Andelsbevægelsens kvaliteter kan også bruges af moderne landmænd

Høstbreve.

Det har i nogle kredse lidt klang af en nødlidende landmand, der med hatten i hånden skal have kredit – ”bare lige til efter høst”.

Men høstbrev i moderne forklædning er i dag også leverandørers og andelsvirksomhedernes måde at kunne medvirke til at få unge landmænd etableret.

I hvert fald har det været en god hjælp for etableringen for 35-årige Simon Bækgaard Christensen fra Ilskov, Nord for Ikast, der både har mødt velvilje hos DLG, Kartoffelmelsfabrikken i Karup og hos den lokale smed.

Ikke alene andelsbevægelsen og de lokale firmaer måtte træde til, også en mindre og mere lokal bank hjalp Simon på vej

 

Omstillingsparat

Simon Bækgaard er en omstillingsparat mand. Siden 2006 har han ønsket at etablere sig som selvstændig landmand. Men først sidste år er det lykkedes ham – og så er han endda vendt tilbage til udgangspunktet  - den gård, som har været i familie-eje gennem fire generationer.

- Jeg har da tvivlet på, om det lod sig gøre 100 gange undervejs, siger Simon. Jeg vil ikke sige, at jeg er tålmodig, men jeg har kunnet tilpasse mig.

Simon Bækgaard er uddannet på Hammerum Landbrugsskole 2007 som virksomhedsleder. Det var dengang et krav for at få adgang til de såkaldte YJ-lån, så målet om etablering var allerede dengang klart.

Hans første job herefter var på gården ”derhjemme”, ligesom han har været på en række planteavlsbedrifter og kørt både maskinstation og lastbil.

Han har været tæt på at få foden under eget bord, men blev en af de mange, der blev ramt af de udfordringer, der kan være ved at overtage en gård med succession. Her skal køber have været medarbejder i, hvad der svarer til tre år, men af skattemæssige årsager må der ikke foreligge nogen skriftlig aftale. Det betyder, som i Simons tilfælde, at sælger kan springe fra – også selv om den kommende køber har arbejdet og ydet en stor indsats i flere år.

 

Den fædrene gård

Efter den fejlslagne succession kom faderens gård i spil.

Der måtte dog kæmpes noget for finansieringen, og det endte med, at hans far som sælger måtte skifte pengeinstitut for at få kabalen til at gå op.

Både far og søn har brugt rådgivningsvirksomheden SAGRO til at udarbejde budgetter på forskellige muligheder siden 2015. 

SAGRO var garant for, at budgetter og beregninger holdt vand, og far og søn var til en del møder med faderens lokale pengeinstitut. Der blev lagt et budget, der stort set er identisk med det, som Simon kører efter i dag.

Det afviste farens pengeinstitut dog blankt i 2018, og det var knapt nok, at banken ville gå med til en kassekredit for 2019. Og stolen blev sat for døren i forhold til at finde en holdbar løsning i løbet af året.

- Jeg blev nok lidt trodsig, da banken ikke troede på projektet, for jeg kunne jo se, at tallene så rigtige ud, siger Simon i dag.

Så selv om økonomirådgiver Ivan Kubstrup, SAGRO bekræfter, at projektet på papiret skulle give en afkastningsgrad på mere end 6% lykkedes det ikke at overbevise faderens pengeinstitut om projektets bæredygtighed. Og selv da far og søn havde fundet et andet pengeinstitut, følte de, at den oprindelige bank lagde hindringer i vejen, ved blandt andet at kræve, at en kassekredit blev afviklet. Det er en udfordring, når en sælger først får sidste del af sin afregning året efter og først dér kan indfri den resterende gæld overfor pengeinstituttet.

- Der var masser af sikkerhed i deres bolig, så det var lidt svært at forstå, at det skulle være så besværligt, siger Simon Bækgaard Christensen.

 

Fra afvikling til udvikling

Med hjælp fra SAGROs økonomirådgiver Ivan Kubstrup kom Simon Bækgaard i forbindelse med Ringkøbing Landbobank, der allerede fra starten var positive, og planen for gården gik fra afvikling til udvikling.

Arealet under plov er således øget fra 240 hektar til små 400  – primært med kartofler og frøgræs.

Desuden erhvervede både Tonny og Simon Bækgaard flere leveringsrettigheder til Kartoffelmelsfabrikken i Karup.

I udgangspunktet ville far og søn have etableret et I/S med blandt andet midler fra Vækstfonden.

Men da den nye finansielle samarbejdspartner var indstillet på at tage den del af finansieringen, som Vækstfonden skulle have leveret, blev det ikke aktuelt.

Planen er fortsat, at begge skulle kunne have en fuld indtægt af gården, der blev handlet til omkring 20 mio. kroner.

Simon vil koncentrere sig om ren planteavl og specialafgrøder med højværdi.

Familiegården har ikke mange store bygninger, så der er ikke en gammel bygningsmasse, der skulle vedligeholdes. Forældrene bliver boende i den ene af de ejendomme, der hører til gården sammen med et mindre stykke jord. Det er planen, at der på sigt – når pengene er til det – skal bygges nyt stuehus på den første ejendom til familien, der består af Simon, kæresten Pernille og parrets tre børn.

Interessen for de unge

Planteavl med kartofler og frøgræs kræver massiv likviditet i vækstsæsonen. Tilmed kommer efterbetalingen ofte først det efterfølgende år.

Han har derfor været godt hjulpet af både DLG og kartoffelmelsfabrikken.

Hos DLG er der tale om en kredit på såsæd, gødning og kemi, der strækker sig til efter høst, mens lånene til kartoffelmelscentralen på omkring 2,3 mio. afdrages over 7-8 år med ”en fornuftig rente”, der nemt kan konkurrere med renterne på en kassekredit.

De store beløb har stor betydning for en nyetableret landmand.

Ivan Kubstrup oplever dog, at der inden for landbrugets virksomheder er en stor vilje til at få unge ind i erhvervet, hvilket der er hårdt brug for.

- Vi oplever, at både leverandører og landbrugets andelsvirksomheder er positive omkring at hjælpe unge i gang. De har naturligvis også en interesse i, at der kommer nye generationer til, som også er nye kunder.