Udgivet d. 15-08-2018
Både ejer og ansat er glade for SAGRO Time
Alt for mange løse lapper med nedkradsede timeopgørelser. Alt for meget usikkerhed om nøjagtigheden. Og alt for bøvlet.
Det var baggrunden for, at Henrik Madsen og de fire ansatte på Aalykke Landbrug ApS valgte at prøve app’en SAGRO Time til at registrere medarbejdernes arbejdstid.
En væsentlig grund var også ønsket om at få et bedre overblik over, hvilken af landbrugets tre områder, der blev arbejdet på, om det var mark, andeproduktion eller andet arbejde.
Slut med at rykke
Gårdens ejer Henrik Madsen er begejstret for enkelheden. Det sikrer nemlig, at der er større sandsynlighed for, at hans ansatte rent faktisk får registreret tiden – til tiden – og inden han behøver at rykke dem for det.
- Telefonen har de jo på sig hele tiden, alligevel, siger han.
Han finder det også nyttigt at kunne følge med i arbejdsflowet i det daglige, hvor opdelingen mellem de mark, drift og vedligehold, nu er mere synlig.
Ålykke Landbrug har kørt med SAGRO Time siden foråret, og Henrik Madsen ser det også som en fordel, at dataene kan bruges til fremtidig planlægning.
Irriteret over bøvlet
En af de ansatte, der for alvor har taget app’en til sig, er Emil Christensen, der har været elev hos Henrik Madsen et års tid.
Har var selv irriteret over, hvor bøvlet det tidligere kunne være at tidsregistrere.
- Nu er det bare at tage telefonen og trykke et par gange, så er det registreret, hvornår jeg starter på en opgave, hvad jeg laver, og når jeg holder pauser, siger han.
Samtidig er det blevet væsentligt lettere for ham efterfølgende at gå ind og redigere, de oplysninger han har plottet ind, hvis de skulle vise sig at være forkerte.
Emil Christensen kan godt lide det ansvar, der ligger i at skulle være omhyggelig med tidsregistreringen.
- Så kan jeg også bedre forstå, hvis jeg er lidt træt, når jeg er nået op på 80 timer på en uge, griner han.
Henrik Madsen er blandt de første, der har taget SAGRO Time i brug, og han ser også frem til, at fremtidige løsninger bliver implementeret.
Emil Christensen kan godt lide det ansvar, der ligger i at skulle være omhyggelig med tidsregistreringen.
Tilmelding til nyhedsbrev