Stort prisfald på miljøgodkendelser

Tekst: Lilli Snekmose, redaktør

Siden1 august har den nye husdyrlov gjort det enklere, hurtigere og billigere at få en miljøgodkendelse, og det har ændret produktionsvilkårene for landmænd og forandret hverdagen for miljørådgiverne ved SAGRO.

- Vi oplever jo nu det fantastiske, at vi kan fortælle kunderne, at en miljøgodkendelse ikke pr. automatik løber op i 100.000 kr. Lige nu lander beløbet nærmere på 20.000 kr., og er vi i den dyre ende med en større sag, så måske 30.000 kr., fortæller Lisbeth Tønning, der for få måneder siden overtog ansvaret som afdelingsleder i SAGROs miljøafdeling.

- Det er en helt ny trend, at kunderne nu bestiller en screening af, hvad de nye regler kan betyde for deres ejendom i forhold til fleksibilitet, lugt og ammoniak, selvom de ikke har aktuelle planer om at bygge nyt. De ønsker bare at vide, hvad den nye lovgivning betyder for dem, fortæller hun om den positive udvikling.

”Mange troede aldrig, kravene blev lempet. Nu er det faktisk sket.”

Hun og hendes medarbejdere er glade for at kunne fortælle mange landmænd om de større frihedsgrader, loven giver erhvervet. Nu skal der ikke længere redegøres side op og side ned for alt vedrørende gylleudspredningsareal og for nitratfølsomhed og robusthed for hver eneste mark.

Gang i målebåndene

Udviklingen har fået gang i målebåndene rundt om på de danske husdyrbrug, fortæller hun. Forklaringen er den enkle, at landmændene ikke længere bliver låst af en godkendelse på et vist antal dyr. Nu er det staldarealet (det såkaldte produktionsareal) og velfærdsreglerne, der afgør, hvor mange dyr du må have.
I den nye husdyrlov beregnes ammoniakfordampning og lugtudvikling pr. m2 produktionsareal, og er en landmand blevet mere effektiv, kan det give ham ekstra plads i stalden.

- Nu skal man altså ud og måle det areal, som dyrene kan ligge, gå og stå på, og så er det ellers velfærdsreglerne for den enkelte dyreart, der bestemmer antallet af dyr. Lov om hold af kvæg siger for eksempel, at der skal være 8 m2 totalareal pr. ko af stor race mellem malkningerne. Det kan godt lyde lidt kryptisk, men det er den slags, vi kan svare på her i miljøafdelingen.

Lisbeth Tønning understreger, at det er vigtigt at huske, at der skal en ansøgning og godkendelse til efter den nye husdyrlov, for at udnytte de nye muligheder, den nye lov åbner op for.

Flere mælkeproducenter undersøger nu, om de kan have flere køer og færre kvier i stalden. Andre landmænd vil have regnet på, om forhold omkring ammoniakfordampningen kan påvirkes, så der opstår muligheder for at udvide, selvom et naturområde i nærheden hidtil har forhindret det.

Kort sagt tester man spændetrøjen for at se, om der er steder, trøjen kan give sig. Om der er nye muligheder, der kan udnyttes.

6 år til projektet

Fristen for at udnytte miljøgodkendelsen er udvidet til 6 år, hvor byggeriet skal være afsluttet. Det var tidligere kun to år. Den længere frist giver øget fleksibilitet og mindre pres. Omvendt betyder det, at man skal have tænkt igennem,

hvad man egentlig ønsker at bygge af produktionsanlæg på sin ejendom, men det er jo netop de spændende strategiske processer i forbindelse med en miljøansøgning, konstaterer hun.

Minussiden

På medaljens skyggeside er et par områder, hvor den nye husdyrlov skærper reglerne. Byggeri af en gyllebeholder og en møddingplads kræver nu godkendelse af hele husdyrbruget.

Forholdene vedrørende byggeri af plansilo, maskinhus, malkerum m.m. er uændrede og kræver stadig en anmeldelse.

Lisbeth Tønning (forrest til venstre) er afdelingsleder i SAGRO Miljø. Den høje mand i bageste række er Hans Jeppe Andersen, der er chef for SAGRO Planter & Miljø.