Lokale ambassadører for minivådområder

H.C Gæmelke fra Jysk Landbrug og Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening er to af de lokale landmænd i SAGROs sydlige område, der har besluttet at gå forrest i forhold til at få taget ordentligt hul på arbejdet med at få etableret minivådområder.

Sammen med Henrik Bertelsen fra Familielandbruget, Johan Schmidt fra SLF, Jørgen Popp Petersen, LHN, og Torben Lei fra LandboSyd har de erklæret sig som ambassadører for ordningen.

Landmænd gør sig tit mange bekymringer, mener Henrik Bertelsen.

Det er en byttehandel for at undgå underforsynede marker, siger Karen Kjær.

- Jeg ser det som en byttehandel, siger Karen Kjær fra Sydvestjysk Landboforening. Med landbrugspakken fik vi endelig lov at gøde afgrøderne optimalt. Nu slipper vi for synet af underforsynede marker, og til gengæld skal vi så etablere minivådområder for at få kvælstofregnskabet til at passe. Det er fair nok.

- De fleste kan undvære en hektar til et minivådområde, og det kan jeg også, siger Torben Lei, næstformand i LandboSyd.

Han har fået udpeget to områder på hver ca. 1 hektar, der ser rigtig velegnede ud. Det er regulær agerjord, som enkelte år lidt vådt. Minivådområder her vil have effekt på et vandopland på ca. 100 hektar hver, og hvis der er mulighed for det, skal de etableres, slår han fast. Selv er det kun en femtedel af oplandet, der er Torben Leis marker: 

- Jeg gør det gerne for fællesskabet. Det skal vi, siger han.

Fælles for de seks landmænd er, at de alle ved lidt mere om minivådområder end de fleste. De sidder nemlig i en følgegruppe bestående af 13 landmænd fra de 10 landbrugsorganisationerne i Sydjylland. De skal følge oplandskonsulenternes arbejde, og de var for nylig samlet første gang. Fra SAGRO deltager oplandskonsulenten Anne Robenhagen Ravnshøj.

Med ja-hatten på

- Vi er klar over, at ukendskab og forkerte forestillinger har bremset processen med at få flere landmænd til frivilligt at etablere et minivådområde. Landmænd gør sig tit mange bekymringer, mener Henrik Bertelsen.

I ordningens første år er det da også kun lykkedes at få 45 projekter på landsplan gjort klar til etablering. Men der skal 2.000 til i løbet af de kommende tre år, hvis det overordnede politisk mål skal nås: Nemlig at levere den lovede reduktion af kvælstof, som skal sikre, at landmænd aldrig igen udsættes for generelle normreduktioner.

De økonomiske vilkår for de kollektive virkemidler, som minivådområder er, virker ellers rimelige. For landmanden er de helt gratis – betalt af EU og staten.    

Halvdelen af pengene får man i hånden som forskud, den dag tilladelserne er på plads. Resten kommer, når projektet er færdigt og godkendt.

Et fælles ansvar

På følgegruppemødet gennemgik områdets oplandskonsulenter vilkårene og punkterede et par myter om minivådområder. Det fjernede den sidste rest af tvivl og usikkerhed blandt organisationsfolkene:

- Efter det jeg har hørt i dag, er jeg blevet ambassadør for minivådområder, siger Jørgen Popp Petersen fra LHN. Og mine medlemmer skal vide, at den enkelte har et ansvar - og at det i hvert fald ikke er farligt at undersøge mulighederne.

Johan Schmidt fra SLF er enig: Nu skal vi vise, at vi vil, og vi kan, siger han.

Den landmand, der har et oplagt område, og som tager opgaven på sig, giver godt naboskab en ny dimension ved at hjælpe alle landmænd i vandoplandet.

Hvis sammenholdet i erhvervet derimod svigter - og den kollektive indsats bliver utilstrækkelig – så falder hammeren i form af dyre og besværlige generelle normreduktioner.

Gode argumenter

Lovgivning er blevet tilpasset, så der ikke er barrierer for at etablere minivådområder.  For eksempel kan et minivådområde IKKE ind med tiden få karakter af et §3-område. Det har en lovændring sikret.

En ny pilotordning giver mulighed for at etablere et minivådområde som en filtermatrice - en metode, der giver større effekt på et mindre areal. Denne type anlæg er dækket af et metertykt lag flis af energipil.

På flade arealer kan et anlæg forsynes med pumpe for at skabe gennemstrømning. Også pumpe og drift af pumpen finansieres af tilskudsmidler.

Tilskud gives efter en fastprisordning. Tilskuddet er momspligtigt og fradragsberettiget.

Som ejer er man bundet til at opretholde minivådområdet i 10 år.  Igennem alle årene kan landmanden stadig søge enkeltbetalingsstøtte til arealet. Der er mange spekulationer om, hvorvidt miljøeffektgevinsten efter projektperioden kan godskrives ejeren, men det vil blandt andet afhænge af politisk velvilje.

De fleste kan undvære en hektar til et minivådområde, mener Torben Lei, LandboSyd.