarks grænser.
Vi står naturligvis klar til at rådgive jer igen i 2025, og sammen finder vi løsninger på de udfordringer og mål, der venter i det nye år.
Tilmelding til nyhedsbrev
