Sådan skal du forholde dig til de nye vandområdeplaner

Der er kommet nye vandområdeplaner, og målet er, at man nationalt skal reducere med 10.400 tons kvælstof. 

Kravene er individuelt udformet. Det betyder, at de vil afhænge af, hvor i landet man bor - ligger man f.eks. op til Haderslev Fjord, vil der komme relativt store omvæltninger, mens det for folk nord for Limfjorden nogle steder knap vil kunne mærkes. 

For at nå i mål, er der overordnet set to typer af virkemidler: "Kollektive" og "målrettede". Men hvordan skal man som landmand forholde sig til dette?

- Jeg ville som lodsejer starte med at tilgå de kort, som Miljøministeriet har lagt ud. Her kan man zoome ind og se, hvad planerne er for ens eget område, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Peter Kaarup. 

Det er et såkaldt miljøgis-kort, hvor man kan vælge at vise forskellige temaer, f.eks. hvilke indsatser, der gælder i et område. Hvis der skal ske kvælstofreduktioner i et bestemt område, er det vist med en farvemarkør, som også fortæller, hvilken indsats der kommer. Kortet finder du i dette link. 

Vi starter med at forklare, hvad de "kollektive" virkemidler er. 

Hvad er "kollektive virkemidler"?

Kollektive virkemidler kan være etablering af vådområder, minivådområder, privat skovrejsning eller udtagning af lavbundsjord. Nogle gange involverer det, som mange ved, flere lodsejere - deraf betegnelsen "kollektiv". 

Der kan generelt opnås tilskud til at etablere kollektive virkemidler.

- En række af ordninger er møntet på Naturstyrelsen og kommunerne, som bliver initiativtagere til dem. Det betyder, at kommunen eller Naturstyrelsen kontakter en, hvis de har planer om indsatser i ens område.  Som landmand eller lodsejer kan man naturligvis også tage kontakt til ens kommune, hvis man er interesseret i at indgå i et projekt.

Men for andre områder er det også muligt selv at tage initiativ til at få etableret f.eks. et minivådområde. 

- Her vil jeg anbefale, at man kontakter en konsulent, som har styr på alle reglerne. Det er et rigtig godt sted at starte, og de indledende undersøgelser er gratis at få lavet, siger han. 

Hvordan det helt lavpraktisk foregår, kan du om her. 

Hvad er "målrettet indsats"?

En målrettet indsats kan f.eks. dække over etablering af efterafgrøder eller visse alternativer, så som mellemafgrøder, braklagte arealer og tidlig såning af visse vinterafgrøder (se faktaboks). Og den vil påvirke markplaner allerede fra næste år. 

Tilskudsordningen målrettet kvælstofregulering skal i 2024 fortsat hente 3.500 tons kvælstof på landsplan ligesom i 2023. Den nye vandområdeplan betyder dog at indsatsen kommer til at fordele sig anderledes, sådan at nogle kystvandoplande vil blive omfattet af et indsatsbehov, som ikke tidligere har haft et. Modsat vil nogle kystvandoplande, der tidligere har haft et reduktionskrav, opleve ikke længere at have et.

- Den ordning har eksisteret i flere år, og der er rigtig mange, der søger den. Men det er også sådan, at hvis ikke nok ansøger, kan der komme et obligatorisk krav. Det er Landbrugsstyrelsen, der administrerer ordningen, siger Peter Kaarup. 

Målrettet kvælstofregulering er således delt i to faser, således at der først udbydes en tilskudsordning, hvor man frivilligt kan søge tilskud til etablering af efterafgrøder og alternative kvælstofreducerende virkemidler i de kystvandoplande, hvor der er et behov for at reducere kvælstofudvaskningen.

Hvis der i den frivillige runde ikke leveres en indsats, der er tilstrækkelig til at dække indsatsbehovet i de enkelte kystvandoplande, bliver der som udgangspunkt fastsat et krav om etablering af obligatoriske, målrettede efterafgrøder. Vigtigt at bemærke her er, at man ikke kan søge tilskud til obligatoriske, målrettede efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen vil melde mere ud om det specifikke indsatsbehov for 2024 i løbet af efteråret, hvor man vil kunne se de nye krav fra Vandområdeplan 3. 

Den målrettede indsats vil man altså kunne få hjælp til på helt "traditionel" vis af sin rådgiver, og ellers er der mere information at hente i dette link. 

Frem mod 2026 vil Landbrugsstyrelsen udvikle en ny reguleringsmodel, som skal understøtte landbrugernes indsats med at reducere udledninger og vælge de mest effektive virkemidler for deres bedrift. 

I indsatsprogrammet indgår også reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som forventes at få effekt i hele landet. 

Hvis der i den frivillige runde ikke leveres en indsats, der er tilstrækkelig til at dække indsatsbehovet i de enkelte kystvandoplande, bliver der som udgangspunkt fastsat et krav om etablering af obligatoriske, målrettede efterafgrøder. Vigtigt at bemærke her er, at man ikke kan søge tilskud til obligatoriske, målrettede efterafgrøder."