Udgivet d. 08-02-2021
Vil du bidrage til at mindske klimabelastningen og være med til at skabe ny natur, kan dette være nyttig læsning for dig.
På finansloven i 2019 blev der afsat 2 mia. til udtagning af lavbundsjorde fra 2020-29. Der er i dag en lignende ordning, der bliver finansieret af EU, hvor den nye bliver en national ordning.
Ny natur og mulighed for jagt
Som lodsejer kan det være interessant, da projekterne placeres på de lave arealer, som ikke er dyrkningssikre hvert år. Områder, hvor arealet er blevet vådere, og drænene måske trænger til en reparation. Typisk er der langs vandløb engarealer, som ikke længere anvendes, eller det kan være tidligere opdyrkede eng-/moseparceller.
Udover at få en erstatning for arealet fås en herlighedsværdi med ny natur, større biodiversitet og jagtmuligheder. Hvis du er interesseret, kan du logge ind på www.landmand.dk og indtaste dit CVR-nummer for at se om dine arealer er i de kulstofrige lavbundsarealer.
Projektet kan laves på en enkelt lodsejers jord, men afhængig af placeringen af lavbundsarealet, topografi og ønsker kan flere lodsejere gå sammen.
Inden et projekt kan gennemføres, skal der laves en forundersøgelse, der skal vise, om der er grundlag for at gennemføre et projekt. Her undersøges de nuværende forhold, der udarbejdes et projektforslag, konsekvenser og effekter beregnes, og det undersøges, om der er tilslutning blandt lodsejere. Et af forholdene, der nøje vurderes i forundersøgelsen, er den nuværende placering af dræn og topografien, der har betydning for at kunne afgrænse projektområdet. Derved sikrer man at de tilstødende arealer, udenfor projektområdet, forbliver upåvirkede, og ikke oversvømmes eller forsumper.
Minimum 10 ha pr. projekt
Bekendtgørelsen har været i høring hen over efteråret, og der kan komme ændringer i den endelige version, så de følgende punkter kan ændres. Men i skrivende stund (ultimo januar 2021) er bl.a. følgende uddrag fra udkastet:
Hvorfor er det godt for klimaet?
Udtagning af lavbundsjorde i kombination med genoprettelse af den naturlige hydrologi ved fx afbrydning af dræn er et effektivt virkemiddel til at reducere klima-påvirkningen. Den faglige forklaring er, at det organiske materiale på tørvejordene ved dræning og jordbearbejdning gennem årene er blevet iltet, hvilket starter nedbrydningen af det organiske materiale og dermed udledning af CO2. Ved at sætte arealerne under vand bremses denne nedbrydning og dermed CO2-udledning. Udover klimaeffekten kan der også opnås effekt på kvælstof og fosfor.
Udtagning af lavbundsjorde er et af de stærkeste virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning. Aarhus Universitet har estimeret, at der i Danmark er omkring 171.000 ha lavbundsarealer med et højt indhold af organisk kulstof. Det anslås, at de udleder 5,7 mio. ton CO2-ækvivalenter om året, hvilket svarer til knap 40 % af landbrugets samlede udslip af drivhusgasser.
Anita Hingstman Rasmussen eller Karen V. Thomasen hjælper dig gerne med at undersøge, hvilke muligheder der er for dig og dine arealer.
Tilmelding til nyhedsbrev
