Julie Christensen Kudsk har ingen familie, der er beskæftiget i landbruget. At hun overhovedet endte her, kan man let kalde tilfældigt. Men at hun valgte at blive i erhvervet, skyldes først og fremmest, at hun mødte en arbejdsplads, hvor alle var meget fokuserede på, at hun skulle have en god første tid. Og den historie kan verdens vigtigste erhverv lære af.

Vi starter i Julies skoletid. Hun er ordblind, og det blev først opdaget i 9. klasse, samme år som hun skulle vælge praktik. Når man først får sin ordblindhed afklaret så sent i skoleforløbet, betyder det ofte, at man mest af alt er træt af skolen.

 - Det var jeg virkelig. Jeg skulle videre til noget andet, men hvad skulle jeg med mit liv? Så var det, at jeg kom til at tænke på, at en kammerat havde en far, som havde en gård med grise. Måske jeg kunne det prøve det af?, siger Julie Christensen Kudsk.

Valget var nemt, for hun har altid været “virkelig glad for dyr”, så derfor valgte hun at tage i praktik på Tornumgård i 9. klasse. 

Da ugen var overstået, var hun slet ikke i tvivl om, hvad hun ville. 

 - Jeg følte bare, at det her er mit. Landbruget er min vej. Det var en uge med succesoplevelser, afvekslende opgaver og gode folk, der viste mig til rette, siger hun.

Siden da har hun ikke set sig tilbage. Efter folkeskolen gik hun direkte på Grindsted Landbrugsskole, og den 16. juni i år blev hun udlært landmand med speciale i grise. 

Hendes slags er der for få af. Overordnet set er der mangel på arbejdskraft, og tilgang af udenlandsk arbejdskraft lader ikke til at kunne dække behovet.

Tal fra SEGES viser, at der i 2030 vil mangle 2.200 faglærte medarbejdere i dansk landbrug.

Hvad kan man så gøre? 

Opsøgende arbejde nødvendigt

Mange har slået på, at det er vigtigt, man åbner bedrifterne op for lokalsamfundet, så det ikke er så hemmeligt for de “menige” danskere, som ikke har kontakt til landbruget andet end den, de har, når de køber ind.

Alt dette er meget oplagt, og der gøres allerede et stort arbejde på mange bedrifter for at få besøg af skoler, firmaer etc. 

 - Men alt det der med Åbent Landbrug siger ikke noget om, hvordan det er at arbejde på en bedrift. Det har jeg da også været til, men derfor overvejede jeg ikke at arbejde i landbruget, førend jeg blev tilbudt praktik, for ingen af mine forældre er i landbruget, siger Julie Christensen Kudsk.

Hos SvineRådgivningen er Alberte Wagner rådgiver med speciale i produktionsrådgivning. Før hun kom hertil, havde hun 10 års praktisk erfaring med i bagagen, heraf seks år som leder af farestalden, hvoraf to år var på denne bedrift, hvor Julie Christensen Kudsk var i praktik. 

Alberte Wagner ser erhvervspraktik som et godt redskab til at udbrede både kendskab og interesse for landbruget. 

 - Det er en god idé at få flere ind den vej. Det kræver selvfølgelig noget ekstra af bedriften, for en elev fra 9. klasse går ikke bare lige ind og arbejder selvstændigt, siger hun.

Da Julie Christensen Kudsk skulle vælge uddannelse, havde hun tidligere overvejet at blive konditor, fordi hendes far er bager. Landbrug lå bestemt ikke lige for, men fordi hun havde oplevet praktikken, hjalp det også til at få forældrenes accept af valget. 

Dette må man nemlig ikke undervurdere vigtigheden af. Mange forskellige undersøgelser viser, at unges valg af uddannelse i høj grad afhænger af forældrenes accept og ikke mindst baggrund. 

Derfor er det heller så underligt, at der er længere blandt unge, som vælger landbruget til. Således er knap 3 % af arbejdsstyrken i dag beskæftiget direkte i landbruget. Tallet er selvfølgelig højere, når man tæller følgeerhvervene med.

"Det er vigtigt, at vi viser de unge, at landbruget også er en mulighed, selv om ens baggrund er “bypige” som min. Jeg tror ikke, jeg havde valgt landbruget til, hvis ikke det var for Alberte og hendes supergode måde at være chef på." Julie Christensen Kudsk.

- Derfor kan man overveje, om man som landmand skal lave opsøgende arbejde. Man kan slå det op hos den lokale købmand, eller man kan bruge Facebook-grupper. Ofte er man meget aktiv i de grupper i de mindre byer, som ikke ligger langt fra bedrifterne, siger Alberte Wagner.

Hun anbefaler desuden at kontakte skolerne, så også de er klar over, at landbruget er en mulighed, når de unge mennesker skal vælge praktiksted i 9. klasse.

