Udgivet d. 15-08-2022
Det traditionsrige dyrskue blev første gang afholdt i 1907, med fokus på formidling og kulturudveksling mellem land og by.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og varmen sneg sig op over 30 grader, så både dyr og mennesker havde brug for ekstra vand og skygge til Aulum Dyrskue lørdag d. 13 august.
I SAGRO og foreningernes telt gik snakken mellem kunder, rådgivere og folkevalgte. Aktiviteterne for børn var også i fuld gang fra skuets åbning. Maling af mel og presning af små høballer fra Landbrug & Fødevares trailer var igen i år et trækplaster. I høj kurs var også SAGRO tatoveringer med traktor, ko eller gris til de mindste.
Anne Marie Søe Nørgaard holdt åbningstalen og opfordrede bl.a. folketingets politikere om at følge EU's anbefaling om at udskyde 4% brak. Det haster med en klog beslutning i denne tid hvor forsyningssikkerheden af fødevarer er ekstra vigtigt.
Ved middagstid måtte en del af foreningernes folkevalgte forlade pladsen til fordel for høstarbejde, hvor også varmen tog toppen af deltager antallet.
Alt i alt en god dag med masser af ”samfundskontakt” og en snak med hr og fru Danmark om, hvor maden kommer fra.
Tilmelding til nyhedsbrev