Med Faunastriber kan du få udtaget 4 % af arealerne til brak og småbiotop

Fra 2023 skal de danske landbrugsbedrifter udlægge minimum 4 pct. af omdriftsarealet med ikke-produktive elementer i form af brak, bestøverbrak, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer eller GLM-fortidsminder.

Her kan såning af Faunastriber være en måde at nå det opstillede krav.

Initiativet til Faunastriberne og det brede samarbejde mellem landmænd, grønne organisationer og kommuner, kommer fra Herning-Ikast Landboforening.

Jens Simonsen, medlem af bestyrelsen for Herning-Ikast Landboforening og idémand i projektet, tog i 2014 kontakt til bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening for at starte en dialog om et fælles projekt til gavn for den danske natur.

Parterne blev hurtigt enige om, at samarbejdet skulle handle om at gøre noget til gavn for faunaen i det åbne land. Derefter blev også Biavlerne og De Stående Jagthundeklubber samt SAGRO inddraget i projektet.

Siden er projektet vokset betragteligt, og faunastriberne i den oprindelige form er fordelt over et stort areal fra Struer i nord til Esbjerg i syd. Gennem årene er der sået mere end 1.000 km af de farverige striber á tre meters bredde alene i det midt og vestjyske område. 

I filmen fortæller SAGROs naturrådgiver Emil Grøn Jensen blandt andet om det liv Faunastriben giver til dyr og insekter – også her i vintermånederne.

Med det øgede fokus på landbrugets grønne omstilling og mere biodiversitet også i agerlandet er der ingen tvivl om, at Faunastriber kan gøre en forskel både for dyrelivet, men også for landbrugets image i den brede befolkning.

Kanelbjørnen her på stænglen af en cikorie er et af de insekter, man kan støde på i en Faunastribe om vinteren. 

Kanelbjørnen er larve af en sommerfugl i familien af pragtugler. Den er larve hele vinteren indtil den i marts-april forpupper sig for at gøre sig klar til at flyve omkring i den danske sommer.

Læs mere og tilmeld dig Faunastriber her