Når de er inde, skal de helst blive

En ting er at lokke folk til. Noget andet er at få dem til at blive. Julie Christensen Kudsk fremhæver, at praktikugen var fyldt med “succesoplevelser, afvekslende opgaver og gode folk, der viste mig til rette”, og det var absolut ikke tilfældigt. Det var nemlig et helt bevidst greb, som Alberte Wagner som leder af farestalden havde valgt at bruge.

- Hvis man er i praktik på en bedrift, vælger man næppe at vende tilbage til landbruget, hvis man kun står for at skrabe i stalden og fjerne efterbyrd. Der skal også de sjovere opgaver ind, og det var jeg meget bevidst om, da jeg planlagde Julies uge, siger Alberte Wagner.

Julie Christensen Kudsk peger selv på, at det var opgaver med at inseminere, tjekke grise og se, hvordan medicinen blev givet, der udgjorde den spændende del. 

Hun har allerede haft sin mor med på gården for at vise hende, hvad det egentlig er, hun laver, og moderen fik en oplevelse. 

- Jeg har haft min mor med på arbejde i en weekend, og hun syntes, det var det fedeste. Jeg blev så glad,
fordi hun blev så stolt af mig. Hun kunne se, hvad jeg kan.

- Det er derfor, det er vigtigt, at vi viser de unge, at landbruget også er en mulighed, selv om ens baggrund er “bypige” som min. Jeg tror ikke, jeg havde valgt landbruget til, hvis ikke det var for Alberte og hendes supergode måde at være chef på, siger Julie Christensen Kudsk. 

Det er lettere sagt end gjort, så hvordan er man det i praksis? 

 

Alberte Wagner, SvineRådgivningen

HR-delen er rasende vigtig

Landmænd er som bekendt ikke “bare landmænd”. Arbejdsområderne spænder over fagområder fra biologi, mekaniker, regnskab - for blot at nævne nogle få.

- Ikke mindst er man chef, og hvis ikke medarbejderne har det godt, søger de nye veje, så det skal man være meget opmærksom på. HR-delen må man ikke glemme, selv om man har mange bolde i luften konstant. Slet ikke i et arbejdsmarked, som mangler arbejdskraft. Så er det nemt for de unge at søge videre og finde noget andet, siger Alberte Wagner. 

Dette fordi, at man ikke kun er i konkurrence med andre landmænd om at tiltrække de dygtigste. Samtlige landmænd har interesse i at øge branchens arbejdsudbud. Landbruget er derfor også i konkurrence med den lokale købmand, lageret uden for byen eller et helt fjerde sted, hvor man har brug for arbejdskraft. 

- Derfor skal vi også slå på, at man f.eks. inden for griseproduktionen har gode arbejdstider, siger hun. 

Da hun som chef talte med Julie om hendes karrierevalg, sagde hun følgende:

- Du skal holde fast i den, du er, og det du kan. Holder du fast i det her, kommer du aldrig til at søge et arbejde, så kommer det til dig automatisk.

Det har holdt stik. Julie skulle ikke søge arbejde på den bedrift, hun var i praktik hos i 9. klasse og senere under landmandsuddannelsen. Hun blev tilbudt det. 

- Jeg elsker mit job og min arbejdsplads. Under uddannelsen hjalp de mig også med meget med det faglige, og jeg kunne ringe eller dukke op på næsten alle tider af døgnet. Så da de tilbød mig jobbet, var jeg overhovedet ikke i tvivl. Landbruget og den her gård er der, hvor jeg hører til, siger hun. 

Hvad kan man selv gøre på bedriften for at rekruttere?

• Vær selv opsøgende ift. rekruttering – prøv i lokale Facebook-grupper eller med opslag hos den lokale købmand. 
  
  
• Spørg eventuelt på den lokale skole, hvordan de bruger erhvervspraktik. 
  
  
• Vær særlig obs på de nye: Husk, at alle skal have lov til at veksle mellem sure og søde opgaver. Også så billedet af hverdagen bliver retvisende. 
  
  

 

 

Indsatsområder for at holde på medarbejderne

• Afhold medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
  
  
• Sørg for, at de sure og søde opgaver fordeles fornuftigt. 
  
  
• Sørg for at forventningsafstemme, så du ved, hvad medarbejderen gerne vil nu og drømmer om på sigt. 
  
  
• Styrk dine medarbejderes selvledelse, giv dem viden, ansvar og erfaringsdeling.
  
  
• Tal jævnligt om de vigtigste værdier, som former adfærden i hverdagen, f.eks. tillid og ansvarlighed.
  
  
• Giv konstruktiv feedback. Vi har alle brug for at vide, hvornår vi lykkes i jobbet. Medarbejderne må ikke være usikre på, hvad lederen mener.
  
  
• Indrøm det tydeligt, når du som leder skifter mening, og forklar hvorfor.  
  
  
• Medarbejderne skal alle føle sig set, hørt og værdsat. Ros og anerkendelser gives til teamet. Kritik og irettesættelser gives i enerum.
  
