Hvem kan slippe for tidsregistrering?

Udgivet d. 07-06-2024

Ganske kort – ingen– alle virksomheder skal indføre tidsregistrering. Der er ingen afgrænsning eller bagatelgrænse, så derfor gælder det uanset selskabsform, størrelse og antal ansatte.

Skrevet af Kim Alexander Jensen, digitaliseringsassistent hos SAGRO.

Det nye lovkrav om tidsregistrering er nu lige rundt om hjørnet. Fra 1. juli skal alle arbejdsgivere have indført et tidsregistreringssystem, som er både tilgængeligt, pålideligt og objektivt – og hvad dette betyder kan du læse mere om her.

I dén forbindelse har jeg fået utroligt mange spørgsmål til både arbejdstidsregler og det nye lovkrav om tidsregistrering. Dét spørgsmål jeg har fået oftest, har været ”Hvem kan slippe for tidsregistrering?”, her spørges både om nogle virksomheder er fritaget grundet arbejdets natur eller antallet af medarbejdere, og om nogle typer af medarbejdere kan være fritaget.

Her er der ikke noget let svar på ovenstående, så derfor vil jeg gå igennem spørgsmålene én ad gangen, og svare så godt som muligt, da der ikke nødvendigvis er noget klart svar.

Er nogle virksomheder fritaget?

Ganske kort – nej – alle virksomheder skal indføre tidsregistrering. Der er ingen afgrænsning eller bagatelgrænse, så derfor gælder det uanset selskabsform, størrelse og antal ansatte.

Hvilke typer af medarbejdere er fritaget?

Alle lønmodtagere, uanset om de er timelønnede eller månedslønnede, inklusive familiemedlemmer, deltidsansatte, praktikanter og ungarbejdere, er omfattet af tidsregistreringspligten. Ja, selv hvis I har en medarbejder, som blot arbejder 2 timer i ugen – dette skal også tidsregistreres.

Den eneste undtagelse er ’selvtilrettelæggere’, som er en meget snæver kategori.

Hvilke medarbejdere er selvtilrettelæggere?

Det er ikke tilstrækkeligt blot at erklære medarbejdere som selvtilrettelæggere, da der er strenge krav til denne kategori. En selvtilrettelægger er en lønmodtager, der selv planlægger al sin tid, eller hvor arbejdstiden ikke kan fastsættes på forhånd.

Ifølge en fortolkningsmeddelelse kan dette omfatte visse højtstående ledere, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, og som ikke er bundet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter.

Derfor gælder denne undtagelse kun i meget snævre tilfælde og kræver en konkret vurdering af, om medarbejderen kan betegnes som selvtilrettelægger. Hvis en medarbejder kan kategoriseres som selvtilrettelægger, skal dette desuden fremgå af vedkommendes ansættelseskontrakt.

Bør du kategorisere medarbejdere som selvtilrettelæggere?

Som arbejdsgiver bærer du risikoen ved ikke at tidsregistrere korrekt. Fejlkategorisering kan føre til tvister, hvor medarbejderen kan få medhold, hvis dokumentation mangler. Det kan føre til betydelige økonomiske konsekvenser.

Manglende dokumentation medfører processuel skadevirkning, hvilket betyder, at lønmodtageren vil få medhold i alle påstande, som ikke kan modsiges med tidsregistreringer. Dokumentationskravet for tidsregistreringer er 5 år, så en lønmodtager kan rejse en sag for perioder langt tilbage og over en lang tidsperiode.

Juridisk vurdering eller forsigtighedsprincip

Vi har stillet beskæftigelsesministeriet flere spørgsmål om det nye lovkrav om tidsregistrering og har fået svaret, at det ofte vil bero på en juridisk vurdering i arbejdsretten. Derfor anbefales det enten at få en vurdering fra en jurist eller at anvende et forsigtighedsprincip.

Der er mange løsninger på markedet, men det er vigtigt at vælge en tidsregistreringsløsning uden skjulte omkostninger, som opfylder lovkravet og er nem at bruge, så du og dine medarbejdere kan fokusere på de vigtige opgaver.

SAGRO Time har en simpel og transparant prismodel, løfter lovkravet, og er nem at bruge, så I ikke skal bruge for meget tid på at få styr på tidsregistrering.

Vil du vide mere om SAGRO Time eller have hjælp til bestilling, så find information og kontaktoplysninger her eller udfyld denne kontaktformular, så hører du fra os snarest.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Kim Alexander Jensen Kim Alexander Jensen Digitaliseringsrådgiver 76602471 22804080


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere