Udgivet d. 10-02-2021
Se alle indlæg og tal fra årets økonomikonference her på siden.
Resultater, tendenser, prognoser og ikke mindst gode grunde til at have en gennemtænkt strategi var på programmet, da SAGRO tolkede på tallene fra de første årsregnskaber fra 2020.
Se – eller gense – alle indlæg og dyk ned i tallene via denne side.
Den årlige økonomikonference foregik i år online – stadig med masser af analyser, gæsteoplæg og tid til besvarelse af spørgsmål fra deltagerne ude bag skærmene. Alt i alt et ganske velfungerende format – når nu det skal være.
Formiddagen var helliget driftsgrenene svin og planter, mens der om eftermiddagen blev kigget nærmere på driftsgrenen kvæg.
Som en ekstra bonus kunne enhver, der ønskede indsigt i det seneste nye om udvikling af klimaregnskaber for bedrifter, lytte til et indlæg med klimachef Hans Roust Thysen fra SEGES, Center for Klima & Bæredygtighed.Ligesom de øvrige indlæg kan du finde det her på SAGROs hjemmeside.
SEGES er ved at udvikle et klimaværktøj i samarbejde med Økologisk Landsforening.
- Et klimaregnskab for bedriften giver landmanden helt nye muligheder for at reducere sin belastning. Det kan give en status for, hvor stor emissionen er på den enkelte bedrift. Herudfra kan man lave en klimahandlingsplan med nogle virkemidler, så man kan se, hvor langt man kan komme på den enkelte bedrift, forklarede Hans Roust Thysen.
Fordi de danske landbrugsbedrifter er meget forskellige, er hans vurdering, at der er brug for individuelt at kigge på, hvad der vil give mening for den enkelte – og herefter vælge en række virkemidler.
- Jeg tror, vi får et rigtig godt produkt, som forhåbentligt kan gøre det lettere at være landmand i en klimamæssig kontekst, lød det fra klimachefen, der viste eksempler på, hvordan værktøjet kan komme til at se ud.
Værktøjet bygger videre på ”Klimalandmand” og kan integreres i RISE. En prototype er nu klar til at blive testes, og efter planen sættes værktøjet i drift i 4. kvartal ’21.
Forskellen mellem top og bund vokser
For driftsgrenen svin var der generelt gode afregningspriser i 2019 og 2020.
- Året 2020 har dog været udfordret, og Corona og svinepest har været medvirkende årsager til helt ekstreme udsving. Smågriseprisen var faldende ultimo 2020 – især puljen, og så var 2020 præget af lave foderpriser og et stærkt bytteforhold, sammenfattede virksomhedsrådgiver hos SAGRO, Christian Primdahl.
I 2020 lå afkastet på 7-8% i gennemsnit for de fem driftsgrene søer 7 kg, søer 30 kg, integreret, slagtesvin og FRATS.
Christian Primdahl kan ud fra tallene se en tendens til, at de dygtigste producenter tilsyneladende stikker lidt mere af, så spredningen mellem top og bund bliver større i 2021.
- ”De bedste” rykker hurtigt, og vi ser en stigende effektivitet i toppen. Samtidig skal vi have hævet bundniveauet, fastslog han.
Vedligeholdsomkostningerne er steget, hvilket ifølge virksomhedsrådgiveren ikke er unormalt, når der er gode år. Det samme gælder lønomkostningerne, hvilket kan hænge sammen med, at det har været svært at afholde ferie under pandemien, og derfor har mange valgt at arbejde og dermed få mere i løn.
- Vi har forbedret egenkapitalen – det er rigtigt glædelige tal. Generelt i 2020 har vi for første gang ikke lavet en kollektiv nedslidning af vores ejendomme. Vi har generelt haft en vækst i virksomheden, bemærkede Christian Primdahl, der også vurderer, at prognosen for 2021 ser fornuftig ud.
- Lige nu er der meget, der påvirker branchen; udviklingen i Covid-19, svinepest, slagterikapacitet, Kina osv. Derfor bliver det spændende at se, hvor vi står om et år, sluttede virksomhedsrådgiveren.
Fornuftige ”planteregnskaber”
I driftsgrenen planteavl kan man ud fra de 15 ejendomme, der er med blandt de første regnskaber, se, at de taber lidt på dækningsbidraget i forhold til 2019. Men resultatet efter finansiering er på niveau med tidligere. Det kunne afdelingsleder for Økonomi & Strategi i Esbjerg, Søren Strebel, berette om.
Under kapacitetsomkostningerne viser posten ”energi og brændstof”, at det med de priser, vi har haft i 2020, faktisk har en stor betydning i det samlede billede. Opfordringen fra Søren Strebel lød derfor. - Hold øje med prisen på diesel.
Regnskaberne viser, at der er blevet brugt en del mere end vanligt på vedligehold af maskinerne. Flere har også fået kalket op.
I forhold til fremstillingsprisen kom Søren Strebel med endnu en opfordring til planteavlerne: - Vær opmærksom på, hvordan I laver sædskifte. Ligeledes kan det være en god idé at gøre sig tanker om, hvordan man bruger tomgangsperioden fra traktoren sættes ind i oktober og til den findes frem igen i februar. Hvordan vi bruger vores tid der, er en af de ting, man kan overveje.
Den øvrige gæld er steget – blandt andet har nogle taget momslån. Men kassekreditten er arbejdet ned. Samlet set er egenkapitalen faldet fra 46 procent i 2019 til 45 procent i 2020.
Et blik på de fem bedste ejendomme viser, at de trods større omkostninger har tjent knap 200.000 kr. mere end gennemsnittet. Udbyttemæssigt ser det generelt positivt ud, bortset fra raps.
- Hav altid i tankerne, om I kan udnytte kapaciteten, så I får maskinomkostninger og fremstillingspriserne ned, lød det afsluttende råd fra Søren Strebel.
Sørg for penge til investeringer
De første regnskaber for kvægbedrifter omfattede i år 125 konventionelle bedrifter og kun 20 økologiske. – Det er vigtigt at tage højde for i tallene, pointerede driftsøkonom fra SAGRO, Mathias Andersen, der fremlagde tendenser og prognose for området.
Mælkeprisen i 2020 fulgte prognosen godt – det gælder både den konventionelle og den økologiske. Set over de seneste tre år har ydelsen stort set været den samme, og det samme gælder mælkeprisen. Der er sket en lille stigning i antal årskøer. Dækningsbidraget per ko har stort set ikke ændret sig særligt i den konventionelle del.
- Hav ekstremt meget fokus på sammenhængen mellem lønomkostningerne og dækningsbidraget. Måske kan det godt betale sig at øge lønomkostningerne, bemærkede driftsøkonomen, som en del af konklusionen på tallenes tale.
Han fortalte videre, at der viser sig en stor forskel mellem de 25 procent med det laveste resultat og de 25 procent med det højeste:
- Tallene viser at der er forskel på, hvor meget man tjener og hvor meget man får ud af hvert kilo mælk, der bliver produceret i tanken. Med til forklaringen er også, at der er stor forskel på renteudgifterne. Forskellene er endnu større mellem de 25 procent med det laveste resultat og de 25 procent højeste i den økologiske del.
Driftsøkonom Mathias Andersen vurderer, at bankerne generelt er blevet lidt mere forsigtige:
- De vil gerne have en jordværdi med i den investering, der bliver lavet. De går efter sikker værdi.
Af tallene fremgår det, at der er stor forskel i likviditetsoverskud mellem dem med de laveste og højeste resultater.
- Det tal skal gerne være væsentligt højere end gennemsnittet på 244.000 for 2020. Så sørg for, at der er penge til investeringer – og betal noget af det selv, lød økonomens opfordring.
Prognosen for 2021 peger i retning af fortsat stabilitet. Den økologiske mælkepris per kilo EKM forventes dog at gå ned med 10 øre.
Se – eller gense – alle indlæg og dyk helt ned i tallene via denne side.
For at sikre at resultaterne blev så retvisende som muligt, blev der hos SAGRO arbejdet med at opdatere regnskabstallene helt frem til midnat dagen før konferencen.
Tilmelding til nyhedsbrev
