Udgivet d. 12-02-2020
En god, gammeldags nøjsom form for landbrug kan ikke fortsætte, hvis lovforslag om §3-områder vedtages.
BILLUM - Fire dage før jul er Christian Østergård Nielsen (29 år) ved at sætte sin underskrift på papirer, der vil overdrage halvdelen af hans forældres gård ved Billum vest for Varde til ham. Men samme dag hører han, at miljøminister Lea Wermelin vil indføre et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af §3-arealer.
- Bliver det vedtaget, så skrider hele grundlaget under den bedrift, min far har drevet her, og som jeg drømmer om at føre videre.
Christian er 5. generation på ejendommen, og engene har i hele hans families tid været en stor del af driften og udgjort en stor værdi.
Gården har 150 ha, og af dem er de 50 ha såkaldte kulturenge, der i måske århundreder har været gødet, afgræsset og brugt til høslæt. Men græsmarkerne er blevet §3-areal, fordi de senest har været lagt om i 1960’erne.
- Hvis vi ikke længere må give markerne en passende, lav mængde gødning, som vi altid har gjort, så er der ikke grundlag for at drive det landbrug, jeg kender og holder af, forklarer han.
Slut med afgræsning
Miljørådgiver Helle Borum, SAGRO, frygter, at lovforslaget vil resultere i, at enge gror til.
- Hvis landmanden ikke må gøde engarealerne, så bliver der ikke foder til hans dyr. Så bliver det svært at opretholde afgræsningen – der vil simpelthen ikke være økonomi i at have kreaturer på græs, siger hun.
”Hvis vi ikke længere må give markerne en passende, lav mængde gødning, så er der ikke grundlag for at drive det landbrug, jeg kender og holder af.
Christian har lys i øjnene, når han beskriver det ”nøjsomme” landbrug, som det er:
- Vi har ikke så mange dyr i forhold til arealet, og grundlaget er, at dyrene selv henter det meste foder lige uden for døren.
Derfor er kulturengene lige så vigtige for ham, som kornmarker er for andre landmænd.
- Det vil være så brandærgerligt, hvis vi må opgive. Efter min mening har det en stor naturmæssig værdi, at vi om sommeren har 250 stude til at afgræsse kulturengene. Fuglene og insekterne nyder virkelig godt af det. Nogle af markerne har, så vidt Christian og hans far ved, aldrig været lagt om.
Han er med på, at driftsformen også kan fortsætte uden gødning og kemi, men det vil reducere udbyttet så meget, at det efter nogle år kommer så langt ned, at økonomien ikke hænger sammen.
- Konsekvensen vil være, at vi skal gå drastisk ned i antal dyr, for jeg kan ikke bare købe ekstra jord. I dag spredes studenes gødning fra vinterhalvåret jo også på arealerne, og det vil de jo forbyde.
Håber at påvirke
I sidste ende resulterede Christians overvejelser alligevel i, at han valgte at skrive under, så han fra 1. januar har drevet gården i et I/S med sin far.
- Jeg grublede meget over det, og jeg valgte med hjertet mere end med forstanden. Jeg håber og tror, på at der findes en løsning.
Han undrer sig over, at der som udgangspunkt ikke er nogen erstatning til de landmænd, der bliver ramt. Selv forventer han et dyrknings- og værditab på flere millioner kroner.
- Det er da urimeligt. Det er jo reelt en ekspropriation, siger han, og understreger i samme åndedræt, at kompensation ikke løser hans problem.
Han ønsker mest af alt, at kulturenge tages ud af forslaget, som derefter kun vil omfatte øvrige §3-arealer. Af lovforslaget fremgår det, at kulturengene udgør 10 %, altså 37.500 ha ud af i alt 375.000 ha, som berøres.
- Alternativt håber jeg, at jeg kan få en dispensation, hvis det værste skulle ske, at Folketinget vedtager lovforslaget.
- Jeg er vokset op med den her driftsform. Det har jeg et stærkt bånd til, og så laver vi et rigtig godt produkt, som bliver værdsat af mange mennesker.
At drosle bedriften ned til et dyrehold, der kunne modsvare kravene i den nye lov, vil forrykke den fine balance, der nu er i tingene, mener han. Driften vil blive urentabel og ineffektiv, og afgræsningen vil gradvist ophøre.
Miljøminister Lea Wermelins forslag vil gøre det ulovligt at sprøjte og udbringe gødning på §3- beskyttede arealer. Desuden skal det heller ikke være lovligt at omlægge arealerne og for eksempel så kulturgræs og kløver. Ændringerne vil være en såkaldt erstatningsfri regulering.
Lovforslaget ventes fremsat i Folketinget ved udgangen af marts.
Bedriften har 300 stude ad gangen (fra kalv til 2½ år), og producerer hvert år 500 slagtekalve til Himmerlandskød og 120 stude til Grambogård.
150 ha – heraf 50 ha kulturenge. Desuden er der forpagtet 75 ha. Engene bruges til afgræsning og høslæt. På øvrige marker dyrkes korn, kartofler og majs.
250 kreaturer afgræsser engene i sommerhalvåret.
Tilmelding til nyhedsbrev
