Udgivet d. 07-09-2023
Nye undervisningsformer og teknologier kræver tidssvarende faciliteter, og det er netop det, man får.
Det er ikke sket siden 1986, at en landbrugsskole i Danmark har fået nyt hovedkvarter. Men endelig, fristes man til at sige, sker det igen. Agroskolen i Hammerum ved Herning rykker snart teltpælene op og rykker ind til selve Herning, hvor man vil indtage sin plads blandt andre professionsuddannelser.
Helt præcist får skolen plads til 100 elever, og skolehjemmet kan rumme 250 elever.
Nybyggeriet er ikke bare et udtryk for, at Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier prioriterer landmandsuddannelsen. Den er også et udtryk for, at søgningen til uddannelsen er stigende. Der startede 21 % flere på en landbrugsskole i januar 2023 sammenlignet med 2021 og igen her til august 2023 går optaget på danske landbrugsskoler frem - denne gang med 15 % i forhold til sidste år. Optaget på Agroskolen afspejler den positive fremgang landet over og med en fordobling på GF1 til august 2023 i forhold til 2022.
Inddragelse af mange forskellige
Helt præcist begyndte man overvejelserne i 2021, og siden har man haft travlt. For når man endelig får chancen for at bygge nyt, skal det ”gøres ordentligt”, som er jysk og betyder, at det ”virkelig skal være i orden helt ned til mindste skrue”.
- Man kan sige, at det nok ville være overraskende, hvis lokalerne fra 1928 var tidssvarende, kommer det tørt konstaterende fra Allan Kortnum, der er direktør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, som Agroskolen er en del af.
Som nævnt skal det ”gøres ordentligt”, når man bygger det nye hjem for Agroskolen, og det indebærer derfor, at man involverer mange forskellige parter. Der var måske ikke så mange i 1928, der havde forestillet sig, at en gennemsnitlig kvægbedrift ville have 250 køer i 2023, og at mange af opgaverne på gården kan løses af robotter.
Nye undervisningsformer og teknologier kræver tidssvarende faciliteter, og det er netop det, man får. Det har blandt andet krævet et advisory board, som har rådgivet under hele processen. I det rådgivende organ finder man bl.a. LandboUngdom.
- Det var egentligt planen, at skolen skulle have ligget et andet sted på Herningsholm. Men LandboUngdom kom med nogle gode pointer ift. beliggenheden, så det har ganske enkelt betydet, at vi ændrede planerne, siger Allan Kortnum.
Det særlige ved den kommende placering er, at landbrugsskolen kommer til at indgå som en del af alle de andre professionsuddannelser. Og samtidig er man ”sig selv”, fordi man ligger en smule afsides og med udsyn til grønne arealer.
- Landbrugsskolen og eleverne her har sin egen identitet. Det betyder, at det er vigtigt, at de både kan indgå i fællesskabet med de andre uddannelser, men også at de kan ”trække sig” og være sig selv og i den identitet, der nu følger med at læse til landmand, siger Jeppe Bomann - forstander og uddannelsesleder på Agroskolen.
Samtidig er det også håbet, at de andre professionsuddannelser kan lære af landmandsuddannelsen. Men hvad er så det?
Højskole og skole i ét
Mange ved nok, hvad man omtrent mener, når man siger, at en person er ”dannet”. Men hvis man skal konkretisere, hvad man mener, bliver det sværere. Og det er nok også grunden til, at der er skrevet tykke bøger om, hvad dannelse overhovedet er; og det uden at man i øvrigt er blevet enige om en definition.
Ikke desto mindre er det netop, hvad man også arbejder med på skolen. Når eleverne ikke bare er på skolen fra
kl. 8-16, giver det en fordel. Ved at eleverne bor der, kommer man i opbygning derfor tættere på det, som en højskole kan: At give eleven grundstenen til livslang mesterlære.
- Skolens tilgang ligger helt klart i forlængelse af hele højskoletanken om, at uddannelse og dannelse ikke er det samme. Vi holder tværfaglige arrangementer. Når de f.eks. kan blive klippet af dem på frisørskolen, er det ikke bare en klipning. De får også en viden om andre håndværksfag. Og det er en tilgang, vi gerne ser sprede sig til andre uddannelser, siger Jeppe Bomann.
Nybyggeriet vil koste 35-40 mio. kr. Hertil kommer udvidelse af skolehjemmet samt forbedrede rammer til den praktiske del af uddannelsen med faciliteter på landet uden for Herning.
Skolen forventes at stå færdigt i 2025.
Skolen vil kunne rumme op til 100 elever – men bygningen er planlagt til udvidelse, så den kan rumme 200 elever.
Agroskolen startede med at hedde Hammerum Landbrugsskole i 1938 i bygninger opført i 1928.
I 1999 blev landbrugsskolen fusioneret med landbrugsskolerne Borris og Kongensgaard ved Lemvig. Dermed er Agroskolen den lokale skole for Midt- og Vestjylland.
Her blev det fælles navn Agroskolen født.
Agroskolen fusionerede med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i 2018.
- Det er jo nærmest spektakulært, at der bygges en ny landbrugsskole. Der var været tilløb til den i nogle år, men nu bliver det til noget, siger Jeppe Bomann, der er forstander og uddannelsesleder på Agroskolen.
Når man endelig får chancen for at bygge nyt, skal det ”gøres ordentligt” lyder det fra Allan Kortnum, der er direktør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, som Agroskolen er en del af.
Tilmelding til nyhedsbrev
