En fremtid fyldt med muligheder og udfordringer

Udgivet d. 15-03-2019

Herning-Ikast Landboforening holdt generalforsamling med 140 deltagere

- Jeg bliver tit spurgt, om der er en fremtid for dansk landbrug. Selvfølgelig er der det, men vi skal også have muligheden og det økonomiske afkast, når vi springer ud i fremtidens investeringer, sagde formand for Herning-Ikast Landboforening Sven Agergaard på foreningens generalforsamling hos SAGRO i aftes.

Hvert år er der 100 millioner flere mennesker, der skal mættes, og med stigende velstand er der også stadig flere, der råd til at skifte brød ud med kød.

- Med den stigende velstand bliver forbrugerne mere bevidste om fødevarernes oprindelse og hvordan de er produceret. Dansk landbrug er i en førerposition omkring dyrevelfærd, økologisk produktion og på mange andre områder – senest har FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation fremhævet vores måde at reducere antibiotikaforbruget på i svineproduktionen, sagde Sven Agergaard.  Vi er verdensmestre – og ikke kun i håndbold.

Landbrugets betydning lokalt viser sig også på beskæftigelsen, hvor landbruget beskæftiger 8,5 procent af de erhvervsaktive i Herning og 10, 8 procent i Ikast-Brande Kommune.

I den forbindelse nævnte Sven Agergaard projektet Next Stop Farmer Job, som er sat i værk for at få  unge på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job. Der er 22 landmænd, der har meldt sig som værter.

Forbilleder

Sven Agergaard glædede sig desuden over, at medlemmer i Herning-Ikast Landboforening blev belønnet for deres indsats gennem året.

”Årets Landmand” inden for afsætning var således Søren Jensen fra Nøvling.

Herning Ikast Landboforening fik i øvrigt også valgt deltidslandmand Jens Simonsen ind i primærbestyrelsen for L&F.

Vores deltidsrepræsentant Jens Simonsens blev i efteråret valgt til L&F Primærbestyrelsen for alle deltidslandmænd. Det er førte gang vi fra HIL er repræsenteret helt hvor beslutningerne tages.

De næste generationer

Kun 2,5 procent af foreningens medlemmer er under 35 år.

Netop generationsskifte-problematikken er en udfordring, for det er svært at få unge ind i et erhverv, hvor ”indgangsbilletten” er store millionlån.

- Det er jo ikke sikkert, at man skal eje sit landbrug, når man er 25 år gammel. Han glædede sig derfor over, at mange års kamp fra L&F og landboungdom om sælgerpantebreve og dermed mere fordelagtig avancebeskatning er ved at falde på plads.

De unge skal have robust økonomier og gerne en egenkaptital på 30 procent.

-  Det har ikke været godt for vores erhverv, at vi ved hver generationsskifter har drænet vores virksomheder for egenkapital.  Jeg tror, vi som virksomhedsejere skal være åbne over for at hjælpe de unge ind i erhvervet på en mere glidende overgang, end der har været tradition for tidligere, sagde Sven Agergaard og mindede om, at ”vores aktiver er ikke mere værd, end de kan forrente”.

Tørre facts

Sven Agergaard nævnte også den værste tørke i mands minde i 2018.

- Hvis jeg skal finde noget positivt at sige om tørken, var det, at vi fra den øvrige befolkning fik en fantastisk forståelse for vores problemer.  Har vi hr og fru Jensens sympati. ja så får vi også politikernes sympati og gaveposen blev åbnet, dog uden der blev delt ud herfra.  Var der medlemmer, der havde haft en forventning om flere milliarder til erhvervet, blev udbyttet en voldsom skuffelse. Gennem Landbrug & Fødevarer blev der kæmpet for afskaffelse af jordskatter, pesticidafgifter, kontrolafgifter og andre steder, hvor vi er pålagt urimelige byrder. Nu godt et halvt år efter tørken kan vi konstatere, at vi blev spist af med nogle få millioner kroner, som vi tidligere selv har betalt i kontrolafgifter.

Desværre er det efterladte indtryk i befolkningen at vi igen fik støtte. Størrelsen underordnet, sagde Sven Agergaard

 

På generalforsamlingen var der genvalg til

Sven Agergaard
Dannie Feldbak
Jørgen Lund Jensen
Leif H. Nørgaard.

Nyvalg til

Jacob Sig Hansen

Formand Sven Agergaard gav en fyldestgørende beretning over året, der gik.

Jens Simonsen blev i løbet af året valgt ind i primærbestyrelsen i L&F. Det er første gang Herning- Ikast Landboforening er repræsenteret her.

Jacob Sig Hansen er nyvalgt medlem i Herning-Ikast Landboforenings bestyrelse.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere