Ministerbesøg trak fuldt hus

Udgivet d. 19-12-2023

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, og Hernings borgmester, Dorte West, var begge i debathopla, da der blev debatteret CO2-afgift på landbruget og de kommende vandmiljøplaner.

Herning-Ikast Landboforening og Venstres Kommuneforening - Herning inviterede til møde med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen. Det skete i samarbejde med LandboUngdom og Venstres Ungdom i Herning.

Temaet for aftenen var regeringens overvejelser om en CO2-afgift på landbruget og de kommende vandmiljøplaner, og det var nok til at trække fuldt hus i SAGROs store sal i Herning. 

For at sparke debatten i gang, var det først formand for Herning-Ikast Landboforening, Leif Hølledig Nørgaard, der var på talerstolen. Derefter fulgte en veloplagt Dorte West, der er borgmester i Herning Kommune.

Men aftenens trækplaster var selvfølgelig ​Jacob Jensen​. Efter hans gode indlæg var ordet frit, og debatten var livlig, og spørgelysten stor. 

Nedenfor kan du se billeder fra arrangementet.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere