Udgivet d. 19-12-2023
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, og Hernings borgmester, Dorte West, var begge i debathopla, da der blev debatteret CO2-afgift på landbruget og de kommende vandmiljøplaner.
Herning-Ikast Landboforening og Venstres Kommuneforening - Herning inviterede til møde med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen. Det skete i samarbejde med LandboUngdom og Venstres Ungdom i Herning.
Temaet for aftenen var regeringens overvejelser om en CO2-afgift på landbruget og de kommende vandmiljøplaner, og det var nok til at trække fuldt hus i SAGROs store sal i Herning.
For at sparke debatten i gang, var det først formand for Herning-Ikast Landboforening, Leif Hølledig Nørgaard, der var på talerstolen. Derefter fulgte en veloplagt Dorte West, der er borgmester i Herning Kommune.
Men aftenens trækplaster var selvfølgelig Jacob Jensen. Efter hans gode indlæg var ordet frit, og debatten var livlig, og spørgelysten stor.
Nedenfor kan du se billeder fra arrangementet.
Tilmelding til nyhedsbrev