  

Husk, at elever skal have lov til at være elever

“Landbrugselever er ikke som i gamle dage”. Den vending bruges nogle gange, når talen falder på de unge, som har valgt en fremtid inden for landbruget.

På en måde er det også korrekt, for de dage, hvor man kunne rekruttere drengen fra nabogården, er for langt de flestes vedkommende forbi. 

- Det betyder, at de elever, man får ind, nogle gange ikke har nogen erfaring med landbrug. I gamle dage vidste “naboens dreng” ofte de mest basale ting i forvejen, men det kan man ikke forvente længere, siger Bjørn Lisbygd, der er medlem af hovedbestyrelsen i LandboUngdom. 

“Gamle dage” er selvfølgelig et relativt ord. Så lad os se på de konkrete tal: I 1946 var over 525.000 danskere ansat i landbruget, og i 1980 var det tal faldet til 195.000. Nu, 42 år senere, er det omtrent 60.000, hvilket svarer til knap 3 % af arbejdsstyrken. Og derfor er sandsynligheden for, at naboens dreng har valgt en vej inden for landbruget, langt mindre. Desuden er der længere over til ham, fordi bedrifterne er blevet meget større. 

- Derfor er det utroligt vigtigt, at man ikke forventer, at de elever, man får ud, bare kan gå ind være en lige del af arbejdsstyrken. Elever skal have lov til at være elever, og de skal også have lov til at holde fri på samme måde, som deres venner gør, der har valgt at blive tømrere, murere eller noget helt fjerde. Hvis ikke, vælger de unge bare en anden vej, siger han.

Udover hovedbestyrelsen i LandboUngdom sidder han også som repræsentant i Landbrugsuddannelsesudvalget og landbrugets Lederuddannelsesudvalg under Landbrug & Fødevarer. 

Landbrug giver muligheder – ikke begrænsninger

Mange kender nok fra deres eget liv, at det er svært at vælge en vej. Det er, fordi man samtidig vælger noget andet fra, at beslutningen føles svær.

I det perspektiv er det ifølge Bjørn Lisbygd vigtigt at fortælle de unge, som måske har svært ved at vælge imellem erhvervsuddannelserne, at en vej inden for landbruget ikke “bare” er at stå for malkning i stalden.

- Vi skal fortælle, at man kan vælge alle mulige veje inden for landbruget. Det er meget almindeligt at bygge oven på sin landbrugsuddannelse med f.eks. ledelse og økonomi eller en produktionslederuddannelse, siger han.

Landbrugsskolerne tilbyder nu om dage også, at man kan læse videre på deltid, så man samtidig kan passe sit civile job på bedriften, eller hvor man nu arbejder. 

- Det er også en fordel, fordi det ikke er alle, der synes, det er superfedt at bo på en landbrugsskole, hvis man har børn og hus. Så er man et helt andet sted i livet end dem, der måske er 24 år og også går på skolen. Det er super, at skolerne har forskellige tilbud, siger han.

Fastholdelse: Vær grundig

En ting er at holde på eleverne. Noget andet er at holde på de nyansatte. For én ting er, hvad der står i et stillingsopslag, noget andet er, hvad jobbet reelt indeholder. På mindre bedrifter kan det være, det måske er hvert 10. år, at man oplever at skulle lede efter en ny medarbejder. Og så er det ikke helt sikkert, at man har den store erfaring med at nedskrive, hvad arbejdsopgaverne er. 

- Så det er hamrende vigtigt, at man forventningsafstemmer med den nye medarbejder. Har den nye ambitioner om efteruddannelse, mere ansvar efter nogen tid eller noget helt tredje, så er det vigtigt, at man har helt rene linjer. Ellers vil den unge sikkert søge videre efter nogen tid, siger Bjørn Lisbygd. 

I takt med at bedrifterne er blevet større, er mange af opgaverne i det daglige også blevet mere og mere specialiserede. Hvis vi taler et kvægbrug med måske 800 årskøer, kan det være, det slet ikke er en person, der er uddannet landmand, man har brug for. 

- Hvis det eneste, man skal lave, er at stå i malkestalden, er det måske mere en fabriksarbejder, man har brug for. For den landbrugsuddannede vil måske ikke være tilfreds med kun at stå i malkestalden, fordi vedkommende så ikke får lov at bruge ret meget af sin faglighed fra uddannelsen.

Og helt i tråd med Alberte Wagner, rådgiver hos SvineRådgivning Danmark, mener han også, at det er vigtigt, at man sørger for at dele de sure og søde opgaver ligeligt ud.

- Afvekslende opgaver er også meget vigtigt. Men hvis jeg zoomer ud og ser på landbruget over de sidste mange år, er det min oplevelse, at man i dag er langt bedre til at sørge for, at de ansatte trives. Det er en rigtig positiv udvikling, og det viser, at det store fokus fra Landbrug & Fødevarer og LandboUngdom har haft en effekt, siger han.