Vilde tiltag på kirkegårdene er ikke så vilde endda

Af Nicolai Smed Kjær, naturrådgiver, SAGRO

Lad os slå fast med det samme; det kræver lidt tålmodighed at skabe flot vild natur. Et nyetableret naturareal bliver ikke flot og mangfoldigt i løbet af et enkelt år.

Hos SAGRO er vi ikke anlægsgartnere, men det betyder så også, at vi kan komme med et andet syn på tingene. Vi vil gerne slå et slag for, at man blandt andet på kirkegårdene dropper dele af de velfriserede græsplæner og erstatter det med blomstersåning eller ”vild natur”. Tidsler, bellis og mælkebøtter er jo faktisk nyttige blomster, selv om vi har en tendens til at stemple dem som uønsket ukrudt.

Hvis man vil gøre det godt for naturen, skulle man simpelthen kopiere det nærmeste naturareal. Men da det ikke kan lade sig gøre, vil det give god mening i første omgang at udså blomsterblandinger med hjemmehørende arter og samtidig lade delarealer ligge urørt og lade naturen gå sin gang – med tiden vil et urørt areal kunne udvikle sig til natur, men det tager lang tid.

Generelt bør vi stræbe efter mere af det hele. På den måde opstår der en naturlig mangfoldighed.

Skab struktur og rum
Selve etableringen af blomsterarealer eller vilde arealer er ikke kompliceret. Det handler om at få vendt jorden ved enten at pløje eller fræse og herefter så de ønskede blandinger. Det kan ikke gå helt galt.

Man skal ikke blive fortvivlet, hvis der på arealet kun kommer arter, som anses for ukrudt, da disse også har en biologisk værdi.

Ved etablering af et ”vildt natur-areal”, skal man have for øje, at det tager lang tid at skabe natur, der ser godt ud og har en god værdi. Man kan dog hjælpe naturen på vej ved en gang årligt at slå arealet af efter frøsætningen i efteråret og efter nogle dage opsamle det afslåede materiale. Dette vil være med til at skabe en større frøspredning på arealet og fjerne næringsstoffer fra arealet.

For at arealerne ikke kommer til at se alt for rodede ud, og det i stedet ser ud til, at tingene er gennemtænkt, bør man holde nogle skarpe linjer i forbindelse med arealerne. Man kan med fordel lave stier og små oaser. Det kan samtidig skabe nogle spændende uderum, hvor sanserne kommer i spil.

Vælg flerårige blomster
Vil man gerne så blomster, handler det om at finde nogle arter, der blomstrer over en lang periode - helst flere år. Det skaber de bedste betingelser for dyr og insekter. Man kan for eksempel anvende den Faunastriber-blanding, som SAGRO har været med til at sammensætte.

Initiativet med Faunastriber har nu kørt i 6-7 år og har efterhånden vokset sig stort. Fra en lille gruppe landmænd til ni kommuner og ca. 180 landmænd. Det er vi utroligt glade for på naturen og insekternes vegne!

Bede med flerårige stauder kan også være en god idé at etablere indimellem den vilde natur. Stauderne kan forholdsvis nemt flyttes, hvis der skulle opstå behov for det.

Et andet led i at skabe vild natur er at lade de gamle træer, der er gået ud, blive stående i stedet for at fjerne dem. Skulle nogen undre sig, så sæt eventuelt et skilt op på træet med teksten ”Jeg er hjemsted for en lang række forskellige insekter”. Både bark og opståede huller i træet kan danne levesteder for insekter og fugle. På samme måde tjener en kvasbunke eller gammelt ved også en funktion i naturen året rundt.

En gradvis ændring
Nogle vil spørge sig selv, om der godt må se ”uordentligt” ud på kirkegårdene. Der er ingen tvivl om, at den nye tilgang kræver både tilvænning og kontrolslip. Der er tale om en stor kulturændring, og nogle vil gerne have, at tingene skal være, som de plejer, mens andre gerne vil gå ”naturvejen”.

Nu har vi siden 1600-tallet haft haver og kirkegårde, der skulle være strømlinede. Det er naturligt, at det er en gradvis proces at begynde at tænke og agere anderledes.

Vi kan ikke redde naturen på en dag, men vi kan give den mulighederne for at udvikle sig, så den bevares. Hvis vi bare gør lidt, tæller det og er med til at gøre en forskel.

Mange kirker og menighedsråd råder over en del landbrugsarealer. Det vil ifølge Nicolai Smed Kjær være oplagt at bede forpagterne om at lave brammer mm. for at skabe mere biodiversitet.