Udgivet d. 18-06-2019
Alt for mange kommer til skade i landbruget
Landbruget er desværre stadig Danmarks farligste erhverv. Hvert år kommer landmænd og deres medarbejdere alvorligt til skade. I værste fald mister de livet på jobbet. Det sker blandt andet under arbejdet med store maskiner og uforudsigelige dyr.
SAGRO sætter gennem hele 2019 fokus på arbejdssikkerheden via opslag på vores facebookside, nyheder på hjemmesiden, og via et sikkerhedsmagasin, der udkommer her i juni måned.
Til magasinet vil vi gerne have historierne med om nogle af Jeres tiltag for at højne arbejdssikkerheden. Tiltagene kan både være små og store, enkle eller vanskelige at gennemføre. Det vigtigste er, at det er tiltag, der højner sikkerheden i det daglige arbejde på bedriften.
Lige nu kører vi en konkurrence på SAGROs facebookside, hvor vi honorerer de bedste ideer med 5 af de eftertragtede farmerkopper. Gå ind på SAGROs facebookside og deltag med jeres initiativ fra bedriften. På den måde sætter du arbejdssikkerhed på dagsordenen og inspirerer andre til at gøre det samme, så vi sammen mindsker ulykkerne i landbruget.
Opslaget du skal deltage på er vist herunder, og findes på SAGROs facebookside.
Deltag i konkurrencen på SAGROs facebookside om de bedste forslag til at højne arbejdssikkerheden i landbruget. Du kan vinde 5 af de eftertragtede farmerkopper.
Gennem hele 2019 sætter SAGRO fokus på arbejdssikkerhed i landbruget med kampagnen TH!NK SAFTEY FIRST
Tilmelding til nyhedsbrev