Udgivet d. 11-03-2021
Selvom de to hektar med jordbær kun udgør en lille del af de i alt 108 hektar dyrket agerjord, er jordbæravlen blevet en vigtig del af indkomsten for ungt landmandspar.
Prøv da med jordbær! Sådan lød den lidt kække opfordring fra planterådgiver Finn Poulsen fra SAGRO, da Torben og Anne Katrine Runge Jørgensen for knap tre år siden overtog en planteavlsejendom mellem Esbjerg og Varde.
Den idé var det unge landmandspar på henholdsvis 26 og 27 år friske på.
- Vi ville gerne prøve noget andet og syntes, det kunne være sjovt at lave noget, alle andre ikke gør, forklarer Torben Runge Jørgensen.
Allerede inden de overtog gården, der har tilhørt Torbens oldefar, plantede de således en hektar med de søde sæsonbær primært til pluk-selv.
- Vi var spændte på, hvad det ville føre med sig. Ingen kendte jo til os, men vi skrev ud på Facebook, og det gav pote allerede det første år. Vi oplever stadig helt vild stor interesse. På en weekenddag i sæsonen kan vi snildt have omkring hundrede mennesker i marken. Rigtig mange af dem er fra lokalområdet, beretter Torben Runge Jørgensen.
I år har parret udvidet til i alt 1,7 hektar jordbær, og dette forår vil de plante yderligere en hektar. Dertil kommer 0,8 hektar med pluk-selv-ærter og spisekartofler. Disse afgrøder besluttede det unge par at afprøve sidste år, og det viste sig også at være en succes, som tilmed ikke krævede helt så meget arbejde.
De friske bær og grøntsager sælger de fra en vejbod, som er placeret ud til landevejen mellem Korskro og Varde.
Omkring to tredjedele af jordbærsalget er pluk-selv. Parret plukker selv 200-300 bakker om dagen til vejboden, og så er de nu oppe på at levere til tre lokale brugsforeninger. Med en letforgængelig vare er det altafgørende med hurtig afsætning.
Selvom de to hektar kun udgør en lille del af gårdens 108 hektar dyrket agerjord, er jordbæravlen blevet en vigtig del af indkomsten fra deres landbrug.
Kræver mange arbejdstimer
Succesen er dog ikke kommet af sig selv.
- Der er sindsygt meget arbejde i det, og meget af det er håndarbejde. Vi håndluger blandt andet én gang lige inden sæsonstart, så kunderne ikke stikker sig på tidsler og andet ukrudt. Det skal jo gerne være en god oplevelse at komme ud og plukke vores bær, fortæller Torben Runge Jørgensen.
I sæsonen er han og Anne Katrine som regel i gang fra kl. 4 om morgenen til kl. 20 om aftenen. Parret har 8-9 plukkere bestående af familie, venner og skolebørn til at hjælpe sig.
- Det var ikke gået uden familie og gode venners hjælp, erkender Torben Runge Jørgensen.
Både han og Anne Katrine har fuldtidsjob - han som smed og hun som socialrådgiver. Og siden efteråret har de fået endnu mere at se til, for her kom deres lille dreng, Jens, til verden.
- Vi kan godt se, at det begynder at stramme til. Jeg har lavet en aftale med min arbejdsgiver om, at jeg har fri i jordbærsæsonen, men alligevel er vi ved at være der, hvor vi bør ansætte nogle medhjælpere.
Parret har også gjort sig tanker om at etablere en gårdbutik.
- Men så skal vi nok til at overveje, om vi kan beholde vores job, og da vi begge brænder meget for det, vi laver, er det ikke en nem beslutning, bemærker Torben Runge Jørgensen.
Selv om han ikke er uddannet landmand, har han altid haft indblik i landbruget. Faderen driver nabogården, og udover at kunne trække på hans viden og erfaring, kan parret også få sparring og gode råd om jordbæravlen hos ham, de køber planterne af.
- Jordbæravlen er en forretning, det er klart, men vi synes også, det er hyggeligt med alle de besøgende og hele den livsstil, der følger med, slutter den travle, unge planteavler.
Jordbær har tre produktionsår.
Tilmelding til nyhedsbrev